Test af vippe- og bryn-serum fra Copenhagen Lashes
Hvilke kvinder har ikke en drøm om lange fyldige vipper, der bukker helt perfekt? Det gør jeg i hvert fald, og jeg tænker ikke, at jeg er den eneste.
I forbindelse med min drøm om lange fyldige vipper har jeg fået lov til at teste vippe og bryn-serummet fra Copenhagen Lashes. Men selvom jeg har den drøm, havde jeg også en eller anden form for skepsis i baghovedet, for virker det virkelig?
Nå, men jeg bestiller serummet på Copenhagenlashes.dk og allerede dagen efter modtager jeg min pakke. Det er virkelig hurtig service, så kæmpe tommel op for leveringen.
Jeg åbner pakken, da jeg kommer hjem, og er klar til at gå i gang. Serummet er pakket ind i en superfin æske med et enkelt grafisk udtryk. Inde i æsken finder jeg serummet, som befinder sin i en lille sølvgrå beholder – det ligner lidt en eyelinerbeholder. Udover serummet finder jeg en indholdsfortegnelse på engelsk, hvor jeg kan læse indhold, hvordan serummet virker, brugsmetoden, samt hvordan man skal opbevare serummet.
På hjemmesiden har jeg læst, at for at få det bedste resultat skal man påføre serummet på huden ved vippernes hårrødder. Det skal lige siges, at man både kan bruge denne serum på vipper og bryn, dog ønsker jeg ikke fyldigere bryn, så jeg tester kun serummet på mine vipper.
Ligesom på en flydende eyeliner skruer man den øverste del af, hvorpå der sidder en tynd børste ude i enden, som man bruger til at applikere serummet på øjenlågene. For mit vedkommende dryppede jeg lige børsten af i beholderen, for ikke at få for meget serum på børsten. Det er nemlig vigtig ikke at få direkte i øjnene. Hver gang jeg påfører serumet stryger jeg børsten 2-3 gange over hvert øjenlåg, som anbefales i indholdsfortegnelsen.
Nu er der gået et del uger siden jeg startede min test af Copenhagen Lashes, og Rom ikke blev bygget på en dag, det gør lange og fyldige vipper heller ikke, selvom man kunne ønske det. Desuden skriver Copenhagen Lashes på hjemmesiden, at man først kan forvente at se resultater ved korrekt brug efter 30 dage, derfor skriver jeg først resultatet af denne test seks uger efter, jeg begyndte at bruge serumet to gange dagligt, som anbefalet.
Spørgesmålet er, om der så er sket noget på disse uger? Og svaret hertil er: ja! Mine vipper har ikke forvandlet sig til “dukkevipper”, hvilket jeg nok heller ikke havde forventet. Men jeg kan se, at der er sket noget med længden, især når jeg påfører mascara. Så jeg er egentlig glad og tilfreds med resultatet, men det stopper jo ikke her. For nu skal vipperne vedligeholdes, så jeg fortsætter med at påføre Copenhagen Lashes, også for at se hvad der yderligere kan ske med længden og evt. fylden.
Skal jeg tage de lidt mere kritiske briller på, som tester af et produkt og som forbruger, så kunne jeg godt ønske mig at indholdsfortegnelsen var mere uddybende og fyldestgørende. Så så jeg gerne, at den også var på dansk og ikke kun engelsk. Det er et dansk produkt, så det ville for mig give god mening.
Gennem testen har jeg sammenlignet informationerne på Copenhagenlashes.dk og i indholdsfortegnelsen. Så vidt jeg se, så finder jeg mere information om fx. brugsmetoden på hjemmesiden, end jeg gør i indholdsfortegnelsen som medfølger produktet. Blandt andet var det på hjemmesiden, at jeg fandt ud af, at jeg skulle bruge serummet to gange dagligt, og at jeg først kunne forvente resultater efter 30 dages korrekt brug, og ikke mindst og vigtigst, det faktum at to af hovedingredienserne (Gardenia Florida og Ligustrum Lucidum) i Copenhagen Lashes er naturlige.
Når det er sagt, så har jeg været fint tilfreds med resultatet af Copenhagen Lashes og brugen af produktet. Det er nemt og så handler det bare om, at man får brugen af produktet ind i sin daglige rutine.