Klumme: Hvilken slags læser er du?
Når du læser, hvordan læser du så? Er det via den skærm, som vi alle går rundt med i lommen, eller er det i en god gammeldags papirbog? Og er det ene mere rigtigt end det andet?
For nyligt gik jeg endelig i gang med en bog, der havde stået på min hylde i en evighed. Jeg havde set den anbefalet flere steder, og havde derfor købt den med alle intentioner om at læse den, men som mange bogelskere kender, så kan bunken med de bøger, som mangler at blive læst, nogle gange vokse sig uendelig stor.
Jeg har nemlig et stort problem, når jeg går ind i en boghandel, fordi det er en ren slikbutik for mine sanser og min fantasi. Der er noget specielt over en bog, hvor der er kælet for indbindingen og indholdet lokker med fremmede verdener. Endnu værre er det, når man får fat i en dygtig ekspedient, der, som en talentfuld pusher, fortæller levende om den spændende handling og karaktergalleriet, hvorefter jeg altid kommer ud med en noget tungere taske og en helt del lettere bankkonto.
Før jeg vender tilbage til den stakkels oversete bog i min bogreol, så skal vi lige forbi én af AaBs dygtige forsvarsprofiler.
I dette nummer fik nemlig jeg lov at interviewe Jakob Ahlmann, der har spillet for AaB, siden han var 12 år gammel. Jakob fortalte, at et superliga-hold som AaB bruger en del tid i spillerbussen. I stedet for at sidde med mobilen, så bruger Jakob hellere tiden med en god bog, for han er med egne ord en ivrig læser. Han fortalte, at det er godt for hans hoved at holde en pause fra skærmen. Både fordi, at man så ikke ender på de sociale medier, hvor medier og fodboldfans er godt i gang med at analysere dagens kamp på godt og ondt, men også fordi, han simpelthen slapper bedre af med en gammeldags bog af papir.
Det fik mig til at tænke over mine egne læsevaner. Som mine impulsive købevaner er vidne om, så er jeg stor fan af helheds- oplevelsen omkring en bog. Ligesom der tidligere blev lagt stor omtanke i designet af coveret til en musikplade, så synes jeg, at læseoplevelsen kan starte allerede inden, man åbner bogen.
For at vende tilbage til min oversete bog, så fik den opmærksom og jeg blev færdig på meget få dage. Den var nemlig så drønspændende, at jeg brugte en desperat søndag på at forsøge at finde en åben boghandel, der havde næste bind i serien. Det lykkedes ikke, men jeg kom heldigvis i tanke om bibliotekets glimrende app, e-reolen, der allerede var installeret på min telefon. Her kan man låne e-bøger og lydbøger direkte på ens smartphone, og de forsvinder igen, når låneperioden er overstået.
Jeg gik fluks i gang med næste bog i serien, men da min kæreste kiggede undrende på min begejstring over en e-bog, kom jeg i tanke om Jakob Ahlmanns ord om præferencen for en fysisk bog fremfor en skærm. Min kæreste bruger meget tid foran skærmen, så han foretrækker papirbogen, fordi det er bedre for øjnene og der ikke kan poppe notifikationer op om alverdens ting.
For mig er der fordele og ulemper ved begge. Jeg elsker en fysisk bog, men jeg kan også godt lide tanken om, at jeg bogstaveligt talt har et helt bibliotek i min lomme. Ligegyldigt hvor jeg er, så har jeg altid en bog til rådighed, og hvordan kan man ikke være fan af det koncept. Til gengæld er der stadig ikke noget, der slår følelsen af en fysisk bog, hvor der er kælet for ALLE detaljer, som kan nydes under et tæppe i sofaen med en kop chai-te.
Jeg tror bestemt ikke på, at bogen er på vej til at uddø i sin fysiske form, for det gør noget helt specielt at sidde med et stykke underholdning, der ikke behøver strøm. Så mens, jeg elsker muligheden for e-bøger, vil papirbogen altid være min første kærlighed.