Skip to main content
Tekst Pressemeddelse (Kunsten) | Foto Presse
3. februar 2019

Kunsten bygger Danmarks største hjerne

Fra pressemeddelse – Kunsten Kreativitarium inviterer alle børn til at bidrage til et gigantisk kunstværk, som skal strække sig gennem hele museet og hylde vores kreative hjerne.

I de kommende uger vil børn møde Kunsten nogle uventede steder. De skal nemlig være med til at bygge en gigantisk, kreativ superhjerne.

Kunsten laver workshops i Friis Shoppingcenter 16. februar, Aalborg Storcenter 17. februar og ombord på DSB’s børneguide-vogn fra København til Aalborg fredag op til vinterferien.

Her har børn mulighed for at bidrage med en del til en stor, kreativ fælleshjerne, som til sidst kommer til at løbe gennem Kunsten og ud i Skulpturparken.

Meningen er, at hjernen skal opbygges af børnenes individuelle kreationer – jo mere fantasifulde, jo bedre.

– Vi står klar til at sætte børnene i gang med alverdens materialer og godt humør, og vi glæder os til at sætte den gigantiske hjerneskulptur sammen. Det bliver en fælleshjerne, vi bygger sammen, men som samtidig har plads til alle børnenes personlige påhit, siger Anne Bay Noer, formidlingsudvikler på Kunsten i Aalborg.

Hjerne, fantasi & hænder

Kunsten Kreativitarium har en hjerne i logoet. Den symboliserer blandt andet, at viden og fantasi ikke er hinandens modsætninger, men forudsætninger.

– Kunsten Kreativitarium er et frirum, hvor børn i mødet med kunsten både tilegner sig viden og udvikler kreativitet samt indlevelsesevne til glæde for sig selv og for fremtiden. Kreativitarium giver børn mod på at kaste sig ud i projekter, der ikke skal ende med et bestemt facit. Samtidig får de med projekter som den store hjerne en fornemmelse for, at der er plads til en masse forskellighed  – og at det til sidst går op i en stor helhed, fordi vi skaber den i fællesskab.  Dét, mener vi, er meget vigtigt, siger Stinna Toft, kunstfaglig chef på Kunsten.

Hjernen opbygges trinvist i vinterferieugerne 7 og 8.

Fra weekenden 2.-3. februar bygger de første børn hjernedele i Kunst-Lab på Kunsten, og værkstedet er åbent for alle til og med uge 8.

Der vil desuden være en masse andre aktiviteter og særlige menuer for børn i de to vinterferieuger. Se hele programmet her:https://kunsten.dk/da/indhold/vinterferie-9721.

Kunsten Kreativitarium startede så småt op sidste år, da Nordea-fonden valgte at støtte det treårige projekt med 11,2 millioner.

Kunsten Kreativitarium dækker både over aktiviteter og undervisning på museet, men også på skoler, institutioner og alle steder, hvor børn færdes.

Mandag den 18. februar åbner Kunsten Kreativitarium officielt. Overskriften for dagen er ”Voksne kun ifølge med børn”, og der vil være et væld af aktiviteter, gratis romkugler og børn i rollen som formidlere og værter.


Nyeste artikler

Sangerinden Drew Sycamore er vokset op i en lillebitte by i bunden af Nordjylland. Med den nordjyske jordnærhed og en urokkelig tro på, at succesen…
Når man står midt i et voksenliv, hvor logistik og hamsterhjul er ved at tage over, så længes vi nok alle sammen en smule efter barndommen, hvor de…

Logo for APPETIZE Magasin
APPETIZE Magasin er et slow-medie, der indbyder til ro og fordybelse. Vi er det eneste af sin slags i Nordjylland, og vi tror på, at værdien af vores seks årlige udgivelser gør en forskel på oplevelsen af at høre til og være en del af den nordjyske DNA. Vi er stolte af vores region og sætter stor pris på at fortælle om alle de nordjyder, der gør en forskel. Både de private og virksomhederne.

Tilmeld nyhedsbrev