Test: Remington THERMAcare Pro 2400
Det faldt virkelig i god jord, da jeg fik lov til at teste THERMAcare Pro 2400 fra Remington. Jeg stod netop og manglede en effektiv hårtørrer, som hurtigt kunne tørre mit ret kraftige hår.
Med to små børn kan det være svært at finde tiden til at nyde et langt bad, og derfor ligger jeg oftest mit bad og hårvask om aftenen, når børnene sover. Her kan jeg få lov til at tage et bad – uden forstyrrelser.
Med det samme jeg tænder for hårtørreren, kan jeg mærke, at der er knald på. Men til min store overraskelse er den helt utroligt lydsvag, hvilket virkelig er et plus for mig, så resten af huset ikke bliver vækket af min hårtørring, og at jeg selv kan holde de få minutters tørretid ud. For tørretiden er faktisk ret kort. Hårtørreren har en effekt på 2400W og en hastighed på 90 km/t, hvilket betyder hurtig tørring med mindre varme for mere beskyttelse.
THERMAcare PRO 2400 har et elegant hvidt og guld design, og har en god let vægt. På trods af den lette vægt, virker det som et kvalitetsprodukt.
Der medfølger en diffuser, samt et smalt fønnæb og et styling-fønnæb. Diffuseren er jeg efterhånden blevet ret glad for, da den hjælper mit, lidt kedelige, fald i håret til at få noget mere liv. Derudover kan jeg godt lide, at jeg selv kan indstille varme og hastighed. Hårtørreren har tre varmeindstillinger og to hastighedsindstillinger samt en multiboost-funktion, som giver kraftig og hurtig tørring. Det fede ved selv at kunne indstille varmen, er at man kan skåne håret mere ved at vælge en lavere varme.
Til sidst vil jeg lige nævne, at THERMAcare Pro 2400 er udstyret med en motor, der holder dobbelt så længe som andre Remington hårtørrere med DC-motor. Det er jo super fedt at stå med et produkt i hænderne, som man ved har kvalitet og en lang holdbarhed.