Trine kan -og gør- det hele

Trine Gadeberg har et vidtrækkende CV, der blandt andet inkluderer, sanger, forfatter, podcastvært, komiker, revykunstner, revyforfatter, skuespiller og meget andet. Selv refererer hun til, at hun har en “entreprenant sjæl”, og det er svært ikke at give hende ret i, for hendes liv er præget af en stærk involvering i adskillige kreative projekter og en flair for det kreative, der næsten ikke kan kaldes andet end naturlig

APPETIZE er blevet inviteret op til Trine Gadebergs sommerhus i Tversted en solrig, men kølig forårsmorgen. Trine møder os med en venlig hilsen og et smil, og inviterer os indenfor i det pæne og hyggelige sommerhus. De afslappede omgivelser er prydet af en mosaik af farverige og rustikke møbler, og langs flere af væggene svømmer en lille stime af finurlige og unikke fisk, som Trine har samlet ind fra rundt omkring i landet og hængt op.

En kreativ barndom

Den kreative drift opstod relativt tidligt hos Trine. Som midterbarn i en søskendeflok af fire, følte hun ofte, at hun var nødt til at gøre meget opmærksom på sig selv for at få sine forældres opmærksomhed. Men det begyndte at ændre sig, da hendes forældre blev forelskede i unge Trines evner til at lave parodier.

– Mine forældre syntes, jeg var sjov fordi, jeg begyndte at parodiere vores naboer, så de sagde, ‘prøv lige at lave fru Olsen’ og ’prøv lige at lave fru Jensen’. Så det gjorde jeg i en ret tidlig alder og kunne godt se, at folk grinte af mig.

Den helt store “Aha-oplevelse” kom dog for Trine på en fodboldlejr, da hun var omkring 12 år gammel. Hendes far havde givet hende penge til at tage toget hjem fra lejren, men hun havde desværre spenderet hele beløbet på snoller, hvilket selvfølgelig gjorde det umuligt for hende at komme hjem. Mødt med denne problemstilling, gik Trine over til den tilknyttede skole, og lykkedes med at indsamle en hel masse udklædningstøj, som hun tog med sig over til den store hal, der var i brug som spisesal, hvorefter hun optrådte i en halv time.

– Så lavede jeg en halv times parodier på jeg ved ikke hvad. Jeg kan stadig ikke forstå hvordan jeg havde modet til det! Men jeg kastede mig ud i det, og så lod jeg hatten gå rundt og fik 800 kroner! Det er mange, mange år siden, jeg var sådan “Whoa!”. Jeg kom hjem med toget, og jeg tror det banede vejen for, at jeg godt kunne lide at underholde..

Selvom det ikke var helt åbenlyst på det tidspunkt, så føler Trine at det i høj grad var med til at føde hendes fascination med underholdning, sammenlagt med at hun var en stor del af adskillige revyproduktioner som barn.

Barnets univers

For Trine var det kreative arbejde altid i fokus, selv da hun gik på konservatoriet og studerede sang. Men hun havde alligevel en vis vished om, at det nok også var en god idé at have noget at falde tilbage på. Derfor valgte hun at uddanne sig som lærer. I realiteten var det aldrig rigtigt noget som hun havde reelle ambitioner om at arbejde som, hvilket også har betydet, at hun stort set aldrig har været ude og undervise. Beslutningen om at uddanne sig til lærer var ikke uden betydning for Trine, da hun fortæller, at hun altid har haft en stor fascination for børn.

– Jeg har altid haft en god kontakt til børn. Når der har været børn i nærheden, har jeg nærmest været mere sammen med dem, end jeg har været sammen med de voksne. Jeg synes, de er finurlige og jeg elsker deres måde at tilgå verden på.

Det at få børn selv havde også en meget stor effekt på Trines tilgang til sin karriere, da hendes fokus forståeligt nok blev skiftet til datteren.

– Det vigtigste det var sådan set Andrea, og derefter kom karrieren. Det kan være, det er fordi, at jeg, efter at have fået min datter, hvilede mere i mig selv. Jeg søgte og jagtede ikke karrieren for mig selv på samme måde som før, og så kom det bare på en anden måde til mig i stedet for.

Med et skift i fokus havde Trine mindre tid til at kunne opsøge en masse kreative projekter, men med samme mønt så ledte dette tilsyneladende væsentlige skift i hendes tilgang også til, at opgaver begyndte at komme til hende på en anden måde.

Samfundsvidnet Pelle

En af de ting, som Trine er mest kendt for, er hendes karakter Pelle, som i sandhed blev landskendt, da hans nytårstale blev et viralt hit på de sociale medier i 2020. Karakteren har ændret sig en del gennem årene. Han blev udviklet af Trine i 1989, og hed dengang Svend Bent. Det var først i 2017, at karakteren kom til at hedde Pelle.

– Den første reelle Pelle-tekst jeg havde med, var i 2017 i Kerteminde Revyen. Da publikum syntes, at det her var sjovt i Kerteminde Revyen, så var der næsten et folkekrav hos publikummet om, at jeg skulle lave en ny Pelle.

Denne ‘nye Pelle’ var den, der endte med at være baseret på børns oplevelser i verden, altså hvad de hører og ser. Det var her, at karakteren blev et såkaldt ‘samfundsvidne’.

– Jeg snakkede med min mand om det, og så sagde han, ’hvad med at vi laver noget om alt det, som børn hører’. Dermed kom den reelle samfundssatiriske Pelle-tekst, hvor det både er politik og hvad børn ser i fjernsynet.

Selvom det er ment til at være komedie, så er det ikke ens betydende med, at der ikke ligger noget dybere bag. Samtidig med, at det er sjovt at høre Pelle lave gengivelser af ting, han har set og hørt, så er der fra Trines synspunkt også en dybere betydning bag.

– Jeg synes, vi som forældre skal passe på med, at den kaotiske tilstand vores verden er i, at vi ikke påfører den til børnene. Selvfølgelig skal de også vide, at verden er som den er, men de kan jo ikke differentiere, så de suger alt til sig.

En sangfugl fra ungdommen

Selvom meget kan videregives fra ens forældre, så er der også visse ting som man bliver nødt til at arbejde hårdt for at blive god til. I Trines tilfælde var det blandt andet hendes sangevner, som hun skulle knokle for at forbedre.

– Jeg havde en fornemmelse af, at min far satte mig bagerst i hans kor, fordi jeg havde sådan en skærebrænder-stemme. Jeg blev bare ved at spørge, ’Far, hvordan synger jeg bedre? Far, hvordan synger jeg bedre?’ så jeg øvede og øvede og øvede og øvede, griner Trine.

Til sidst formåede Trine at blive så god til at synge, at hun lykkedes med at vinde en sangkonkurrence i Aarhus som 12årig. Derefter følte hun, at hun nu virkelig kunne bruge sin stemme til noget.

En god håndfuld år senere mødte hun Helge Engelbrecht, som hev hende til side og spurgte om hun kunne have lyst til at samarbejde med ham om sangen Lykkefugl, som hun senere optrådte med til Dansk Melodi Grand Prix.

Selvom Trine i dag har meget veludviklede sangevner og adskillige musikalske projekter bag sig, så føler hun også, at hendes evner som sanger ofte bliver overset. Dette er noget, hun gerne vil lave om på.

– Det kommer bag på folk, at jeg også kan synge. Jeg har for nyligt været på kirkekoncert-turne rundt om i landet, hvor folk kommer hen og siger, ‘jeg anede ikke du kunne synge’, så det vil jeg gerne have lidt mere fokus på i fremtiden.

Inspiration og kreativt samarbejde

Trine står ikke alene, når det kommer til at kreere revytekster og lignende. Hun har et meget involveret samarbejde med sin mand, Kasper le Fevre. Her er det ofte Trine, der står for at finde og udarbejde idéerne til teksterne.

– Jeg tænker nogle gange, han er træt af mig, fordi jeg ser revytekster i alt, fra jeg står op til jeg går i seng, smiler Trine.

Fordi hun får så mange ideer, så har Trine måtte øve sig lidt i at skulle holde de fleste af dem lidt for sig selv, eller ty til at spørge venner og familie til råds om, hvad de syntes om hendes idéer.

Dette betyder dog ikke, at der ingen kommunikation er. Det er tydeligt at mærke på Trine, at det kreative samarbejde, hun har med sin mand, er utroligt vigtigt for hende, og at deres samspil, når det kommer til det kreative samarbejde, er en vigtig del af deres proces.

– Jeg kommer ofte med idéen, og så er det ham der ligesom skal fodre det samfundssatiriske ind i det. Det er et kæmpe kreativt samarbejde.

Det at arbejde og det at slappe af

Selvom hun har etableret en solid kreativ arbejdsproces, så er Trine, som så mange andre, ikke immun over for, at arbejdet smelter sammen med det private liv. Det kan være et særligt svært problem at løse, når man arbejder sammen med sin mand.

– Jeg syntes, Kasper og mit samarbejde er fuldstændigt unikt, og nogle gange skal vi virkelig øve os i at være mand og kone, så det ikke kun handler om revy, tekster og gode idéer, og det er nok herover mod mig det peger mest, for det er han nok bedre til end jeg er.

Problemet med at prioritere arbejdet kan også forstærkes, når tingene ændrer sig i livet, og det har hun også mærket konsekvenserne af.

– I og med at min datter jo flyttede hjemmefra, så har jeg jo faktisk lidt mere tid til at være på arbejde, så det har jeg været.

Men på trods af, at arbejdet har taget til i fart og mængde, så er der også en nyfunden respekt hos Trine for at kunne finde ro og tage fri.

– Jeg er kommet til et tidspunkt nu, specielt også fordi vi har det her sommerhus oppe i Nordjylland, at jeg for eksempel nyder at gå ned at bade, og gå en lang tur med hundene. Jeg sætter lidt mere pris på friheden.

Udover bare at være en mulighed for afslapning, er sommerhuset i Nordjylland blevet en reel prioritet for Trine, hvor hun sætter kryds i kalenderen, så hun kan tage i sommerhus for at slappe af og mærke naturen. I en lidt overraskende fortælling, afslører Trine også, at hun før i tiden slappede af ved at spille et meget berømt computerspil.

– Jeg var faktisk ret god til at spille et computerspil der hedder World of Warcraft, og spillede rigtigt meget. Det gør jeg ikke mere, for så ville jeg blive afhængig af det igen, griner Trine.

Hun forklarer, at hun blev lidt for fanget af det dengang, og at hun nu strikker for at slappe af, i stedet for at spille computer. Trine har sidenhen også udgivet to humoristiske bøger sammen med Ditte Hansen og Christiane Gjellerup Koch om at strikke, “Mens vi Strikker” i 2021 og “Sex, Sorg og Strikkefasthed” i 2025.

En “mesterlærling”

Selvom inspiration kan komme mange steder fra, så beskriver Trine flere gange, at hendes inspiration og kreativitet i høj grad bliver bragt ud af det kreative samarbejde, hun har med dem, hun arbejder sammen med.

– Jeg synes et eller andet sted, at jeg er blevet formet af de mennesker, jeg har været omkring og jeg synes virkelig kun, jeg har været omgivet af dygtige mennesker. De har gjort mig til den jeg er, og har lært mig, hvordan man gebærder sig på scenen. Jeg er jo på ingen måde uddannet i branchen, men har mere været i mesterlære, fortæller Trine.

Så selvom der tilsyneladende er nogle aspekter Trines uddannelsesbaggrund, der kommer til udtryk i hendes arbejde, så er det tydeligt, at det der præger hendes kreative profil mest, er den visdom som livets skole har kunnet give, at skabe samarbejde mellem kreative sjæle og lære af det, som andre har at byde ind med.

Årets Dirch

I 2018 vandt Trine prisen ‘Årets Revykunstner’ også kendt som ‘Årets Dirch’, som er en af de mest prestigefyldte priser inden for dansk revykunst. Det er også meget tydeligt at mærke på Trine, at det er en pris hun er særligt glad for at have modtaget.

– ‘Årets Dirch’ var jo fantastisk at få, også fordi jeg ikke så det komme. Jeg anede jo ikke at Pelle lige pludselig blev så populær, og folk blev så vilde med det, fortæller Trine leende.

Udover den pris, så vandt Trine også prisen ‘Årets Revyforfatter’ året før, og her fortæller hun, at den pris på nogle punkter var vigtigere for hende personligt.

– Årets forfatter er nok det, jeg er absolut allermest stolt af. Det er for en sang om PostNord. Postnolagi-sangen jeg vandt med hed selvfølgelig PostNord. Jeg kan egentlig godt lide at skrive, men det kan nogle gange være lidt svært i en verden, i revybranchen i det hele taget, hvor der er rigtigt rigtig mange mænd, der skriver. Det kan være lidt svært for kvinder at få en plads.

Selvom hun har vundet disse priser, er der stadig noget andet, der vægter endnu højere i hendes optik.

– Altså det jeg syntes, er mest fantastisk, er, når man får publikums anerkendelse. Det er jo den største pris, man kan få, og den skal man gøre sig fortjent til.

Trine fortæller, at hun har intention om at læne sig mere ind i at skrive, og prøve at søge mod nye kreative inspirationer. Det er tydeligt at se, at det har betydet meget for Trine at få anerkendelse for de ting, hun har skrevet, og at det har givet hende blod på tanden til at forfølge denne disciplin i fremtiden. Hun nævner dog, at hun føler, hun skal øve sig i at have nok selvtillid til at kaste sig endnu mere ud i skriveriet.

En entreprenant sjæl

Trine har haft et meget bredt karrierespor, og har medvirket i adskillige forskellige projekter.  Når hun bliver spurgt, hvad det skyldes, er hun meget klar i mælet.

– Jeg tror faktisk, det er en eller anden entreprenant ting, jeg har indbygget i min sjæl. Det er ikke fordi jeg søger og jagter det, det er ofte bare tilfældigheder.

Et stærkt eksempel på dette er, at under corona-nedlukningen brugte Trine nogle bøger om gamle herregårde, som hun havde arvet fra sin mor, til at skabe en podcast kaldet ‘Jagten På Den Hvide Dame’ sammen med sin mand Kasper. Podcasten endte med at blive en stor succes, hvilket senere førte til udgivelsen af en bog med samme navn.

Ingen tegn på nedbremsning

Den lange karriere har givet Trine mange erfaringer, og når hun bliver spurgt til, om hun inkorporerer sin livserfaring i sine kreative processer, udtrykker hun, at der uden tvivl er nogle ting, der har ændret sig med tiden.

– Jeg er 57 år nu. Det er jo klart, at jeg kommer op i en alder, hvor jeg har fået mere erfaring, som jeg bruger. Det gælder for eksempel alt det her med overgangsalderen og hvordan det er. Det er noget, jeg har fokus på. Man er jo helt klart farvet af den alder, man nu engang har. Jeg kan heller ikke spille den unge blondine mere, alting har jo sin tid, griner Trine.

Trine italesætter også meget tydeligt, at noget af det vigtigste for hende, når hun optræder, er at være sig selv, og at vedligeholde og udtrykke sin finurlige og energifyldte personlighed, mens der selvfølgelig også gøres plads til det private.

De mange erfaringer og oplevelser har heller ikke sat en dæmper på Trines drive.

– Det der med at drosle ned, det er ikke noget, jeg sådan tænker på. Så længe telefonen ringer, er jeg jo heldig, smiler Trine afsluttende.