Klumme: Men hvordan overlever vi indeni?

Alle dem der bestemmer, og alle dem der sidder med kikkerten for øjet og holder øje med klodens økonomiske og sikkerhedsmæssige tilstand, har alle været rigtigt gode til at kode os med en del bekymring og frygt for fremtiden. Det sker med jævne mellemrum.

Der er blevet skruet op for preppergenet, selv hos dem der slet ikke kender ordet. Tun på dåse, selvopladelige lommelygter med indbygget radio, og arsenaler af kildevand ligger i rigelige mængder hos alle ansvarsfulde mennesker med respekt for orden og rettidig omhu.

Så er der alle de familier og enlige, der faktisk slet ikke hverken har råd, overskud eller plads til de store prepperier, som i stedet kan stå lidt på sidelinjen, og håbe på det bedste, når resten af Danmark trækker i overlevelsesdragterne. Cyberkrig, invasion af nabolande; vores soldater tager i øvelseslejre på Balkan, som ved de store årlige NATO-øvelser under den kolde krig, og alt virker ganske alvorligt med mellemrum.

Men hvordan overlever vi egentlig indeni? Al fokus ligger på tun, vand og kontanter til mindst tre dage, men ingen af de voksne taler om, hvordan vi overlever indeni. Ikke bare i tre dage… men flere generationer frem i en verden, der er i oprør. Hvorhenne er den rettidige omhu med vand, tun og kontanter til vores psyke, vores menneskelige forståelse og en harmoni vi mennesker imellem, som er absolut essentiel for nogen form for værdig overlevelse.

Vi bevæger os fra den ene dommedagsfølelse til den næste, og sådan har vi levet intenst siden covid… nu i mere end fire år. Mange med ar på sjælen og meget flade batterier. Hvornår får vi et frikvarter til sjælen?

Mobning og emsighed har frit spil. Mennesker der i desperation over deres indre uro, kaster den op udover alle omkring dem, og det sætter sig som små tæger i sindet. Der er bål og brand indeni og i flere storbyer; teknologien og vores materialistiske verden stormer frem, men vi må finde en balance, så vi ikke mister os selv. Så når vi står med alt vores dåsetun, og verden omkring os går fuldkommen i stå, er vi stærkere indeni end nogensinde. Vi kan ikke altid styre slagets gang omkring os, men vi kan lære at styre slaget inde i os selv.

I de sidste mange måneder, herude på marken, har jeg fulgt onlineworkshops hos Lone Marie i GRIB, og fået store mentale doser godmorgen-vitamintilskud 3 gange om ugen med fuld fokus på ikke blot at overleve indeni, men skabe en blomstrende styrke. At vores tanker bærer en stor kraft i sig selv, er i dag videnskabeligt bevist, og når vi lærer at forstå, i hvilket omfang vi er i stand til at styre både vores fysiske og psykiske jeg, så er det, et meget langt stykke ad vejen, kun vores gamle tankesæt, der sætter grænserne for, hvad der kan lade sig gøre.

Der er lavet undersøgelser med mennesker med personlighedsspaltninger, hvor forskellige personligheder, i den samme person, kan have forskellige fysiske særheder. En personlighed kan, som den eneste, have diabetes, en anden kan være nærsynet, en tredje personlighed kan være allergisk overfor nødder og en fjerde kan være venstrehåndet, hvor alle de andre personligheder er højrehåndede. Da det er tanken der styrer personlighederne, er det tankens kraft, der styrer de enkelte fysiske forskelligheder.

Det er jo både tankevækkende, fascinerende og egentlig også naturligt, hvis vi slukker for vores automatpilot, og alt den almene viden vi er podet med gennem et langt liv, der ganske sikkert vil sætte brillen yderst på den rynkende næse, og rulle med øjne- ne. Vi har lært at stole på, hvad vi har hørt, læst, lært i fortiden… fra mennesker der har hørt, læst og lært i fortiden… så i en alder af 58 år befinder min grundviden sig altså i et tidligere århundrede. Så kan man vælge at favne nyskabende og banebrydende viden med skepticisme eller nysgerrighed. Det er jo fuldkommen ens eget valg. Een ting er sikkert i min verden. Vi befinder os tættere på de menneskelige evner, der skildres i Star Trek, end hvad forstøvede lærebøger fra fortiden, har at byde på.

I workshoppen har vi, de sidste uger, leget rundt med personlige positive bobler, der skaber et tryghedssted og et kraftfelt, hvorfra vi kan bevæge os ud i verden med fornyet energi og overskud til at omfavne, hvad end der dukker op. Dine tanker bestemmer din virkelighed, og hvordan du vælger at omfavne dit liv. Frygt eller kærlighed. Tanker der nedbryder eller opbygger. Vælg selv.

Som et puslespil synes jeg, at jeg er ved at nå en alder, hvor brikkerne begynder at falde på plads. Hvor livets kurs, og specielt diskurs, begynder at give mening, og vejen åbner sig foran mig med en tone af “Se! Der er en mening med alting.”

Jeg håber, at vi snart bliver så menneskeklogt et samfund, at vi forstår vigtigheden af at skabe et stærkt indre fundament, er absolut lige så vigtigt som at lære at læse og regne. Jeg håber vi en dag når til at revolutionere skoleskemaet, så vi hjælper alle fremtidens små vidunderlige sjæle med at forblive på de høje frekvenser, de er født med. At vi fodrer og dyrker de menneskelige og dybere liggende energier, de besidder i en grad, hvor de får lov til at blomstre og skabe skønne, empatiske, kloge voksne med et mere holistisk og nuanceret billede af den jord, vi befinder os på. Så er det ikke sikkert, vi ville få brug for alt det dåsetun.

Grib livet i kærlighed.

Kærlig hilsen Josefine