Tine Kalstrup: En ærlig fortælling om brystkræft

Der var ingen fortilfælde af brystkræft i Tine Kalstrups familie. Derfor blev hun ikke synderligt bekymret, da hun tilfældigt mærkede noget hårdt i sit højre bryst sommeren i 2023, lige efter modemessen i København. Her kan du med Tines egne ord læse hendes ærlige beretning om at blive diagnosticeret med brystkræft og tiden derefter.

Jeg havde en travl hverdag og syntes knap nok, jeg havde tid til lægebesøg. Men heldigvis kom jeg afsted, for samme dag blev der sat en kræftpakke i gang, og min arbejdsplads så mig ikke overhovedet det næste år. Efter lægebesøget gik det stærkt med øjeblikkelig mammografi, scanning, biopsi i bryst og armhule, og sluttelig en længere MR-scanning.

Resultatet var alvorligt. I dag ved jeg, det var meget vigtigt, jeg lige præcis den aften kløede mig under det ene bryst og undrede mig. Lægen var ærlig at sige, jeg ikke skulle være kommet senere – i minimum to år havde jeg uvidende gået med kræft.

Jeg havde længe følt mig træt – så træt, at jeg på de længere køreture måtte holde ind på rastepladser og tage hvil, før jeg kunne køre helt ud eller hjem. I året op til min kræftdiagnose havde jeg haft en større hjernerystelse, så selvom jeg var træt, svimmel, og var besvimet et par gange, tillagde jeg alle symptomerne hjernerystelsen. Nu ved jeg, det også skyldtes brystkræften, der havde spredt sig til lymferne i højre armhule.

Blot 10 dage efter diagnosen var mit bryst og 19 lymfer i armhulen bortopereret. Alt skulle væk, og jeg blev derefter erklæret kirurgisk fri for kræft.

Herefter blev flere former for efterbehandling igangsat. I alt seks kemobehandlinger med tre ugers interval, 15 dages intensiv strålebehandling og sluttelig pillebehandling, der foreløbig skal fortsætte ni år endnu.

Kemo er nødvendigt – men ødelægger også alle raske celler

Jeg gik optimistisk ind i kemoterapien, men fandt lynhurtigt ud af, at det ville kræve alt af mig. Og i mange måneder fik jeg i flere perioder 31 forskellige slags piller i døgnet for overhovedet at kunne gennemføre behandlingerne. Halvvejs måtte jeg desuden reducere kemodosis og modtage blod fra bloddonorer for at tåle alle seks gange.

Jeg tænker stadig på den ukendte donor, der har hjulpet lige netop mig med at blive rask. Ligesom den ukendte person har flere andre frivillige gjort stort indtryk på mig undervejs i sygdomsforløbet. Jeg har mødt frivillige hos både “Det kærlige måltid” og da jeg som kemopatient blev undervist i makeup i “Look Good – Feel Better”.

Jeg er fuld af beundring for frivilligt engagement, og den hjælp, jeg har modtaget i en meget sårbar periode af mit liv, har betydet meget.

Deltagelse i “Krop & Kræft” har også været en vigtig del af mine overlevelsesstrategier i behandlingsforløbet. Det gav mig ikke kun styrke undervejs, men også vigtige og værdsatte relationer med øvrige kræftpatienter. Dybt taknemmelig er jeg selvsagt også over de læger, kirurger, sygeplejersker, fysioterapeuter med flere, jeg har mødt igennem de seneste år – jeg er fyldt med respekt og beundring for deres engagement og arbejde.

Det er vigtigt, at der er nogle af os, som magter og har lyst til at arbejde med – i min optik – de meget svære og tunge kræftproblematikker.

Et blive kræftramt kan være en ensom proces

At blive kræftramt kan være en meget ensom proces. Selvom du forhåbentlig har masser af kærlighed og støtte omkring dig, så er det dig og kun dig, der hvert minut kæmper kampen og lever med de fysiske og psykiske udfordringer, som følger med diagnosen og sygdomsforløbet.

Jeg har været en af de heldige, der har oplevet uundværlig og ubetinget støtte fra min mand, børn, nære familiemedlemmer og venner under alle processer. Havde jeg ikke oplevet den kærlighed og omsorg, kan jeg ikke forklare, hvordan jeg var kommet igennem det. Samtidig har jeg under hele forløbet, haft stor glæde af og behov for kyndig sparring og spirituel coaching, så jeg hele tiden bedst muligt har kunne holde – og holder – mit sind sundt med de helt rette sætninger og tanker.

En anden helt uundværlig hjælp, jeg har oplevet som kræftramt og selvstændig, er dedikationen fra alle de ansatte i min virksomhed, der fra første øjeblik tog ansvar og drev hverdagen videre måned efter måned i hele min fraværsperiode. Jeg er utrolig stolt over det faktum og har heller ikke ord for, hvad jeg skulle have gjort, hvis de ikke havde taget det ansvar og endda på så kyndig vis. I dag bruger vi også butikken til at samle ind til Støt Brysterne hvert år i oktober. Jeg er blevet ekstrem bevidst om, hvor vigtigt forskning og ny viden indenfor behandlingsformer er for vores overlevelsessucces samt trivsel efterfølgende.

At få fortalt, du er alvorlig syg, og at et længere sygdomsforløb venter forude, er vel selvsagt mere end chokerende og traumatiserende. De seks døgn, vi havde i familien, hvor jeg vidste, jeg var kritisk syg, men ikke HVOR alvorlig, var en ubeskrivelig voldsom kickstarter på en krævende periode. Men faktisk er jeg lykkes med at bruge de første ugers ekstreme chok som katalysator for en stor vished om, at livet kan tages fra os – så ligegyldigt hvilke behandlinger jeg har måtte gennemleve, har jeg til syvende og sidst kunne holde det op imod, at jeg har livet. Hvad er mere vigtigt end det? Det har givet styrke på de sværeste dage og til stadighed nu, hvor bivirkninger og senfølger er en stor del af mit nye liv.

Kræft er en helt igennem lumsk og urimelig sygdom. Jeg har på den hårde måde lært, at livet er skrøbeligt og kostbart. Det er en kliché, men det er desværre sandt.

Version 2.0

Jeg ved, jeg er blevet tildelt en version 2.0 af livet og jeg har i sinde at bruge den gave med omhu. Jeg arbejder hele tiden med at justere min hverdag efter de nye muligheder og behov. Så bundlinjen lige nu er, at mere end to år efter min diagnose, er jeg stadig ved at restituere og lære at leve det nye liv, jeg er blevet tildelt med bivirkninger og senfølger fra behandlingerne. Symptomerne er mange, men jeg vender altid tilbage til, at lægerne har reddet mig, og jeg har livet!

Tag symptomer alvorligt

Mit håb er at få udbredt den vigtige viden om at tage sig selv og sine symptomer alvorligt. Mit kræftforløb har lært mig, at jo før, du opdager en forandring, des bedre er helbredelsesmuligheder og sygdomsforløb. Så i forhold til brystkræft – HUSK at undersøge dine bryster – helst fire gange om året, én gang i kvartalet.

Kom afsted til lægen, hvis du pludselig oplever ændringer. Det ville jeg ønske, jeg havde gjort tidligere i mit liv.

Tine er i dag erklæret rask, men lever med en del senfølger samt en kronisk lymfødem arm, der dagligt kræver kompressionsbehandling. 

Fakta om Tine Kalstrup

NAVN Tine Kalstrup
FØDT Aalborg 1974
CIVILSTAND Gift med Per Kalstrup
BØRN Cajsa 20 år og Cilas 18 år
OPVOKSET Klarup / Aalborg
UDDANNELSE Cand.mag / Social Pædagog / Stylecoach
PROFESSION Selvstændig – sammen med sin mand Per, ejer hun KALSTRUP LIVSSTILSHUS BLOKHUS / LØKKEN, bykalstrup.dk samt hjemmesiden blossom.dk
HVAD GØR DIG GLAD? Ordentlighed og betænksomhed værdsætter jeg højt, men vigtigst for mig er, at mine børn og mand trives ligesom min nære familie og venner – det gør mig glad, når jeg oplever balance i min hverdag.
HVAD GØR DIG SUR? Grådighed og urimelig opførelse efter egne egoistiske standarder, trives jeg ikke med – så når mennesket ubetinget kun har sig selv for øje uden hensyntagen til andre, begejstres jeg ikke.

Se her, hvordan du selvundersøger dit bryst: cancer.dk