Skip to main content
7. juni 2018

Sådan holder danskerne ferie

Pressemeddelelse
Det danske sommervejr skuffede sidste år, og måske derfor planlægger flertallet af danskerne at rejse væk denne sommer – i hvert fald da vi spurgte dem i begyndelsen af maj.

65% af danskerne har planlagt at tage på ferie denne sommer, og af dem vil størstedelen tage på ferie i udlandet – måske belært af sidste års våde sommer.

44% vil tage på ferie i udlandet, og kun hver femte (21%) har planlagt at holde ferien i Danmark. Hver femte har dog endnu ingen planer (15%) eller ved ikke, hvad sommerferien skal bruges på (5%), og måske kan det varme sommervejr få overbevist dem om, at en ferie i Danmark er vejen frem.

Danskerne er i øvrigt et af de europæiske folk, hvor den største andel planlægger at rejse udenlands denne sommer. Se hele den europæiske undersøgelse her.

Hvilken type ferie planlægger danskerne så?

Hver tredje (34%), som planlægger at tage på sommerferie vil tage på strand-/badeferie, og det er særligt de unge mellem 18-29 år, som vil dase på stranden. 52% mellem 18-29 år, som tager på ferie, planlægger at tage på strand-/badeferie. Storbyferie, som 17% planlægger at tage på, er udbredt blandt alle aldersgrupper. Feriebesøg hos familie og venner (14%) samt sightseeing-ferie (13%) er også populære ferieformer denne sommer.

Om undersøgelsen

Undersøgelsen er baseret på interview med 1010 repræsentativt udvalgte personer i alderen 18+ år fra YouGov Panelet i perioden 2. – 3. maj 2018. Kilde: YouGov


Nyeste artikler

Under den kolde krig har Danmark været mere udsat, end man måske har lyst til at tænke på. Vores lille nation havde en strategisk position, der g…
Mens melankolien er tydelig i Tommas Jørgensens malerier, så er der altid et glimt af humor. På samme måde virker han selv som en alvorlig mand ved…

APPETIZE Magasin er et slow-medie, der indbyder til ro og fordybelse. Vi er det eneste af sin slags i Nordjylland, og vi tror på, at værdien af vores seks årlige udgivelser gør en forskel på oplevelsen af at høre til og være en del af den nordjyske DNA. Vi er stolte af vores region og sætter stor pris på at fortælle om alle de nordjyder, der gør en forskel. Både de private og virksomhederne.

Tilmeld nyhedsbrev