Jonas Jensen Blomsterdesign: Fra fragtmand til blomsterbud
Blomsterdekoratør Jonas rækker en buket over altanen til Henrik, der er ansat i et småjob som blomsterbud. Buketterne er i de helt rigtige hænder. Det tidligere GLS-bud kan ikke længere bære tungt. Til gengæld er han et levende krak-kort over Aalborg, og er igen en del af et arbejdsfællesskab, et originalt af slagsen
Fleksibelt bud søges
De fleste, der elsker blomster, kender til blomsterdekoratør Jonas Jensen og hans butik i Jernbanegade. Et univers af overdådige dekorationer, der er lige så festlige og ambitiøse som skaberen bag. Med årene, og coronaen, er efterspørgslen på buketterne vokset, og Jonas manglede akut ekstra hænder.
– Jeg manglede et nyt bud. Butikken var ved at blive stor, og der var ekstremt mange leveringer. Så jeg lavede et Facebook-opslag. Men det er en speciel tjans, fordi vi kan have bestillinger helt indtil kl. 14, og efter det kører vi ud. Det kræver én, der vil stå disponibel til eftermiddag, fortæller Jonas.
Et let match
Det fleksible bud blev 42-årige Henrik. Han er tidligere taxachauffør og senere fragtmand. Et frostglat fortov resulterede i en arbejdsskade i hånden og en fem år lang sygemelding. Nu er de fulde mennesker fra byens natteliv og tunge GLS-pakker byttet ud med æstetik i letvægtsklassen.
– Jeg havde ikke skænket blomster en tanke, før jeg kom hertil. Men de vejer heldigvis ikke så meget, og jeg er glad for at være i gang igen. Jeg nåede kun at være hos Små Job Med Mening i 14 dage, så spurgte Peter fra rekrutteringsteamet, om jeg var interesseret i jobbet, fortæller Henrik.
Ingen fejlleveringer
Henrik kører firmabilen på ruter mellem midtbyen, Skalborg, Aalborg Øst og Svenstrup, og buketterne er afleveret inden for tre timer, i alt cirka 8 arbejdstimer ugentligt. Og der har ingen fejlleveringer været. For Jonas er det tydeligt, at Henrik trives og har fundet sin plads i jobbet:
-Jeg kan rigtig godt lide Henrik, og så har han en egenskab, som han har formået at vise mig på kort tid: Jeg skal ikke tjekke ham eller spekulere på: Har han styr på det? Jeg skal ikke være pædagog for ham, og det er jo en stor egenskab at kunne give på en arbejdsplads, fastslår Jonas.
En direkte ansættelse
Det krævede kun et kort møde med Henrik og Peter fra Små Job Med Mening, så var stillingen besat. Selvom Små Job Med Mening-modellen tilsiger, at virksomheden kan ansætte en småjobber på faktura, gav det mere mening for Jonas med en direkte ansættelse, hvilket er muligt i modellen.
-For mig gav det mening at ansatte direkte og skære den lille administrative udgift fra. Henrik skal føle, at han er en del af noget her, og det gør han: I den første tid sagde han ikke et pip. Nu er det næsten ikke til at slukke for ham igen, sagt med kærlighed i stemmen, afslutter Jonas med et smil.
HVAD ER SMÅ JOB MED MENING?
Små Job med Mening er virksomhedens nemmeste vej til at få løst helt konkrete opgaver få timer om ugen og tage socialt ansvar samtidigt. Få din næste medarbejder på faktura og gør en forskel.
Læs mere på www.job-fokus.dk eller kontakt vores job – og rekrutteringsservice JobFOKUS
PETER LAURITSEN, seniorkonsulent, peter@job-fokus.dk, tlf. 61 15 87 83
SOFIE MØLLER JOHNSEN, rekruttering, sofie@job-fokus.dk, tlf. 40 12 36 66
RASMUS VESTERGAARD PEDERSEN, rekruttering, rasmus@job-fokus.dk, tlf. 24 94 44 07
ALLAN RAMONN OLSEN, rekruttering, allan@job-fokus.dk, tlf. 29 40 22 77