Test af: Oral-B GENIUS Rose Gold eltandbørste
Vil du gerne have en lækker eltandbørste med et luksuriøst design? Så skal du prøve Oral-B GENIUS Rose Gold eltandbørste.
Eltandbørsten kommer med et matchende rejseetui, hvoraf både tandbørsten og mobiltelefonen kan oplades. Der medfølger også et nyt whitening børstehoved, med en unik poleringsknop, designet til effektivt at fjerne overfladiske misfarvninger på tænderne. Tandbørsten ser utrolig flot ud med dens Rose Gold design.
For at sikre man børster tilstrækkeligt længe nok, er GENIUS Rose Gold udstyret med en række tekniske hjælpemidler, der er specielt designet til at forbedre mundsundheden:
• Position Detection: Som alle Oral-B GENIUS-børster er Rose Gold udstyret med Position Detection-teknologi, der ved hjælp af mobiltelefonens kamera aflæser, hvilke områder i munden du har børstet. Det betyder, at du bliver guidet til at komme omkring alle børsteflader.
• Oscillerende børstehoved: Oral-B’s runde børstehoved renser tand for tand, og kan komme omkring de områder, som ellers ikke nås ved brug af en almindelig tandbørste. I kombination med Position Detection-teknologien, giver brugeren alle forudsætninger for en suveræn tandrengøring hver dag.
• Trykfølerteknologi: Beskytter tandkødet ved at advare brugeren visuelt, når du børster for hårdt, mens børsten automatisk nedsætter børstehastigheden for at forhindre skader på tænder eller tandkød.
• Professionel timer: Sikrer at tænderne børstes tilstrækkeligt længe og i overensstemmelse med tandlægens anbefalinger: mindst to minutter – ved hver tandbørstning.
Noget af det negative ved tandbørsten er, at batteriet kun holder omkring en uges tid, hvis to personer bruger den hver aften. Noget andet er, at jeg stoppede hurtigt med at bruge appen, da det simpelthen blev for besværligt at gøre hver aften. Så man kan sige, at man ikke rigtigt får udnyttet alle de funktioner, som man skal bruge telefonen til.
Tandbørsten børster tænderne rigtig godt. Tænderne føles bløde efter, man har børstet dem. Det føles næsten som om, man har fået en tandrensning, hver gang man har børstet. Der er også en tungerenser-funktion, som er rigtig god.
Prismæssigt ligger eltandbørsten i den dyrere ende. Oral-B GENIUS Rose Gold eltandbørste koster i omegnen af kr 1.500-1.700,- Dog kan den ofte findes på tilbud til under 1.000,- fx her. Men i forhold til hvor mange ting man får med, og de mange funktioner, er det ikke dyrt. Selve tandbørsten er også rigtig god og børster tænderne godt. Dog er den ikke så god til at børste de helt bagerste tænder.
Oral-B GENIUS Rose Gold er en rigtig god tandbørste til dig, der gerne vil have en mere avanceret eltandbørste med et lækkert design.