Struktureret hurlumhej

Psykolog, komiker og rytter – det kunne være starten på en klassisk vits, men i denne forbindelse er det bare nogle af de titler, som Danielle Dahlhus kan skrive på sit CV. Det kunne lyde som en ordentlig mundfuld, men Danielle, der er et selverklæret hurlumhej-menneske, vil ikke undvære nogen af dem.

Danielle Dahlhus er nok bedst kendt som stand up-komiker, hvor hun optræder rundt omkring i hele landet. Men det er langt fra det eneste job, som fylder i hendes arbejdsliv.

– Det er lige præcis det spørgsmål, jeg altid gruer lidt for, hvor folk spørger, hvad jeg laver, fordi det er lidt forskelligt, griner Danielle.

Seriøs og sjov

Udover en voksende karriere som standupper er Danielle også selvstændig psykolog, men det der ikke engang det eneste.

– Jeg sælger også stadig ind imellem heste og rejser fortsat meget til Island, hvor jeg har boet og arbejdet i perioder. Derudover har jeg forsket i søvn og arbejder stadig rigtig meget med det, så det holder jeg mange foredrag og oplæg omkring. Her forleden var der en større dansk virksomhed, der kontaktede mig, og der var jeg faktisk først i tvivl om det var stand-up, eller er det et foredrag om søvn.

Et par gange er Danielle blevet spurgt, om hun kunne levere både et fagligt oplæg og standup. Men på trods af, at hun godt kan se fidusen, er hun bange for, at det vil blive en tand for forvirrende.

– Jeg har været ude på konferencer nogle gange, og er blevet spurgt, om jeg også kunne optræde med stand-up om aftenen. Tanken er sådan set god, men jeg tænker, det er svært for folk at forholde sig til, at jeg om dagen står og er meget seriøs og nørdet, for at sige det som det er, og om aftenen skal de lige pludselig forholde sig til, at nu er det bare for sjov, smiler Danielle.

Kan man være sjov som psykolog?

Når hun laver stand-up i dag, inddrager Danielle ofte observationer og tanker fra sin faglige baggrund indenfor psykologi, men har tidligere tænkt meget over, om de to verdener skulle holdes helt adskilt.

– Der har jeg haft rigtig mange overvejelser omkring. Nu har jeg været i det her så længe, at meget af det er faldet på plads. Jeg har vænnet mig til tingene, men for mig har det aldrig selv været svært at adskille tingene. Jeg ved godt, hvornår jeg er psykolog og hvornår jeg er komiker.

Mens Danielle ofte joker om at være psykolog, kunne hun aldrig finde på at bruge noget, der er blevet sagt til hende i hendes rolle som psykolog.

– Det er heller ikke sådan, at jeg skal sige til mig selv, ’åh damn, jeg må ikke bruge det her’, for det strejfer mig slet ikke. Men i starten, også qua, at jeg sidder som selvstændig, havde jeg mange overvejelser omkring, hvorvidt jeg kunne risikere, at folk for eksempel ville være nervøse for, om ’tager hun mig seriøst, overholder hun sin tavshedspligt, og hvad er det egentlig for noget,’ hvis de fandt ud af, at jeg også er komiker ved siden at mit arbejde som psykolog. Men jeg ved, at jeg er professionel i de settings, så det må jeg stole på, at folk også oplever. Men jeg tænker ikke over det længere, og oplever det heller ikke fra andre.

Selvom Danielle er komiker, er det ikke ensbetydende med, at hun nødvendigvis er en specielt sjov psykolog.

– Det er faktisk først inden for det seneste halvandet års tid, at jeg er blevet en relativt sjov psykolog, uden at være specielt sjov nødvendigvis, fordi det er aldrig det, der er formålet med at have samtalerne. Tidligere var jeg mere afdæmpet, og jeg tror også, at jeg var påpasselig med at være sjov. Ikke kun fordi, jeg er komiker, men jeg tror bare, at jeg tænkte, det var hensigtsmæssigt at være meget seriøs. Jeg håber ikke, at jeg nogensinde har været decideret kedelig, og det tror jeg heller ikke. Men der var mange ting, jeg siger nu, som jeg ikke ville sige dengang. Det er ikke fordi, at jeg sidder og smider jokes afsted, men jeg bare er til stede på en mere afslappet måde. Jeg tror på, at det skaber et tryggere rum, når det ikke behøver at være så alvorligt. Det er ofte alvorlige ting, vi snakker om, så det behøver ikke være mere alvorligt, end det i forvejen er.

Ikke glad for skolen

Drømmen om at blive psykolog startede allerede i folkeskolen.

– Jeg kan godt afsløre, at jeg ikke har været den, der var gladest for at gå i skole. Så at finde ud af man skal gøre sig rigtig umage for at komme ind på psykologi, var godt nok lidt belastende, griner Danielle.

– Men jeg var meget optaget af, hvorfor mennesker mistrives, og hvordan man kunne gøre det bedre. Jeg kan huske, jeg kiggede på de voksne og tænkte, der var mange, der var kede af at arbejde, og det hele var så surt. Så der startede det med en tanke om, at det ville jeg arbejde på at ændre, når den tid kom.

På trods af modviljen mod at gå i skole, brugte Danielle gymnasietiden på at arbejde sig til de nødvendige karakterer, så hun kunne komme ind på psykologistudiet på Aalborg Universitet. Her blev hun blandt andet undervist af Svend Brinkmann, der blev et forbillede.

Interessen startede på Zulu

Interessen for stand up startede længe før, Danielle fik ambitioner om selv at stå på scenen.

– Jeg har altid været vild med stand-up. Dengang jeg var barn, elskede jeg, når der for eksempel var Zulu Comedy Festival en gang om året, og der kørte en masse stand-up en hel uge i træk på Zulu. Jeg sad bare der og ville se mere og mere. Så det har jeg altid været vild med, og tænkte, at det ville jeg godt prøve en dag.

I gymnasiet var det dog sporten, der fik lov at fylde det meste.

– Jeg spillede rigtig meget sport, især håndbold og fodbold. Men jeg havde døjet rigtig meget med skader og fik at vide, ’du kommer ikke til at spille igen’. Det var en kæmpe ændring for mig, fordi hele min identitet nærmest lå der. Det var dét, jeg var god til. Jeg var ikke god til at sidde stille i skolen, men jeg var god til at løbe rundt på en bane. Da jeg ikke kunne det, efterlod det mig med rigtig meget tid og også en lille krise over, hvem jeg var uden sporten. Så fik jeg den idé, at jeg skulle lave stand-up, da jeg gik i 3g.

Danielle havde ingen anelse om, hvordan hun kom i gang med det, men hendes veninde havde en fætter, der var komiker. Han introducerede hende til konceptet open mic, hvor komikerne kan teste deres jokes foran et publikum.

– Jeg spurgte ham, ’kan du ikke hjælpe mig? Jeg vil gerne ned og optræde’. Så var han sød at tage mig med på det, der hed Le Bar Bat, der lå i Aalborg nede i gaden i sin tid. Det var dét sted, der var en gang om ugen dengang.

Standup førte til Aarhus

Mens standup er populært i Aalborg, er miljøet større i København og Aarhus. Derfor valgte Danielle at flytte til Aarhus for seks år siden.

– Man kan selvfølgelig bo i Aalborg og lave stand-up, men der ikke er så mange open mic-arrangementer, hvor man kan man komme ud og teste sit materiale. I Aarhus kan jeg reelt set have ni shows på tre dage for bare at teste, og det giver jo en helt anden mulighed for at udvikle sig. Det er også mere overskueligt at tage fra Aarhus til København for at optræde, så det var på grund af stand-up, at jeg flyttede.

Livet skal hænge sammen

At Danielle bruger meget tid på stand-up, betyder ikke, at arbejdet som psykolog fylder mindre. Dog har hun valgt kun at have klienter online for at få det hele til at hænge sammen.

– I perioder fylder det ene mere end det andet for også at have et liv, der hænger sammen. Og heldigvis har jeg også andet end kun arbejde, jeg går op i. Det er ikke sådan, at der er noget af det, der er vigtigere for mig, men i perioder har det ene mere fokus end det andet.

Fik glæden tilbage

Det er vigtigt for Danielle, at standup bliver ved med at være sjovt.

– For ikke så længe siden holdte jeg faktisk pause fra standup i halvandet år, simpelthen fordi jeg bare var… Jeg kunne mærke, at nu var stand-up bare blevet arbejde. Det var ikke længere sjovt at optræde. Jeg tænkte, det var for ærgerligt, fordi jeg kan faktisk virkelig godt lide at lave stand-up. Så jeg blev nødt til at trække mig fra det, for at få glæden tilbage. Det var på ubestemt tid, indtil jeg kunne mærke, at nu kribler det simpelthen for meget, og jeg skal afsted igen. Det var dejligt at mærke det.

I øjeblikket forsker hun ikke, men er åben, hvis der skulle komme et spændende projekt.

– Hvis jeg havde været min egen erhvervspsykolog, havde jeg sagt, ’Ja, Danielle, du skal nok altid arbejde på at begrænse dig og holde fokus på det.’ Så det ved jeg godt, griner Danielle.

– Jeg er privilegeret i at ville rigtig mange ting. Men det kræver selvfølgelig også, at jeg holder fokus og husker på, at jeg kun har en begrænset mængde ressourcer og tid. Jeg kan ikke det hele, selvom jeg gerne ville.

Disciplin og hurlumhej

Selvom Danielle har et liv, der indeholder en masse forskelligt, har hun haft en disciplin, der har fået det hele til at lykkedes i stedet for at ende i kaos.

– Jeg plejer at sige, at jeg er et sindssygt struktureret hurlumhej-menneske. Det ser ikke nødvendigvis altid sådan ud, men jeg gik direkte fra 9. klasse til gymnasiet og så fra gymnasiet til universitetet, simpelthen bare fordi jeg vidste, hvad jeg gerne ville. Men samtidig ville jeg gerne være den, der var med til alle festerne. Så i bund og grund er det ligesom jeg er i dag, hvor jeg gerne vil mange forskellige ting. Jeg ved godt, at jeg ikke kan alting, men forsøger at bruge mig selv forskelligt, som det nu giver mening.

Selvom Danielle kan lide at have fart på, så har hun også lært at slappe af.

– Der er også tidspunkter, hvor jeg laver ingenting. Altså hvor jeg bare siger, at jeg ikke kan komme, fordi jeg skal slappe af. Det har jeg ikke altid gjort tidligere hen.

Det vigtigste er livskvalitet

Danielles mål med stand-up er ganske simpelt, at det skal blive ved med at være sjovt.

– Hvis du havde spurgt mig for tre år siden, havde jeg sagt noget andet. For der havde jeg tanker om, at jeg gerne ville opnå nogle bestemte objektive mål, som at jeg godt gad at være skriver på nogle programmer, lave turnéer med et one-man-shows osv. Det er ikke fordi, jeg ikke ønsker at lave show eller siger, at jeg ikke kommer til det. Men jeg har fundet ud af, at det, der er allervigtigst, er, at jeg synes, det er sjovt at lave stand-up.

Danielle tror på, at så længe det er sjovt, skal mulighederne nok komme.

– Hvis ikke jeg synes, det er sjovt at lave stand-up, kommer jeg ikke til at lave et one-man-show. Jeg laver det, fordi jeg synes, det er sjovt, og fordi jeg elsker at underholde. Jeg har prøvet at være der, hvor jeg tænkte: ‘Nå, nu skal jeg ud at optræde igen i aften’. Det gav mig ikke livskvalitet. Jeg tror heller ikke, jeg bliver ved med at udvikle mig som komiker, hvis jeg kun gør det for at arbejde. Selvfølgelig er det et arbejde for mig, men det skulle gerne være et, der giver mig mere, end bare, at jeg kan betale mine regninger.

Mere end én titel

Danielles liv ville nok ikke fungere lige så godt, hvis hun skulle fravælge enten comedy eller psykologi.

– Hvis jeg arbejdede så meget, som jeg nogle gange gør, bare med én ting, jeg ville dø fuldstændig i det.

Sandheden i den udmelding lærte Danielle på den hårde måde.

– Jeg har prøvet kun at forske, og det var skrækkeligt. Det blev så kedeligt, fordi jeg prøvede at bilde mig selv ind, at nu skal jeg være seriøs og ’rigtig voksen’.

Danielle trivedes ikke, og kom derfor frem til at man jo godt kunne være dybt seriøs og ambitiøs, og samtidig gøre plads til for eksempel comedy.

– Jeg insisterer på at være mere end bare én titel. Jeg tillader mig at have flere titler, som jeg kan træde ind i, men også ud af. Det gælder jo også i mit privatliv. Hvis nogen, der ikke kender mig, har en forventning om, at jeg hele tiden skal være sjov, bliver de nok skuffede. For det er jeg ikke. Jeg kan sagtens sidde og joke, når jeg er sammen med folk, men så gør jeg det netop, fordi jeg har lyst, og ikke ud fra en forventning fra andre om, at jeg skal være sjov. At være sjov på scenen er mit arbejde, men når jeg holder fri, er jeg bare mig selv – somme tider er jeg sjov, andre gange sikkert kedelig. Jeg er faktisk ligeglad med, om folk synes, jeg er sjov, når de møder mig privat. Men når jeg optræder, går jeg op i det. Der er det ret vigtigt for mig, griner Danielle.