Derfor blev Tine bedemand
Allerede som 30-årig kom tanken første gang til Tine Snedker, at arbejdet som bedemand ville være et både spændende og givende job. På det tidspunkt ”verfede” hun dog tanken væk og undrede sig egentligt lidt over hvor den kom fra. På det tidspunkt arbejdede Tine inden for bogholderi. Tanken om at blive bedemand havde hun dog svært ved at skubbe fra sig, så da hun nærmede sig de 40 skulle jobbet som bedemand udleves.
Tine Snedker vidste, at hun gerne ville have noget med mennesker at gøre. I tankerne var hun igennem mange forskellige erhverv, men arbejdet som bedemand blev ved med at ”poppe op”. Tine besøgte en bedemand som fortalte om arbejdet, både hvordan man hjælper mennesker i en meget sårbar situation, men også hvor alsidigt arbejdet som bedemand er.
Efterfølgende var Tine heldig at blive ansat hos Bedemand Inge Jensen, som var uddannet sygeplejerske og som havde både leder- og undervisningserfaring.
Tine fortæller:
– Jeg er sikker på, at dét var altafgørende for mig. Med min kontorbaggrund, blev jeg klædt godt på til at møde de pårørende i deres mest sårbare situation. Jeg har nu arbejdet i faget i mere end 12 år og for seks år siden overtog jeg Østhimmerlands Begravelsesforretning.
Gode oplevelser som bedemand
Tine fortæller, at hun har haft mange oplevelser som har haft indflydelse på hende i rollen som bedemand.
– Noget af det der berører mig dybt, er alle de mange søde tilkendegivelser jeg får af de familier, jeg har hjulpet. At de midt i sorgen finder overskud til at takke mig for den hjælp jeg har kunnet give dem, er jo ikke noget man kan tage for givet fortæller Tine.
At forberede sig følelsesmæssig
Det er vigtigt altid at komme til de pårørende med et meget åbent sind i forhold til at se og mærke hvordan de har det. Det er også vigtigt at jeg kommer med ro og et overblik som gerne skal kunne mærkes hos den familie jeg sidder hos. De pårørende skal føle sig trygge i den proces man sammen skal igennem. Tine ved, at bedemandens mange spørgsmål om lavpraktiske valg og gøremål kan være meget overvældende, da hun ofte kommer kort tid efter dødsfaldet.
Min sidste vilje og begravelsesplaner
I forbindelse med at man laver sin sidste vilje, er det vigtigt at forholde sig til, om man ønsker at blive bisat eller begravet. Hvor skal højtideligheden holdes? Er man medlem af folkekirken, er valget ofte den lokale kirke. Er man ikke medlem af folkekirken, er det nogle andre tanker, der skal tænkes. Skal højtideligheden foregå i et kapel eller et helt andet sted.
Det er også vigtigt at tænke over, hvor og hvordan man gerne vil stedes til hvile. Man kan enten blive kistebegravet eller sat i jorden i en urne på en kirkegård, hvor der er forskellige gravstedstyper at vælge imellem. Flere steder i landet er der også skovbegravelsespladser. Det er også muligt at få sin aske spredt over åbent hav. Det er dog ikke tilladt at sprede asken over en sø eller en å, men det skal derimod ske over større bugter, fjorde eller andet åbent hav.
Derudover er det jo meget forskelligt, hvor meget man ønsker at bestemme selv. Nogen vil gerne ned i detaljer, som hvilken kiste, urne og blomster der skal vælges samt om dødsfaldet skal annonceres og om der skal være mindesammenkomst efter højtideligheden. Hvorimod andre ønsker at lade det være op til de efterlevende. Der er ikke noget som er rigtigt eller forkert. Dog giver det de pårørende en tryghed at vide, at de ikke planlægger noget, som er i modstrid med afdødes ønske.
I forbindelse med at man laver sin sidste vilje, er det derfor vigtigt at man enten involverer sine pårørende eller fortæller, hvilke ønsker, der er skrevet ned.
Min sidste vilje kan laves i papirformat, her er det vigtigt at de pårørende ved hvor den er, man kan eventuelt ligge en kopi hos pårørende og bedemand, så de nedskrevne ønsker er tilgængelige. Min sidste vilje kan også laves digitalt på minsidstevilje.nu. Her bruger man sit MitID til at logge ind. Fordelen ved denne løsning er, at vi som bedemænd kan se i vores system, at der er en udfyldt Min sidste vilje, som vi dermed kan få adgang til at se og tage med til samtalen hos familien. Der er også den fordel at man løbende kan lave ændringer. Ønsker til egen bisættelse eller begravelse kan meget vel ændre sig gennem livet, Tine smiler:
– For eksempel tænker jeg, at det med min nuværende alder på 53 år og med små børnebørn, er vigtigt at tænke på, at de har et sted at mindes mig, hvis jeg døde nu.
Misforståelser om døden og begravelsesprocessen
Mange, som ikke har været tæt på døden, synes døden er uhyggelig og kan være svær at tale om. Man kan være bange for at snakke med hinanden af frygt for at gøre nogen kede af det. Men har man mistet, er man allerede ked af det og har brug for at nogen spørger hvordan man har det.
Derudover kan der også være nogen som gerne vil skåne mindre børn ved at lade være med at inddrage dem og her fortæller Tine videre:
– Det er bare vigtigt at huske at børn fornemmer stemninger og det er vigtigt at snakke med dem og inddrage dem i det omfang deres alder tillader. Vi har en børnebog vi giver til de familier hvor der er børn. Det kan også være en god ide at inddrage børn, enten ved at de tegner en tegning eller laver en perleplade eller andet som kan komme med i kisten. Vi oplever også, at det at tegne på kisten, kan være en rigtig fin oplevelse for både børn og voksne.
Ofte hører Tine de pårørende udtrykke et ønske om at højtideligheden kan finde sted så hurtigt som muligt. I de tilfælde taler man som bedemand om, at man skal passe på at hele processen ikke bliver forhastet.
Det er jo ikke sådan at det går over når man er på den anden side af højtideligheden. Tværtimod er det vigtigt at man rent faktisk ”har sig selv med” så meget det nu er muligt, den dag man siger farvel. Umiddelbart efter dødsfaldet er der utrolig meget praktik der melder sig. Efter en tid, når der er taget hånd om alt det praktiske og hverdagen melder sig, bliver der stille:
– Mennesker omkring dig kan være bange for at gøre eller sige noget forkert. Der bliver heldigvis talt mere og mere om at sorgen er en proces og flere bliver opmærksom på vigtigheden af at tage initiativ og lytte.
Begravelse eller kremering
Flere og flere bliver kremeret og valget af gravsted falder, ikke sjældent, på et gravsted som kræver et minimum eller ingen vedligeholdelse. Der findes forskellige gravstedstyper på kirkegårdene som kan imødekomme disse ønsker.
Det hænder med jævne mellemrum, at afdøde har ytret et ønske om at komme i anonym fællesgrav. Det kan selvfølgelig sagtens være et reelt ønske, men som Tine fortæller:
– Jeg hører dog ofte at familien giver udtryk for, at det er et misforstået hensyn til dem, således de ikke har noget de skal passe. Men at familien faktisk har et ønske om af have et sted at gå hen og have en sten med afdødes navn.
Bearbejdelse af sorg
Det er vigtigt at turde tale med hinanden og italesætte de følelser man har og ikke mindst skal man huske at tale om den døde så mindet om vedkommende kan blive holdt i live.
Tine glæder sig over at der både i tv og skrevne medier bliver sat fokus på døden, for som hun afslutter:
– Det eneste der er sikkert, når vi bliver født, er at vi skal dø – alligevel er det svært for mange af os at tale om.
Tine og hendes kolleger Maja og Ann hjælper med at arrangere begravelser i Nordjylland, omkring Hadsund, Kongerslev og Terndrup. Af andre byer kan nævnes: Mou, Storvorde, Als, Øster Hurup, Bælum, Solbjerg, Skelund, Klarup, Gistrup, Gunderup, Astrup, Arden og ikke mindst Aalborg.
GISTRUP
Skrænten 18, 9280 Storvorde
Tlf: 98331290
Mail: info@dinbedemand.dk
HADSUND
Østergade 1, 9560 Hadsund
Tlf: 98571211
Mail:info@dinbedemand.dk
