Jeg går efter min drøm, gør du?
Så er det nu, der skal prøves noget nyt
Det er faktisk med tårer i øjnene, at jeg skal skrive dette her – det har været virkelig hårdt, og jeg har prøvet at udskyde det i flere dage. Min virkelighed nærmer sig dog med hastige skridt. Jeg har nemlig gået med en hemmelighed i noget tid nu. Det er de færreste der ved det, og nu glæder jeg mig til at skrige det ud til resten af verden. Jeg flytter nemlig til København!
Jeg har valgt at forfølge en gammel drøm, som har lagt i baghovedet lige siden, jeg var helt lille. For at nå et skridt nærmere min drøm, har jeg som nogle nok ved, valgt at lukke min blog. Det var og er stadigvæk hårdt, men det var den helt rigtige beslutning. Hvad jeg skal i København er stadigvæk min lille hemmelighed. Indtil videre skal jeg arbejde derovre i nogle måneder, inden jeg ved, om jeg er inde eller ude. Jeg har fået den fedeste lejlighed, som jeg glæder mig til at vise jer alle sammen! Her mener jeg selvfølgelig på Instagram (@justnikoline) – helt væk er jeg ikke, og det kommer jeg sgu nok heller ikke, efter 10 år på de sociale medier.
Inden jeg går videre, skal vi lige have én ting mere på det rene, da jeg har skullet forklare mig selv så mange gange. NEJ, jeg stoppede ikke bloggen, fordi jeg ikke havde læsere, men simpelthen fordi jeg var kørt død! Jeg har blogget i 9 år. Det var sjovt engang, det er det ikke mere. De fleste piger har blogs nu til dags, det er bare ikke unikt mere. Det var det engang, og dengang red jeg på bølgen. Det var en fantastisk oplevelse. Blogging er ikke hvad det har været. Jeg stoppede på toppen, det burde andre også gøre. Just saying 😉
At jeg flytter til København betyder, at jeg desværre stopper som klummeskribent her hos APPETIZE. Selvom jeg stopper, vil jeg altid føle, at jeg stadigvæk er en del af APPETIZE. Jeg har elsket hver udgave! At have været en del af APPETIZE, har været et af de fedeste opgaver, jeg har haft. Ikke nok med der har været diverse holdninger og meninger på kryds og tværs, så har jeg sgu også lært noget. Hvem skulle tro det 😉 Jeg glæder mig til at vise jer mit nye liv, håber I vil følge mig videre i livet, selvom jeg ikke vil være her i Aalborg mere i denne omgang.
APPETIZE kan Aalborg kun være stolt af! Tak for muligheden og tak for opmærksomheden!
– Nikoline