Kathrine fra undergrunden
Her er beretningen om Kathrine. Om hvordan hun har taget turen fra Miss Perfect fra Bøhlandet i Nordjylland til at være indehaver af Danmarks eneste eventfirma med speciale i guerilla markedsførings fænomenet flash mobs, hvor tilfældige overraskes på et ubestemt sted på et tilfældigt tidspunkt. Hør også om, hvordan hun vendte sorgen over sin fars død til kreativitet og vovemod
Journalisten fra Appetize levede i lykkelig uvidenhed om begrebet flash mobs, da der tikkede et oplæg på en portrætartikel ind på mailen: ”Vi vil gerne have et portræt, hvor der fortælles om livstykket og iværksætteren Kathrine, der med fantastisk gå-på-mod har fået etableret sig solidt i Aalborg. Kathrine har et anderledes firma i det ‚kedelige‘ Nordjylland, og du må gerne fortælle om alle hendes succeser med flash mobs, AaMAZE, Aalborg Pride, Iværksættermødet på Læsø osv.” Da journalisten havde læst det, tændtes hendes nysgerrighed. Det lød da som en ung kvinde, der var værd at møde.
Selvstændighed i blodet
Kathrine kommer glad flagrende ud i efterårskulden og går allerede snakkende og forklarende ind i iværsætterhuset ”Byens Rum” bag Musikkens Hus i Aalborg, hvor Events by Skovsgaard har til huse.
– Her sidder så kunstneren Johan Vejstrup Nielsen, prøv at se, hvor dygtig han er, siger Kathrine begejstret på vej igennem bygningen, mens hun slår ud med armene. Det skal vise sig at være typisk for hende, at hun elsker at spotte og fremhæve andres talenter. Da vi når op til det område, hvor Events by Skovsgaard huserer, får vi en kop kaffe, chokolade og en snak om, hvor Kathrine egentlig stammer fra. Hun ligner en rigtig funky by-pige. Men det har hun langtfra altid været. Hun er vokset op i Ørsø. Uden at fornærme nogen, kan man vel godt sige, at det er langt ude på bøhlandet, lidt uden for Dronninglund. I Ørsø havde hun en tryg og glad barndom,
– Min far var selvstændig og drev Dronninglund Autoservice. Når jeg ser tilbage på hans arbejde med den viden, jeg har i dag om at være selvstændig, så kan jeg se, at han faktisk var ret innovativ. Hans forretning overlevede, mens alle andre gik konkurs, fordi han tilpassede sig markedet – havde folk behov for plæneklippere, så solgte han det, havde folk behov for cykler, handicap- og haveudstyr, så solgte han det. Forretningen udviklede sig til at blive en slags lokal mini-udgave af Bauhaus, fortæller Kathrine med et stort smil. Hendes far arbejdede selvsagt meget i sin forretning, så det var hendes mor, der var det faste holdepunkt derhjemme.
– Min mor er uddannet pædagog og har siden uddannet sig til psykolog. Hun har egen praksis i dag i Nørresundby – så det med at være selvstændig ligger virkelig i blodet. Jeg var 12-13 år, da hun begyndte at læse på universitetet, og jeg synes stadig, at det var en mega sej beslutning, hun tog, med at gå efter sin drøm og leve af en SU, selvom hun var 35 år på det tidspunkt. Hun er mit forbillede, når det gælder om at gå efter drømme. Min mor har mange kompetencer, og samtidig har hun et ungt sind og ved alt muligt om mange forskellige ting.
Min far døde af kræft
Kathrines ellers så glade, åbne ansigt får en mørk skygge af sorg, da hun fortæller, at hun desværre mistede sin far for fire år siden. Han døde af kræft. Kathrine fortæller stille om forældrenes sølvbryllupsbillede, hvor hendes far lignede et lig – en skygge af den driftige og stærke mand han var. Det var 1 år før han døde.
– Han gik i lang tid og havde smerter uden at gøre noget ved det. Han var jo selvfølgelig sådan ”det skal bare arbejdes væk…” Vi fandt først ud af, hvor syg han var, da hans tarm sprang og han blev akut indlagt. Efter det levede han kun et år. Der skete så mange frygtelige ting i min familie i de år. Min far fik konstateret kræft i sommeren 2010, og i januar 2011 fik min kusine konstateret kræft. Min far døde i juni 2011, og i november samme år døde min mormor og min kusine døde i 2013. Det rystede hele min familie og hele mit verdensbillede.
Ønsket om at være perfekt
For at jage sorgens skygge ud af samtalen hopper journalisten og Kathrine et øjeblik tilbage til den sorgløse og lyse barndom i Ørsø. Ellers bliver det for svært at holde ud.
– Det var en lille bitte by. Jeg legede med vennerne ved branddammen og på stadion. Jeg gik til alt muligt, til håndbold, sang, kor, spejder og dans. Og så har jeg været med i en masse børneteater – jeg tror, at jeg var 4-5 år, da jeg var på scenen første gang. Det har været en tryg barndom, men også et liv med rigtig mange indspark, så det er nok derfor jeg er småkulret i dag, ha, ha, siger Kathrine og ser slet ikke ud som om hun synes, at det er en dårlig kvalitet at være småkulret. Faktisk er det nok i virkeligheden en fordel, når man har et job som hendes, der kræver kulret og kreativ tænkning. Kathrine fortæller videre om, at der også var slanger i det landlige paradis i Ørsø. Den største slange var hendes eget ønske om at være perfekt. En egenskab, hun stadig kæmper med.
Skole, lektier…og lektier igen
– Jeg var en forfærdelig stræber i skolen. Jeg stillede vanvittige krav til mig selv. Hvis jeg skrev en stil, kunne jeg sagtens skrive den om fem eller ti gange, før jeg var nogenlunde tilfreds med den. Mit liv var: Skole, lektier… og så lektier igen for at være virkelig dygtig, forklarer Kathrine. Stræberiet gav selvfølgelig bagslag, fordi stræberi ikke er det allermest populære i en bøhlands-andedam.
– Vi havde en dreng i klassen – Kloge-Søren, blev han kaldt, fordi begge hans forældre var gymnasielærere. Men en dag sagde vores lærer, at Kloge-Søren altså ikke var klassens dygtigste – det var jeg. Og så fik jeg den hat der, og det blev træls, husker Kathrine. Hun fortæller med et alvorligt ansigt om, hvordan det var at befinde sig i krydsfeltet mellem gerne at ville være dygtig, samtidig med at nogle af klassekammeraterne ”straffede” hende for det med bidske bemærkninger.
– Det var jo også altid ”Kathrine” der skulle læse de tyske gloser op, eller ”Kathrine” der fik lov til at synge ind i en mikrofon osv. Men jeg VILLE jo være den bedste. Jeg har tit spurgt mig selv om, hvorfor jeg egentlig piskede mig selv så hårdt, for min mor gik meget op i at sige, at jeg skulle få mig ”et liv”. Men det føles som om, det var mig, der skulle ligge overlæggeren. Jeg kunne blive sindssygt gal, hvis jeg ”kun” fik 9. Og sådan har jeg det stadigvæk. Jeg forventer simpelthen af mig selv, at jeg skal lave tingene perfekt. Det må ikke være middelmådigt. Det skal fanme være i orden, forklarer Kathrine.
Elev i Tyskland
Perfektionismen var én af årsagerne til, at Kathrine havde brug for at komme væk, da hun var færdig med skolen og gymnasiet.
– Jeg trængte til at komme væk fra alle de faste roller og mønstre, jeg var havnet i, så derfor flyttede jeg til Tyskland i en alder af 20 år. Jeg har drømt om at blive modedesigner, siden jeg som 12 årig sad og tegnede dukketøj i et Barbie-program. Da jeg kom til Hamborg fik jeg en elevplads i herremodekæden Wormland, men jeg havde det lidt svært med det tyske hierarki, så da jeg ad omveje mødte en persisk kvinde at kende, der var i gang med at starte sin første butik op i Tyskland med dansk mode, blev jeg ansat hos hende. Det var meningen, at jeg kun skulle være der et års tid, men det udviklede sig lynhurtigt, og jeg blev butikschef og var med til en masse spændende med at headhunte kendte danske designere som f.eks. Dyrberg Kern og Octopus og få dem ind på det tyske marked. Jeg blev fanget af det, og før jeg vidste af det, åbnede vi butik nummer to og butik nummer tre… Og så havde jeg lige pludselig været i Hamborg i over fire år.
Farvel til overfladen
Selvom det var spændende år, er Kathrine udstyret med et andet sæt DNA, end de der betyder, at man trives med modebranchen på længere sigt.
– Jeg fik nok virkelig nok, og jeg begyndte at føle, at det var overfladisk. Kunder, der kom ind og skabte sig over en tråd, der var gået. Helt ærligt, der er mennesker, der sulter i Afrika, siger Kathrine, der sagde op og rejste tilbage til Danmark.
– Jeg følte mig glad, fordi jeg lyttede til mine egne behov. Jeg ville derefter gerne uddanne mig til coach – men i virkeligheden handlede det nok mere om, at jeg selv havde behov for coaching og for at finde retningen i mit liv, funderer Kathrine.
Den første flash mob
Uden at vide det, var Kathrine med hjemkomsten til Aalborg i 2010 allerede i gang med at bevæge sig i den retning, hun skulle. Selvom begyndelsen på rejsen blev lidt broget og snublende – også jobmæssigt. Hun startede nemlig med at få et job som handicaphjælper hos Aalborg Kommune.
– Jeg havde fået lyst til det arbejde, fordi jeg i Tyskland tilbragte meget tid med et multihandicappet barn – sønnen til én, der havde butikken ved siden af vores. Det endte med, at jeg blev så optaget af opgaven med ham, at jeg nedprioriterede butikken. Det hjalp både mig og ham – for mig var det en fed kontrast til den overfladiske modebranche bare at hoppe i vandpytter, griner Kathrine. Hun fik job hos Aalborg Kommune, men hun fik lidt af et chok, da hun opdagede, hvor lidt hjælp, hun i virkeligheden fik lov til at yde.
– Jeg kunne slet ikke ha’ med det at gøre, så jeg begyndte selvfølgelig at bruge min fritid på arbejdet også, fortæller Kathrine. Hun nærmer sig det tidspunkt i fortællingen, hvor hendes far blev syg af kræft. Højdepunktet i butikkerne i Hamborg var at lave modeshows og kundeaftner.
– Jeg syntes det var pissesjovt – det eneste der var træls var, at så skulle jeg vente fem måneder på at arrangere det næste store show.
Men da min far blev syg, blev jeg klar over, at man ikke skal vente, forklarer Kathrine. Hendes syge far og kusine sad derfor på første række, da hun lavede sin allerførste flash mob foran Baresso i Aalborg. En flash mob er et fænomen, der er opstået omkring 2003 i USA, hvorfra det har bredt sig internationalt. En flash mob udføres af en menneskemængde, der laver en uventet happening på et offentligt sted, for derefter at spredes lige så hurtigt, som den dukkede op.
Dans og glæde ved køledisken
– Jeg arrangerede flash mob’en for tøjbutikken ”Det gyldne dådyr”. Jeg havde til lejligheden ”lånt” nogle dansere fra dansestudier, en kammerat, der kunne spille på gardertromme og én der kunne spille sækkepibe – og så komponerede vi vores eget musik, og danserne begyndte pludselig at danse rundt i tøjet fra Det gyldne dådyr, iført dådyrmasker af guld, siger Kathrine og griner højt ved mindet om debut’en.
– Når jeg ser videoen i dag, synes jeg selvfølgelig, at det var helt forfærdeligt, men det virkede, det blev en succes. Folk stoppede op og stimlede sammen, og nu var jeg i gang, siger Kathrine. En måned efter den første flash mob på Baresso døde Katrines far, Kathrine sagde sit handicaphjælperledsagerjob op og tog til Australien med sin mor og sin bror, hvor de rejste rundt i tre uger. Rejsen gav hende plads til at føle, at hvis hun skal noget, skal det være NU. Hun ville ikke gå til i sorg og følelsen af at være et offer for sygdom og død. Da hun kom hjem igen i februar 2012, gik hun derfor videre med event-drømmen og fik til opgave at lave en flash mob i Bilka. Det blev også en succes – faktisk så meget, at driftschefen fik tårer i øjnene over, så kraftfuldt det virkede på kunderne i butikken, at der pludselig blev dans og glæde og oplevelser ved køledisken.
– Det rører ved mennesker, når der sker noget uventet, der giver kontakt til følelserne, fortæller Kathrine. Efter rejsen til Australien følte hun sig klar til at tage livet i sine egne hænder, hun startede på en uddannelse til NLP-coach og starter Events By Skovsgaard.
Alle tangenter
– Siden er det bare gået sådan trin for trin og uge for uge. I dag har jeg mega travlt, og nogle af mine kunder er Friis, Aalborg Kommune, Handelsstandsforeninger, Smarteyes og Nibe Festivallen, siger Kathrine. Siden 2011 har Events by Skovsgaard arrangeret snart 300 forskellige events, og firmaet er det eneste i Danmark, der har flash mobs som decideret speciale. Kathrines flash mobs har udviklet sig – også i takt med hendes viden om NLP, hvor man fokuserer på at tale til alle sanser.
– Det har vist sig at være et perfekt markedsføringsredskab, når man med PR vil nå direkte ud til kunderne på en innovativ måde. Det handler om at finde ud af, hvilken følelse man gerne vil skabe hos folk, og så bruge alle midler til at skabe den. Man kan sige, at det er et pop up, et uventet, uannonceret og overraskende indslag, hvor vi spiller på alle tangenter til at bringe folk i en bestemt følelse eller give dem en helt bestemt oplevelse.
2942 kontakter
Kathrine er formand for bestyrelsen i huset ”Byens Rum”.
– Vi er i alt 70 mennesker og 23 42 virksomheder her, og mange af dem er mega inspirerende også for mig, så vi samarbejder på kryds og tværs, siger Kathrine, der siden hun startede Events by Skovsgaard har bygget et enormt netværk op. Et kig i hendes telefon med 2942 kontakter, giver et billede af, hvor stort netværket er.
– Det er fantastisk betydningsfuldt med netværk. Jeg sad f.eks. til et møde omkring Nordjysk Fodboldfestival, der gerne skulle ha’ et eller andet anderledes musikindslag, og så kom jeg i tanker om to drenge, der kan beetboxe, og så er det selvfølgelig det, vi skal ha’. Jeg bruger de sociale medier til at følge med i, hvad der sker, og hvilke nye trends der er, og jeg får lynhurtigt nye kontakter, dygtige talenter og anderledes og spændende mennesker, der bare har brug for at blive skubbet frem i lyset med det, de kan. Jeg elsker at være katalysatoren der sætter tingene sammen på en ny måde, så de kommer til at virke, siger Kathrine.
Kæreste med Loui
Da Kathrine vendte hjem til Nordjylland fra Hamborg, medbragte hun sin tyske kæreste.
– Men jeg slog op med ham, da jeg havde været til et møde i Kræftens Bekæmpelse i forbindelse med sygdommene i min familie. Det gik op for mig, at han ikke kunne klare hverken sygdommen, Danmark eller mig, fortæller Kathrine der heldigvis har fundet kærligheden igen.
– I januar sidste år mødte jeg den her tossede parkour fyr, der sprang rundt på bygninger. Han er så crazy, at jeg kommer til at virke helt normal ved siden af ham. Det fede ved vores forhold er, at vi også kan lave en masse arbejde sammen, siger Kathrine og fortæller, at hendes kæreste hedder Hamdi Tounsi, men at han altså er født af Bente Hansen i Viborg.
– Hans far er tuneser, derfor har han det specielle navn. Men faktisk bliver han kaldt Loui, fordi han springer rundt på bygninger ligesom aben i Junglebogen, siger Katrine, der bor sammen med sin kæreste i Aalborg centrum.
– Arbejde og fritid smelter sammen. Lige nu er jeg i gang med at arrangere events til ”Sindets dag”. Men jeg har en masse high-lights. F.eks. da jeg lavede extreme flash mob i Aalborg, hvor ideen var at vise så mange sportsgrene som muligt. Det var enormt fedt, og det var arrangeret som en bølge, hvor der var break dance, et andet sted samba, parkour, BMX cykler, bolde i luften og faldskærme der dalede ned fra himlen over fjorden. Folk var helt vilde over effekten, og langt det meste var folk fra undergrunden, der bare blev sat i system, siger Kathrine.
Jeg ved ikke, hvad jeg gør
Fremtiden tegner lige nu lys og travl for Kathrine. Hun drømmer om endnu flere flash mobs events, men også om familie og børn.
– Men jeg har bare det problem, at hvis jeg skal ha’ børn, så skal jeg bruge en klon af mig selv, som kan gå derhjemme og bage boller og hente ungerne fra håndbold osv. Jeg vil gerne give mine egne børn den samme tryghed, som jeg selv har haft. Og det er jo lidt svært med det job, jeg har, smiler Kathrine. Journalisten slutter interviewet med et spørgsmål om, hvad det er hun egentlig KAN. Hvad er hemmeligheden bag et godt flash mob?
– Jeg ved ikke, hvad det er, jeg gør, men til gengæld ved jeg bare, når noget mangler for at få det perfekt, slutter Kathrine tankefuldt.