Klumme: Kriger eller offer? – om at gøre sit bedste…
I de tidligere klummer kunne du læse om, hvordan man kan hjælpe sig selv med ny adfærd og nye tanker, for at forandre noget der er svært. Du har hørt om vores tredelte hjerne, hvor følelserne kan sige et og fornuften noget andet. Du har hørt om the growth mindset-væksttankesættet, som kan lære dig mere og frigøre dit potentiale. Du har også læst om, hvorfor vi ikke bare gør det, vi beslutter os for.
Jeg anbefaler, at du finder de gamle artikler frem og læser dem igen.
I dag skal det handle om offerrollen og den vigtige kriger, der også bor i os. Når du hører om kriger eller offer fra en tidligere jægersoldat, tænke du måske, det handler om krigszoner eller kamppladsen. Men i dette tilfælde er det begrebet som kriger eller offer i dit eget liv, jeg vil tale om.
Kriger eller offer?
På jægerkorpsets optagelsesprøve var jeg ung og uerfaren. Som 20-årig vidste jeg, at jeg ikke var dygtig eller særlig vidende rent militær-fagligt. Jeg vidste, jeg ikke ville give op, men om jeg var god nok, var jeg i tvivl om hver dag.
Men det viste sig, at de dygtige og erfarne sergenter og officerer, der var mine med-kursister, faldt fra, mens jeg blev. I starten forstod jeg ikke helt hvorfor. Under prøvelserne var det et spørgsmål om at overgive sig til programmet og acceptere tingene, som de var. Jeg kunne ikke ændre på længden af de 42 kilometer, jeg skulle gå i nat, og jeg kunne ikke ændre på vandets temperatur i Limfjorden, som jeg skulle svømme rundt i næste morgen kl. 6.
Jeg kunne ikke ændre på programmets intensitet. Jeg måtte omfavne modstanden, hvis jeg ville igennem. Senere fandt jeg ud af, at det ikke handlede om, hvad man kan eller ved, men om det man VIL. Jeg ville!
Proaktiv eller reaktiv
En gang imellem falder vi i offerrollen. Det er enormt vigtigt at gribe sig selv og tage kampen op med den modstand man står med, når det sker.
Generelt kan man sige, at offeret lever reaktivt og krigeren lever proaktivt. Offeret reagerer ofte overrasket, intimideret og lettere fornærmet efter begivenheder er sket, mens krigeren ofte selv skaber de begivenheder, der er vigtige.
At være kriger betyder dog ikke, at man kan klare alt, men at man efter bedste evne forsøger at klare det, man har sat sig for. Offeret forsøger at undgå kampen ved at lægge skylden og ansvaret for en situation, over på andre. Offerrollen tager ikke ansvar for den situation, de befinder sig i, og ender derfor med reaktive reaktioner.
Krigeren ved derimod godt, at de sandsynligvis selv er medskaber af situationen, men går efter at finde løsninger sammen med de mennesker de har omkring sig, og siger “ok – men hvad kan vi så gøre ved det?”
Mennesker er wired to worry og som art har vi lettere ved at bekymre os end at føle glæde. Det er en evolutionær overlevelsesstrategi som var god engang, og dette mønster dominerer stadig.
Derfor skal vi gøre noget aktivt for ikke at falde i offerrollen, og jævnligt udfordre vores eget livssyn.
Offeret
Offeret er reaktiv og defensiv, opfører sig egoistisk, er i sine følelsers vold og påvirkes kraftigt af hændelser, suger energien ud af andre, snakker lidt for meget om tingene og overdramatiserer, finder altid undskyldninger for ikke at gøre det, der bør gøres og lever i fortiden og i fremtiden.
Offeret har ofte skjulte agendaer, lyver og fortier ting, er lunefuld og kontrollerende, skaber forvirring og er begærlig. Vi kender alle mennesker med offeradfærd og vi kan sætte navn på.
Offeret lever I frygt for ikke at slå til – fordi man ikke selv tror man er gør det godt nok. Men hvem har lige bestemt, hvornår det er godt nok?
Krigeren
Krigerne har den modsatte adfærd. Krigeren er proaktiv, ser ting i større sammenhænge og ved at langsigtede mål kan være altafgørende. Krigeren skaber energi omkring sig, walk the talk og leder efter muligheder. Krigeren er nærværende, er åben og ærlig, tager ansvar for- og værdsætter sig selv og andre, er afbalanceret og afklaret.
Krigeren er ydmyg og hjælpsom. Krigeren kan ikke klare alt, men er villig til hele tiden at lære af sine fejl og af andre mennesker og gøre sit bedste. Krigeren lever i en form for næstekærlighed og tænker: “Jeg giver gerne alle mine bedste tips og tricks væk, for så er vi jo flere, der har dem!”.
Gør dit bedste nu
På jægerkorpsets optagelsesprøve, som jeg ville igennem, var der så mange ting, jeg ikke havde den mindste indflydelse på. Så jeg lavede min egen strategi. Jeg nægtede at tænke på næste uge, som jeg udmærket vidste ville blive lige så hård, (the only easy day was Yesterday – som instruktørerne sagde). Jeg nægtede at tænke på, hvordan det ville være i morgen eller om en time. Jeg villebare gøre mit bedste lige nu. Det gav pote.
Denne strategi tror jeg, vi alle kan bruge i vores dagligdag. Vi er fyldt med høje forventninger og bekymringer og urealistiske idealer. Vi føler aldrig, vi er gode nok, tjener nok, bor i det rigtige hus eller er pæne nok. Vi jagter materielle goder, som vi tror kan definere, hvem vi er. Vi behøver ikke være perfekte, men hvis vi hver dag gør vores bedste, går efter langsigtede mål og aldrig giver op, når vi rigtig langt med selvtilfredshed og indre motivation. Vores børn vil elske os for det.


