Anmeldelse: Picasso er landet hos Kunsten
![]()
Pablo Picasso udstillingen hos Kunsten er en veludtænkt og dybdegående skildring af Picassos liv og identitet som kunstner. I udstillingen præsenteres Picassos kunstneriske arv, gennem en udforskning af forskellige temaer, der kan findes i hans kunst. Disse inkluderer hans arbejde med keramik og grafik, hans fascination med kroppen, kunstneren og modellen og hans udforskning af forskellige figurer og emner.
I udstillingen kan det flere steder ses, at Picasso var en meget privat person. På trods af dette, så er der stadig mange ting, som udstillingen kan fortælle os om hans liv, gennem den kunst han producerede. Udstillingen viser, at for Picasso var det at skabe kunst, lidt ligesom at føre dagbog, hvor hvert værk er en skildring af komplekse menneskelige tilstande. Fra kunstværker der udforsker forholdet mellem maler og model, til kubismen og dekonstruktionen af den menneskelige form, til hans senere værker, der med vilje efterlades i et ufærdigt stadie. Som udstillingen fremviser disse, skaber deres dybdegående beskrivelser løbende et meget nuanceret billede af, hvilke tanker og intentioner der kan ligge bag de udstillede kunstværker.
Gennem disse skildringer viser udstillingen ikke blot, hvad for noget kunst Picasso producerede, men skaber også en fortælling om hans værker, der bidrager til at besøgende selv kan udforske, tolke og forstå manden, der har skabt dem.
‘Late Picasso’ kan opleves på Kunsten i Aalborg indtil 6. sep 2026.

