Skip to main content

Tag: Grill

Det er sommer og der skal grilles!

‘- Men gør dig selv en tjeneste og prøv noget andet end slagterens klassiske grillbakke i supermarkedet. Her har jeg fundet to lidt specielle udskæringer fra koen. Mega smagfulde begge to, men vidt forskellige stykker.

Det ene er tværreb

Det danske svar på short ribs – ikke helt samme udskæring, men tæt på.

Jeg valgte at lave det på min træpillegrill. Startede med at tage tværrebet, trimmede det en smule og fjernede hinden, der sidder på bagsiden af benene.

Derefter rubbede jeg det med en færdig Traeger beef rub – du kan også vælge at lave en selv. Jeg lod det trække natten over. Træpillegrillen indstillede jeg til 100 grader og brugte funktionen super smoke, så den fik en masse røg. Her stod den i 3 timer.

Så pakkede jeg den ind i slagterpapir sammen med en god klat smør. Efter 3 timer tog jeg den ud af papiret, glaserede den med en Texas Spice Traeger BBQ sauce og gav den en lille time til kernetemperaturen ramte 94 grader.

Kødet er så utroligt mørt og saftigt og utroligt smagfuldt. Virkelig en lækker udskæring som er sjov at lege med, en dag hvor man har tid nok.

Den anden udskæring, jeg gerne vil fremhæve, er nyretapper

Ét af mine absolut favoritstykker fra koen. Ordet nyretapper lyder jo ikke specielt indbydende, især ikke hvis man ikke kender udskæringen. Derfor, når du skal servere det for folk, der ikke kender det, kan du bruge det franske onglet eller amerikanske Hanger Steak. Det lyder lidt mere indbydende.

Jeg starter med at trimme kødet og fjerne den store sene, der går gennem hele udskæringen. Deler udskæringen i tre lige store dele på langs. Kødet skal derefter saltes og trække ved stuetemperatur minimum en time inden, du steger det.

Det skal steges ved høj varme i kort tid. Jeg valgte, at bruge min kulbakke til min gasgrill. Fyldte den med trækul (skal være trækul! Ikke briketter), tændte den, og da kullene var glohede, rystede jeg dem med en ildrager så overskydende aske røg af, og kullene stod helt rødglødende.

Så lagde jeg kødet direkte oven på kullene og gav dem et par minutter på hver side. Jeg lagde derefter kødet på den ene side af grillristen, modsat kullene, og lod det trække 10 minutter, inden jeg serverede det.

Nyretapper er utroligt kraftige i smagen og meget grove i strukturen. Rigtig godt alternativ til en rød bøf. Når du steger kødet på denne måde, får den en utrolig god smag af grill og en lækker grillskorpe.

God Grill-lyst & velbekomme!

APPETIZES GRILL-MANDE-MADBLOGGER

Anders ‘Ædedolken’ Lang er i den grad madentusiast og har en succesfuld madblog på facebook. Han laver mest af det, som man nok vil kalde ‘mandemad’ og har masser af lækre grillopskrifter på sin side. www.facebook.com/aededolken/

Ædedolkens favorit steak-sandwich

– Med estragonmayo og romflamberet bløde løg

Til 2 personer

2 stk ribeye bøffer
1 flute
1 pakke rucolasalat
1 bundt estragon
1 dl god mayo
2-3 cl god sød rom
5 løg
Lidt smør til stegning
Salt og peber

Bøfferne tages ud ca en time før grillning, så de bliver tempereret. Giv dem salt og peber.

Bland mayo, finthakket estragon, salt og peber. Rør ingredienserne sammen. Tilfør evt lidt eddike, hvis du mangler syrlighed.
Skær løgene i tynde skriver, og steg dem i smør til de bliver gyldne. Tilfør 2-3 cl rom. Jeg brugte en Fanø Skibsrom, der er sød og rund i smagen. Sæt ild til romdampene og løgene flamberes.

Skyl salaten, så den er klar til senere brug.

Bøfferne smøres med neutral olie og grilles på en brandvarm grill efter egen smag. Ædedolken anbefaler raw/ medium. Dette opnåes ved en grillning på 2-3 min på hver side. Lad herefter bøfferne trække 5-10 min.

Brødet varmes på grillen et par minutter. Del derefter brødet på langs, og smør det på begge sider med estragonmayo.

Fordel salaten på den underste del. Skær kødet i skriver og fordel det på salaten. Krydre kødet med salt og peber. De bløde løg lægges ovenpå kødet. Overdelen af brødet lægges på. Server straks din lækre steak-sandwich.

Fremgangsmåde i billeder:

 

Lækre salater til grillsæsonen

Sommervejret er over os. Det betyder grill-aftener i haven og dejlige sommeraftener i det fri. Jeg holdte selv grill-aften med nogle venner, og der lavede jeg disse skønne salater. Dertil grillede vi noget lækkert kød, det smagte fantastisk sammen! Disse salater er nemme, lækre og de smager af sol og sommer! Jeg glæder mig til flere dejlige sommeraftener. Det er i hvert fald ikke sidste gang, at jeg laver disse salater!

God fornøjelse.

[one_half padding=”20px 20px 20px 20px”]

Broccolisalat

1 helt broccoli
1 dl græskarkerner
1 dl rosiner
1 rødløg
1 pakke bacontern
3 dl creme fraiche
2 dl mayonnaise
1 tsk sennepskorn
1 tsk hvidvinseddike
Salt og peber
[/one_half][one_half_last padding=”20px 20px 20px 20px”]

Sådan gør du

Start med at stege bacontern sprødt, stil det derefter til side på et stykke køkkenrulle. Lav nu dressingen. Bland creme fraiche med Mayo, sennepskorn, hvidvinseddike, og smag til med salt og peber. Skær derefter stilken af broccolien og skær dem i mundrette stykker. Hak rødløg i tern. Bland nu broccoli, rødløg, rosiner, græskarkerner og bacon med dressingen. Stil den på køl, gerne en times tid.
[/one_half_last]


[one_half padding=”20px 20px 20px 20px”]

Spidskålssalat

1 spidskål
4 spsk olivenolie
2 spsk citronsaft
1 spsk honning
Peber
1/2 pakke blok fetaost (den store blok, som kan købes i de fleste supermarkeder)
Pinjekerner
Dild
[/one_half][one_half_last padding=”20px 20px 20px 20px”]

Sådan gør du

Skær spidskålen over, og snit den fint i tynde stimler. Rist pinjekerner på en tør pande, til de er gyldne. Rør fetaost med olie, honning, citronsaft og lidt peber sammen i en skål, til det har en cremet konsistens. Bland hvidkål i cremen, lige inden servering og drys med hakket dild og pinjekerner.
[/one_half_last]


[one_half padding=”20px 20px 20px 20px”]

Scoresalat

1 kasse små kartofler
2 peberfrugter
2 rødløg
1 dl olivenolie
1/2 pakke blok fetaost
1/2 glas oliven
Salt og peber
Persille
[/one_half][one_half_last padding=”20px 20px 20px 20px”]

Sådan gør du

Tænd ovnen på 180C varmluft. Skyl kartofler og skær dem i halve. Skær rødløg og peberfrugter i tynde strimler. Bland kartofler, peberfrugter og rødløg i et ildfast fad og hæld olie, salt og peber over. Bag det i ovnen i 45-50 minutter. Når det er færdigt drysset det fetaost, oliven og hakket persille over.
[/one_half_last]


Logo for APPETIZE Magasin
APPETIZE Magasin er et slow-medie, der indbyder til ro og fordybelse. Vi er det eneste af sin slags i Nordjylland, og vi tror på, at værdien af vores seks årlige udgivelser gør en forskel på oplevelsen af at høre til og være en del af den nordjyske DNA. Vi er stolte af vores region og sætter stor pris på at fortælle om alle de nordjyder, der gør en forskel. Både de private og virksomhederne.

Tilmeld nyhedsbrev