Skip to main content
REKLAME I Bolig & Have: Multiform Aalborg
28. april 2026

MULTIFORM AALBORG – Det handler om æstetik

Annonce

Hos Multiform Aalborg arbejder indehaver og indretningsarkitekt Jannie Kjær og hendes kollega indretningsarkitekt Gitte Jacqueline Christensen med æstetik i ordets bogstavelige forstand. For dem er æstetik ikke blot et spørgsmål om udseende, men en grundlæggende tilgang til, hvordan mennesker oplever deres omgivelser

 

Æstetik forstås som læren om det skønne, det sanselige og det kunstneriske, en disciplin, der handler om, hvordan vi oplever verden gennem sanserne, og hvordan begreber som stil, smag og skønhed spiller ind i både design og hverdagsliv.

Denne tilgang gennemsyrer hele arbejdet i showroomet i Aalborg Vestby, som er smukt placeret med udsigt over fjorden og den gamle lystbådehavn. Her har Jannie i snart otte år stået i spidsen for den daglige drift. Med sin store erfaring og passion for design har hun været med til at skabe et sted, hvor kunder kan finde inspiration og opleve køkkenløsninger, der kombinerer funktionalitet og æstetik. For knap to år siden blev Gitte en del af teamet, og sammen har de opbygget et tæt og velfungerende samarbejde.

– Vi ser ikke bare et køkken som et rum, det er en del af hjemmets identitet, fortæller Jannie.

– Det skal både fungere i hverdagen og samtidig give en følelse af ro og skønhed.

 

 

Hos Multiform Aalborg bliver hvert projekt behandlet individuelt med stor respekt for både boligens arkitektur og kundens ønsker. Indretningerne bliver nøje tilpasset, så de harmonerer med husets stil og omgivelser. Målet er at skabe løsninger, der ikke blot er moderne her og nu, men som holder i mange år frem. Derfor er kvalitet og tidløshed nøgleordet i alle projekter.

-Vi arbejder altid med en langsigtet tankegang, forklarer Gitte.

– Når vi afleverer et projekt, skal kunden føle, at det stadig giver mening også om 20 eller 30 år.

Multiform Aalborg tilbyder løsninger i mange forskellige stilarter. Fra det enkle og minimalistiske til det mere varme og indbydende udtryk i moderne landstil. Materialevalget spænder bredt, og der arbejdes med alt fra træ og lak til eksklusive natursten. Bordplader i natursten, hentet fra stenbrud rundt omkring i verden, er ofte en del af løsningerne og bidrager med et unikt og eksklusivt præg.

En vigtig del af processen er det tætte samarbejde med kunderne. Projekterne ledes fra start til slut i dialog med både kunder, arkitekter og håndværkere, hvilket sikrer et gennemarbejdet resultat. Den helhedsorienterede tilgang betyder, at kunderne er i trygge hænder gennem hele forløbet.

Derudover samarbejder Multiform Aalborg med nøje udvalgte håndværkere og montører, som alle lever op til virksomhedens høje krav til kvalitet og præcision. Hver detalje bliver udført med omhu, og der gås aldrig på kompromis med det håndværksmæssige niveau.

– Det er detaljerne, der gør forskellen, siger Jannie.

– Når alt spiller sammen som materialer, håndværk og design, så opstår den der særlige følelse af kvalitet.

Virksomheden samarbejder også med en række eksklusive underleverandører, som alle er kendt for deres stærke designtraditioner og høje kvalitet. Det er underleverandører som for eksempel Mølballe, Borderstone, Miele, Gaggenau, Vola, Dornbracht, Toni Armaturer, Anour, One A, Lumiere & Louis. Fælles for dem er en passion for deres produkter og historien bag dem, en passion, som Multiform Aalborg også deler.

Multiform som brand blev grundlagt i 1982 i Kibæk, hvor produktionen stadig finder sted i dag. Virksomheden er en del af Ballingslöv International og bygger på et solidt fundament af dansk design og håndværk. Alle produkter udvikles og produceres i Danmark med fokus på kvalitet og ansvarlighed.

Bæredygtighed spiller en central rolle i arbejdet. Det handler både om materialevalg og om at skabe løsninger med lang levetid. Når et køkken holder i årtier, reduceres behovet for udskiftning, og dermed mindskes belastningen på miljøet. Der arbejdes også aktivt med certificering af træ, energieffektiv produktion og ansvarlig affaldshåndtering.

– Bæredygtighed handler for os ikke kun om materialer, det handler om at skabe noget, der holder, forklarer Gitte.

– Jo længere et køkken lever, jo bedre er det for både kunden og miljøet.

Multiforms køkkener er kendetegnet ved deres tidløse design, nøje udvalgte materialer og kompromisløse udførelse. De trækker på stolte snedkertraditioner og er skabt til at holde både æstetisk og funktionelt.

I dag står Multiform som en ægte køkkenklassiker, der kan sammenlignes med de bedste møbelklassikere. Det er løsninger, der ikke blot følger tidens trends, men som skaber varige værdier i hjemmet.

 

Bådehavnsvej 11B

9000 Aalborg

Tlf: 5364 2023

www.multiform.dk

 

 


Nyeste artikler


Logo for APPETIZE Magasin
APPETIZE Magasin er et slow-medie, der indbyder til ro og fordybelse. Vi er det eneste af sin slags i Nordjylland, og vi tror på, at værdien af vores seks årlige udgivelser gør en forskel på oplevelsen af at høre til og være en del af den nordjyske DNA. Vi er stolte af vores region og sætter stor pris på at fortælle om alle de nordjyder, der gør en forskel. Både de private og virksomhederne.

Tilmeld nyhedsbrev