Drømmen om eventyret
Når man står midt i et voksenliv, hvor logistik og hamsterhjul er ved at tage over, så længes vi nok alle sammen en smule efter barndommen, hvor det næste eventyr altid ventede lige om hjørnet. Parret bag virksomheden Boyhood laver træfigurer, der på fineste vis vækker nostalgien til live, og minder om, at eventyret stadig venter.
I 2016 sad ægteparret Jakob og Pernille begge i jobs, de var glade for. Jakob var selvstændig grafisk designer, mens Pernille var projektleder i Bestseller. Specielt Jakob havde dog en længsel efter et liv, hvor han ikke skulle bruge så mange timer foran skærmen.
Inspireret af barndomsminderne om de mange timer, han brugte i værkstedet med sin far, der var jurist og ivrig gør det selv-mand, gik Jakob ned på Godsbanen i Aarhus, hvor de havde åbne værksteder.
– Der startede vi med at lave en ballonhund og en papirsflyver i træ. Det var de første ideer, der poppede ud af hovedet, starter Jakob.
På Godsbanen fik Jakob god hjælp af de dygtige gamle snedkere, der også var på værkstedet.
– Du er fuldstændig autodidakt, men har altid været enormt løsningsorienteret. Du har en idé, og så ved du, at den skal nok lykkes. Også selvom alle de her gamle snedkere nede på Godsbanen fortalte dig, at det kunne ikke lade sig gøre. Så blev du ved med at sige, at det er meget muligt, men det skal det bare, griner Pernille.
– Jeg er ikke så god til nej på den front, indskyder Jakob.
Familieprojekt
Træfigurerne gik hurtigt fra hobby til virksomhed, da han lagde nogle billeder op på facebook. Papirsflyveren og ballonhunden kom til at lægge grundstenen for virksomheden Boyhood, som i første omgang primært var Jakobs projekt.
I begyndelsen lavede han næsten alting selv i værkstedet.
– De første mange år har jeg selv stået og produceret, jeg ved ikke hvor mange hundrede papirsflyvere, som også var en af de sidste opgaver, jeg lavede sammen med min far. Vi fik en ordre fra et stort firma, som ligger på Djursland. De havde 50-års jubilæum i 2018, og skulle bruge x-antal hundrede gaver. Det var så god en opgave for os, at vi ikke kunne sige nej. Men det skulle vi nok have gjort, fordi det var rigtig mange, der skulle laves i hånden. Min far og jeg brugte sindssygt mange timer på at nå det. Der var jo et 50-års jubilæum, så det skulle bare være klar, fortæller Jakob.
– Det blev et familieprojekt, fordi alt også skulle pakkes og indgraveres. Selv børnene hjalp til. Så det blev hele vejen rundt. Din mor har også siddet og pudset flyvere. Det var hele familien. Jeg havde endda min mødregruppe med inde og hjælpe med at pakke dem, husker Pernille.
Mummi blev den første
I 2022 indgik virksomheden den første licensaftale, hvor de fik kontrakt på at måtte lave Mummi-figurer i træ. Her oplevede Jakob for første gang, at han ikke bestemte 100 %, hvordan slutproduktet skulle se ud.
– Jeg brugte tre uger på at lave den første prototype på en Mummi-trold, sendte den til Finland, og fik så at vide, ’I skal lige lave maven 10% større.’ Håndværk tager sindssygt lang tid, og en af mine store kæpheste er nok, at jeg er perfektionist, så jeg bruger for lang tid på at komme i mål. Da vi mødte den mur om, at jeg sådan set skulle starte forfra, så gik vi mere over til
3D-materiale, og udvikler det nu med fabrikken og med de forskellige brands.
Treenighed
I dag har Boyhood licensaftaler med flere store firmaer, og har for nylig blandt andet lanceret en Mickey Mouse-figur sammen med Disney.
– Det er lidt en treenighed i dag, at vi får noget materiale fra et brand. De kommer med nogle ønsker til, hvad de godt kunne tænke sig. Vi kommer så med nogle ønsker til, hvad vi tænker. Og i sidste ende har vi en fabrik i Vietnam, der så også byder ind og siger, hvad er muligt rent teknisk, fortæller Jakob.
– De er lyseslukkerne, smiler Pernille.
– Ja, det er realisterne. Der har vi en kæmpe opgave, fordi der er mange, der ikke forstår, hvor kompliceret det er at arbejde i træ, og hvor sårbart det træ i grunden er, selvom det er et relativt hårdt materiale. Men udviklingstiden er lang. Det tager op til 6-12 måneder, før vi er på markedet med et produkt. Fra vi skriver under på en kontrakt, og får udleveret materiale, og vi kan gå i gang med at tegne og vende og dreje tingene, så går der tæt på et år.
Mens det i starten var Boyhood, der kontaktede firmaer, for at få en licensaftale i stand, så er det omvendt i dag. For eksempel var det Disney, der rakte ud til Boyhood i august sidste år.
Kasser og cirkler
Jakob er fra Aarhus, mens Pernille er opvokset i Frederikshavn. De er på alle måder vidt forskellige, men er alligevel endt med at have et rigtig godt samarbejde, hvor de supplerer hinanden på bedste vis.
– Jeg har lagt bånd på Jakob. Han er den med idéer, der bare gerne vil ud over stepperne og er rigtig god til at få den næste aftale i hus. Jeg er måske en lille smule mere realistisk. Den der lidt kedelige, der også lige sikrer, at der er plads i produktionen.
På den måde supplerer vi hinanden helt enormt godt. Men det lå ikke i kortene, at vi skulle sidde og arbejde sammen. Jeg arbejder i kasser og Jakob arbejder i cirkler, fortæller Pernille.
I begyndelsen af 2020 havde Pernille og Jakob store planer, som blev ændret abrupt. For første gang skulle virksomheden starte en produktion op på en fabrik i Vietnam, og samtidig havde familien købt en envejsbillet til Bangkok for at tage på 6 måneders rygsækrejse. Men inden længe lukkede corona landet ned og Pernille mistede sit job i Bestseller. Hun havde længe taget tilløb til at finde på noget andet, og nu var muligheden der.
– Mens jeg gik og skulle mærke efter, hvad jeg havde lyst til under corona, så tænkte jeg, at jeg kunne hjælpe med at få sat struktur på det der Boyhood, som Jakob var fuld gang med. Igen, rodehoved og strukturperson, siger Pernille ærligt med et grin.
– Jeg tænkte, at vi aldrig ville kunne arbejde sammen, og få det til at fungere. Jeg troede, at vi ville komme til at rive hovederne af hinanden. Men så gik der 6-7 måneder, hvor vi fandt ud af, at det egentlig fungerede okay. Det kunne godt fortsætte, indtil jeg fandt ud af, hvad jeg så skulle. Nu er det er snart 5 år siden, og det fungerer altså helt vildt godt. Langt bedre end jeg tror, vi nogensinde turde drømme om.
– Det er jo et minefelt, man går ind i. Men det er nok vores kombination af, at vi er så forskellige. Jeg er den flyvske, og som Pernille sagde, måske skal holdes lidt nede for ikke at sætte for meget i gang med alle de her spændende henvendelser.
– Vi har jo også en dyb respekt for hinandens forskelligheder, og er rigtig gode til at spille hinanden gode. Så i stedet for at have fokus på, at det er skidefrustrerende, hvorfor han ikke tænker som mig, så faktisk ser det som en kæmpe fordel. Jakob kan skubbe mig på rigtig mange områder. På andre områder kan jeg måske hjælpe med, at vi lige får samlet tankerne en lille smule, og ryddet lidt op i det der tankemylder. Du er hurtigt videre til næste projekt, hvor jeg har det rigtig fint med, at det øjeblik, hvor Jakob har været igennem hele designprocessen, og produktionen er i gang, og det er ligesom kører, så er det mig, der tager den.
Pernille kommer fra Frederikshavn, hvor hendes far stadig bor. Deres investor hører også hjemme i Pernilles fødeby.
– Så man kan sige, to tredjedele af Boyhood er nordjyder, smiler Jakob.
Båndet til barndommen
Alle de træfigurer, som Boyhood har lavet igennem tiden, kommer alle sammen fra legetøj, som de fleste af os kan huske fra barndommen.
– Det er jo egentlig Boyhoods DNA, at der skal være det her nostalgiske – og gerne fra min barndom. Det er barndomsminder og nostalgi, siger Jakob.
Han startede med at lave originale figurer, som stadig er en stor del af Boyhood. De tæller blandt andet papirsflyveren, ballonhunden, en båd og en foldet julestjerne, der alle er lavet i træ.
– Det udspringer jo netop af det her med at genopleve noget nostalgisk med et lille strejf af humor. Alle de her barndomsminder, som bliver lavet til en designting, der kan skabe nogle minder tilbage. I de første mange år, hvor vi var på designmarkeder rundt omkring, var det fantastisk at møde slutbrugeren. I stedet for, at vi som sælgere skulle stå og fortælle, så var det jo alle kunderne, der kom til os og fortalte historier. Det var helt magisk. En ældre herre kom ind og fortalte, hvor mange papirbåde, han havde lavet, og sat ned i åen bag hans hus, hvor han var vokset op. Der er så mange fine historier, man har fået ind på den måde. Det synes jeg jo, er fantastisk og helt omvendt af, hvad du normalt ville. Der skulle du stå som sælger og fortælle et helt univers. Det behøver vi ikke, fordi det er universet, der fortæller sig selv. Og det er folks egne minder, der egentlig skaber historierne. Det synes jeg simpelthen er så fint, fortæller Pernille.
Det samme gælder, når de udvælger, hvilke samarbejder, de siger ja til. Det skal også kun være karakterer, som vækker minder.
Hellere lille og vågen
På trods af, at Boyhood har succes, så drømmer hverken Jakob eller Pernille om en stor virksomhed med 120 ansatte. De har af flere omgange opdaget fordelene i at have en lille virksomhed, der hurtigt kan omstille sig.
– Vi har det egentlig rigtig fint med at sidde bare os to. På et tidspunkt ved vi godt, at så kan vi nok ikke blive ved længere, men vi vil gerne kunne gøre det så lang tid som muligt. Det kan vi ved, at vi vokser organisk, og med nogle stærke samarbejder. Så det hele skal være effektivt og smart, og så vi lige så stille kan skrue op. På den måde kan vi selv følge med og mærke efter. Vi har jo Boyhood, men vi har også tre børn. Vi har ikke startet den her virksomhed som 20-årige, hvor vi bare kan køre med 120 i timen og kun tænke på sig selv. Hele familien skal være med i det, og det har børnene også været fra starten. De har været med på samtlige designmarkeder, de har været med i værksteder, de er med på vores to årlige hovedmesser i Paris. Det er et projekt, vi som familie gør sammen, siger Pernille.
Den indre rastløshed
Mens familien lige nu er glade for at bo i Spanien, så kan de også mærke en indre rastløshed, der kalder på nye eventyr andre steder i verden. Lige nu er det vigtigste dog børnenes behov. Pernille fortæller, at siden de ikke kom afsted til deres store rejse med børnene i 2020, har der ligget en rastløshed i hele familien. De havde svært ved at finde et sted, hvor de følte sig hjemme i Danmark, og derfor blev det eventyret i Spanien, der vandt.
Hvad fremtiden bringer, er der ingen af dem, der har et bud på, og sådan vil de faktisk helst have det.
– Generelt så arbejder vi ikke med femårsplaner, smiler Pernille.
Mens Jakob er født med rastløsheden, har han med tiden også fået smittet Pernille. De nævner begge, hvordan det til tider kan være en smule frustrerende, at roen har haft svært ved at indfinde sig, men til gengæld er det også rastløsheden, der sørger for udvikling og nye eventyr.
– Vi er lidt en nomade-familie. Hvis man tager den positive hat på, så er det jo en drøm om at få mest muligt ud af livet. Mens Pernilles forældre drømte om parcelhus, har mine forældre altid flyttet hver 5-6 år. Det gør de også nu, selvom de er pensionister og er over 70 år, fortæller Jakob.
– I bund og grund er vi jo enormt tryghedssøgende som mennesker. Det ligger jo bare så dybt i os. Det er også derfor, det har taget Jakob 10 år at overbevise mig om, at der er andet end parcelhus, stakit, villa og vovhund. Vi har masser af venner, for hvem det er drømmen, og som trives i det. Nogle gange kan jeg være misundelig på det med, at de har skabt sig et hjem, hvor de kan mærke, at her skal de blive, til de bliver gamle. Det må være fantastisk at have fundet en ro. Den har vi ikke, men så har vi ro i en masse andet.
Gave og forbandelse
Parret er begge enige om at rastløshed har været en gave, men også kan være enormt frustrerende.
– Man har det med at spørge dem, der ligger på deres dødsleje, hvad fortryder de mest. Rigtig mange siger, at det er, at de har arbejdet så meget, som de har, og har haft mindre tid til deres
familie og venner. Hvor man kan sige, at det vi gør, giver os en enorm fleksibilitet i forhold til vores børn. Det man kan frygte, er selvfølgelig en fortrydelse over, hvorfor man ikke slog sig ikke ned og fik den ro, som rigtig mange gør. Men omvendt har jeg også en drøm om, at jeg vil have mest muligt ud af tingene, siger Jakob.
– Rastløsheden gør jo, at vi er, hvor vi er i dag, også med virksomheden. Nogle gange kunne man godt kunne tænke sig at sige, hvor vildt det var, at vi bare havde ro med, at nu er det her, vi er, og det er fint for virksomheden bare at kunne ligge og køre nu. Den der stræben efter, at man hele tiden gerne vil noget andet og noget mere og noget nyt, det kan være en forbandelse. Men det er jo også det, der har drevet virksomheden og vores familie til, hvor vi er i dag. Så det er en forbandelse og velsignelse. For uanset hvilken vej man vælger, så er der fordele og ulemper ved begge dele. Og det er der også for vores venner, der har villa og vovhund. De sidder jo også og snakker om, hvor er det bare sejt og modigt at gøre det, som vi gør. Så der er begge sider af det, bemærker Pernille.
– Så er der den her evige for mig, der rider mig som en mare. Tænk alle dem, der arbejder, til de bliver 70 år, og så skal de til at ud og realisere sig selv, og nå at opleve hele verden. Men så har man fået gigt, kræft, eller hvad hulen, der nu kan opstå. Så alle de her drømme, som… Pernilles mor gik desværre bort for to år siden i en alder af 63 år. Hun gik med de her drømme om, at når hun gik på pension, så skulle hun det og det. Vi har det med at udskyde vores drømme, hvor jeg vender det om og siger, vi lever nu, siger Jakob.
– Der er jo ikke nogen af os to, der tror på pensionen som institution. Vi tror på arbejdspauser, og når man når til en alder, så måske skrue ned. Men det der med at få så meget ind i livet, mens du er sund og rask. Det her er jo vi kun blevet bekræftet i med min mor. Det var faktisk efter hun døde, at vi tog den endelige beslutning om at flytte. Hun døde i februar 2023, og vi rykkede herned i september 2023. Det var ikke en flugt, men det var den her, at hold op, hvor du bare ikke ved, hvad du får i morgen. Hun blev syg og døde i løbet af 10 dage, så det gik enormt hurtigt. Min mor var ekstremt livsglad. Hun pensionerede faktisk sig selv for at skulle opnå en masse ting. Og så rammer det der. Du ved bare ikke, hvad i morgen bringer. Vi ved, at vi alle som skal herfra, men vi ved bare ikke hvornår. Så det her med at udsætte tingene, det var for mig det sidste skub til, at nu gør vi det. Og jeg havde ikke fortrudt det på noget tidspunkt. Hvad var det, jeg var så bange for?
Fakta
Navn Jakob Burgsø og Pernille Boen Burgsø
Opvækst Jakob er fra Aarhus og Pernille er fra Frederikshavn
Familie Tre børn på 7, 10 og 12 år
Bopæl Spanien
Beskæftigelse Ejere af virksomheden Boyhood
