Skip to main content
Tekst Pressemeddelse | Foto Privat
6. september 2019

Historien om et hus – hvem har boet i dine stuer før dig?

Event 26. september og 3. oktober 2019:

Du flytter ind i et hus og finder en bunke efterladte ting i kælderen – glemt porcelæn, gamle gardiner eller en bunke med fotos. Du skal tapetsere og kommer til at ridse i væggen; flere lag af tidens tapeter dukker frem: orange storblomster, noble striber med mere. Har du nogensinde tænkt over, hvem der har boet i dit hus før dig? Hvilke liv er her blevet levet? Hvilke fester, fødsler, skilsmisser har væggene lagt øre til?

Lene Høg er i gang med at kortlægge historien om sit eget hus i Vejgaard. Ud fra interviews med mennesker, der har boet i huset gennem de sidste 60 år, lokalhistorisk litteratur og andre kilder stykker hun et billede sammen af husets liv, lokalområdet og Aalborg.

Ingrid foran huset

Gadekampe og en købmand på hvert hjørne

Lenes hus i Langelandsgade har haft 12 ejere i sin 90 år lange levetid. En af dem var Christian Madsen, der boede i huset i 14 år med sin familie. Christians yngste datter Ingrid, som i dag er 75 år, besøgte for nylig huset og fortalte om sin opvækst der i 1950’erne. Hun husker bl.a., hvordan kvarteret var fuld af børn, der legede og udkæmpede gadekampe mod hinanden – og hvordan der nærmest lå en købmand på hvert gadehjørne. Ingrid har også minder om de lejere, der boede i familiens hus, og om de familiefester der blev holdt, når hendes onkel fra Amerika kom på besøg. Ingrids historie er en af de tre, du kan høre i foredraget om huset i Vejgaard. Det kommer også til at indgå i den bog om huset, som Lene arbejder på.

Både foredrag og workshop

“Historien om et hus” strækker sig over to gange: Et foredrag og en workshop. I foredraget fortæller Lene om sit arbejde med hushistorien og giver idéer til, hvordan du kan arbejde med din egen hushistorie. Til workshoppen fortæller Ditte Trudslev fra HistorieAalborg, hvordan du kan bruge kilderne hos HistorieAalborg (Aalborg Bibliotekernes lokalsamling samt Aalborg Stadsarkiv) til at få viden om beboerne af dit hus og udviklingen i lokalområdet.

Foredraget foregår hos FOKUS, workshoppen foregår hos HistorieAalborg, hvor du får redskaber til at gå i gang med afdækningen af din hushistorie med det samme.

Læs mere og tilmeld dig kurset på https://fokus-folkeoplysning.dk/kurser/dofov2holdvisning?katalog=aktivt-katalog&kategori=bolig&hold=49503&fbclid=IwAR1UpNFiiF8rSr5fwYe51yKhcB13pC4FSyjd3xU5A2tIov-mrr2B_kD1Elw


Nyeste artikler

Den internationale padelkæde Rocket Padel etablerer et nyt og moderne padelcenter i det spirende butiks- og erhvervsområde ved Bouet i Nørresundby….
Hunden er danskernes fortrukne kæledyr, men ifølge den nyeste opgørelse fra Dansk Hunderegister er der stor variation i, hvilken race vi vælger. I …
Sangerinden Drew Sycamore er vokset op i en lillebitte by i bunden af Nordjylland. Med den nordjyske jordnærhed og en urokkelig tro på, at succesen…

Logo for APPETIZE Magasin
APPETIZE Magasin er et slow-medie, der indbyder til ro og fordybelse. Vi er det eneste af sin slags i Nordjylland, og vi tror på, at værdien af vores seks årlige udgivelser gør en forskel på oplevelsen af at høre til og være en del af den nordjyske DNA. Vi er stolte af vores region og sætter stor pris på at fortælle om alle de nordjyder, der gør en forskel. Både de private og virksomhederne.

Tilmeld nyhedsbrev