Go with the summerflow
Når min Buddha-ælling Lars og jeg rejser til København for at pleje vores netværk, og med tiden skabe flere synergifyldte netværk, og når vi i særdeleshed får masser af både gode og livsnødvendige nye energier ind på kontoen sammen med ældstedatteren Mathilde, vores dejlige svigersøn Anders og min bedste ven, og faderen til Mathilde, Fleming – Så forsøger vi at ‘Go with the flow’. Ikke for mange fastlagte aftaler, der skal mases ind på alt for lidt tid og ingen stressende dispositioner
Vi har vores yndlingsområder i den store by. Og nye kommer til. Specielt har en særlig lille oase, nu vundet mit hjerte. I træets lindrende skygge, ved siden af den sirligt hvidmalede trælåge, og med de farverige blomster, den knitrende grussti og det indbydende store springvand omkring sig; dér står min farmand og letter galant på hatten, når byens bedre Frederiksberg-borgerskab, de legesyge små unger med sommerfødder i hastigt løb mod springvandet, og turister, venner og fans defilerer forbi.
Ved siden af ligger det ikoniske lille teater Riddersalen. En perle af et eventyrsted med en sjæl så gennemsyret af alle de fantastiske sjæle der siden 1914 har underholdt der, og beriget publikums ånd. Fra PH, Marguerite Viby og Liva Weel, Storm P og Bertolt Brecht til Jytte Abildstrøm og Daimi og mange flere gudsbenådede kunstnere. Og dér fik min Mathilde den store ære, sammen med sin kunstneriske soulmate Martine, at spille deres afgangsforestilling fra Den Danske Scenekunstskole. Vores hjerter boblede af glæde og ydmyg stolthed – lige dér på Fars Dag. Og både min far og pigerne fik min fulde opmærksomhed og mit nærvær.
Dagen efter slentrede Lars og jeg stille ned langs Søerne mod endnu et af vores yndlingssteder til lidt god falafel & hummus frokost. Blågårdsgade på Nørrebro. En smeltedigel af numsekorte kjoler på solbrændte lange stængler, hoodieklædte wallakebabkække drenge, studerende med deres MacBooks og deres dovne kaffe Americano, duften af indiske karrygryder fra naborestauranten, tørklæderne i alle farver, den store Skipper Skræk elskelige grøntsagsbod, og de iskolde fadøl ved bænkene udenfor gadens små barer, der bare ligger der, skødesløst mellem hinanden, med en faktor i autencitet og chill-ness på 100 %. Og midt i denne digel – Buddhaællingen og Fjumsemig.
Telefonen bimler med minutters mellemrum. Flemming først, så Thilde. Og inden længe er begge deres cykler parkeret i Blågårdsgade og Lars går indenfor på den nærmeste lille Bar og bestiller nogle iskolde Hancock og en fritz-kola hos den Gudindeskønne eksotiske Bartenderinde, som synes at være hoppet direkte ud af siderne på oldtidens Odysseen eller Iliaden, og som det hurtigt viser sig faktisk er fra Aalborg, og som ovenikøbet også, ugen før, havde hørt Mathilde synge i Aarhus. Tilfældigheder? Eller flow? Og når vi to gange på samme dag i København, støder på den samme varme og hyggelige taxachauffør, ud af alle byens mange chauffører. Nu på vej hjem efter dagens dont og faste, og vi med gensynsglæde og anerkendelse, trykker hans hånd og ønsker ham og hans familie en dejlig Ramadan Mubarak.
Jeg elsker det. Jeg suger hver en lille god energi til mig. Både fra vores Multikulturelle fanden i voldske Nørrebro og vores pæne Frederiksberg med al dets ordentlighed og raffinement under Lindetræernes smukke kroner. At leve i flow – at leve i nuet. Ikke i morgen, ikke i går – men lige nu. Med vores børn, mødre, taxachauffører og bartendere – Gudindesmukke. Vores pisseirriterende regninger, grillen, badetøflerne og badegæsterne, og den hedefyldte kassedame. At være med dem alle lige dér, lige nu. Både i ferietid og i hverdagene.
Lige nu, mens jeg skriver disse ord, der er jeg i ordet. Jeg har spist mine dildkogte nye kartofler med iskoldt smør og en god krydder-sild, og nu er jeg lige her, igen. I tanke, i tale, i skrift. Jeg hører godt vaskemaskinens centrifugen et sted i baggrunden, og Lars der ser Marvels Iron Fist ude i køkkenet, men det er ikke min verden, min virkelighed. Lige nu. Det er den måde, jeg bevarer min ro på. Mit flow, mit nu, mit zen. Midt i det kaos vi alle møder fra tid til anden. Nogle mere end andre. Og nogen lever i det konstant. Kaos. Både lige her og på den anden side af vores klode. Både indeni og omkring. Så nyd dit kaosløse nu. NYD din kæmpe is i Blokhus, som var den det eneste i Universet, og de lune fiskefrikadeller på Havnen i Skagen eller de baskedejlige Moules Frites henne hos Knuth’s. Nyd din ferie og nyd din hverdag. Også når den larmer. (Dét skal jeg arbejde MEGET med.)
Jeg er meget optaget af nuet, nu. Det ved jeg godt. Af flow. Fordi jeg altid har været så dårlig til at befinde mig lige hér. Jeg har igennem årtier løbet forvildet rundt med hjertet i fortiden, eskapismens stramme greb om min hals i nutiden og alle mine drømme i fremtiden – med det resultat at jeg intet kunne se, intet kunne føle og intet kunne lykkes. En tilstand jeg ikke ønsker for nogen i livet. Når jeg er til stede i mit nu, forsvinder min angst, og der bliver plads til at leve.
Tillykke med Livet, med kærligheden, med sommeren – med glæden.
Kærlig hilsen Josefine ❤
P.s. Jeg ER blevet FB-ven med Turistchefen i Bhutan, landet med verdens eneste lykkeministerium, og hun er super dejlig!