Skip to main content
14. juli 2017

Test af: Maria Nila Head & Hair Heal Shampoo

Maria Nila er et svensk hårplejefirma, som går enormt meget op i at vi skal passe på miløjet, dyrene og ikke mindst os selv. Hårprodukterne er 100% vegansk, og “cruelty free” hvilket betyder at de ikke tester deres produkter på dyr. Som de nævner på deres hjemmeside “De fylder vores liv med glæde og latter og bør ikke indgår i et hårplejeprodukt.” Og her er vi på redaktionen enige!
Shampooen er en anti-inflammatorisk shampoo, som både behandler og forhindrer hovedbundsproblemer og skæl. Den indeholder ingredienser som stimulerer hårsækkene, hvilket resulterer i øget hårvækst og mindsker hårtab. Den anvendes som de fleste shampooer i vådt hår, skummes op, og skylles ud. Jeg vasker altid mit hår to gange, da jeg synes det giver den bedste effekt for et rent hår.
Jeg elsker duften af shampooen – dejlig frisk og frugtagtig. Håret bliver dejlig blødt og føles ekstremt rent. Indtil videre har jeg desværre ikke oplevet den helt store effekt i forhold til øget hårvækst, men jeg synes faktisk jeg fælder knap så meget.  Jeg har fra nutidens side et meget fint hår, så jeg væbner mig med tålmodighed, og ser om effekten bliver mere synlig efter længere tids anvendelse.
Men alt i alt er det virkelig en lækker shampoo der lige giver lidt ekstra forkælelse under bruseren.
Den er uden parabener og sulfater, og er et svensk mærke af lækre hårprodukter bestående af 5 forskellige serier.

Nyeste artikler

Den internationale padelkæde Rocket Padel etablerer et nyt og moderne padelcenter i det spirende butiks- og erhvervsområde ved Bouet i Nørresundby….
Hunden er danskernes fortrukne kæledyr, men ifølge den nyeste opgørelse fra Dansk Hunderegister er der stor variation i, hvilken race vi vælger. I …
Sangerinden Drew Sycamore er vokset op i en lillebitte by i bunden af Nordjylland. Med den nordjyske jordnærhed og en urokkelig tro på, at succesen…

Logo for APPETIZE Magasin
APPETIZE Magasin er et slow-medie, der indbyder til ro og fordybelse. Vi er det eneste af sin slags i Nordjylland, og vi tror på, at værdien af vores seks årlige udgivelser gør en forskel på oplevelsen af at høre til og være en del af den nordjyske DNA. Vi er stolte af vores region og sætter stor pris på at fortælle om alle de nordjyder, der gør en forskel. Både de private og virksomhederne.

Tilmeld nyhedsbrev