Skip to main content
tekst KRISTIAN ANDERSEN
25. juni 2018

Der står Aalborg på Danmarks grønne førerposition

Til lykke, Aalborg! Til lykke til Aalborg Universitet og til Aalborgs mange, mange grønne virksomheder!

Danmark var for få uger siden værter for Nordic Clean Energy Week. Her mødes 50 miljø- og energiministre fra verdens største økonomier sammen med forskere, virksomheder og investorer fra hele verden for at accelerere den globale omstilling til vedvarende energi. Og der står Aalborg på rigtig mange af dagsordenerne.

Der står i det hele taget Aalborg på Danmarks globale grønne førerposition. Der står Aalborgvirksomheder og Aalborg Universitet på en lang række af de formidable internationale placeringer, som Danmark indkasserer.

Der står Aalborg på Danmarks position som det land i verden, hvor vi bruger mest vedvarende energi (43 procent).

Der står Aalborg på Danmarks position som indehaver af verdens bedste energisystem (kåret af World Energy Counsil i 2017).

Der står Aalborg på Danmarks position som indehaver af positionen som verdens bedste investeringsvilkår for energieffektivitet og grønne teknologier (kåret af verdensbanken i 2017).

Der står Aalborg på Danmarks position som verdens bedste vilkår til grønt iværksætteri (kåret af The Global Cleantech Innnovation Index i 2017). Aalborgs virksomheder drager store fordele af Aalborg Universitet, som det amerikanske Massachusetts Institute of Technology (MIT) i foråret har kåret som verdens fjerde bedste tekniske universitet.

Aalborgs virksomheder er grønne. Aalborg virksomheder er med fremme i forreste linje, når der skal udvikles og investeres i nye grønne energisystemer og produktionsanlæg, som kan gøre vores virksomheder og vores kommunale institutioner endnu mere energieffektive og spare på jordens ressourcer.

Som igen og igen er skabt og forfinet i en konstant udviklingsproces, som inkluderer forskere og ingeniørstuderende på Aalborg Universitet.

I Aalborg er virksomheder i gamle brancher fra industri- og landbrugssamfundene grønne. Og tjener sig selv og verden effektivt.

Aalborgs erhvervsliv – både de store gamle og de nye små – er dybt engagerede. Fra Danmarks ældste nulevende aktieselskab, DESMI (tidligere De Smithske) over ikoner som Aalborg Portland (verdens dygtige og mest miljørene cementproduktion, som også bidrager stort til billig fjernvarme i Aalborg), Siemens Gamesa (der huser verdens største vindmøllefabrik i Aalborg), Bladt Industries (der skaber fundamenterne til verdens havvindmølleparker), Aalborg Havn (verdens første CO2-frie havn), Fibertex, Gabriel til en lang række små virksomheder.

Danmark er på vej til at overgå EU‘s mål om mindst 50 procent vedvarende energi inden 2030. Og har erfaring, teknologi og netværk inden for grøn teknologi, som også kan hævde vores grønne førerposition, når regeringen og oppositionen i nær fremtid sammen lander endnu et nyt energiforlig, som peger ind i fremtiden.

Tak til Aalborg Universitet, til Aalborgs erhvervsliv – og vores mange, mange dygtige indbyggere og studerende med store ambitioner og vigtige kompetencer, som gør en forskel i fremtidens verden.

I gør Aalborg grønnere – og Aalborg gør verden grønnere. I skal vide, vi er stolte af jer – og vi vil gøre alt, hvad vi kan for at skabe så gode betingelser for jer i fremtiden. Side om side med regering og Folketing, der står sammen om at hævde Danmarks internationale topplaceringer.

Sådan, Danmark! Sådan, Aalborg!


Nyeste artikler

Under den kolde krig har Danmark været mere udsat, end man måske har lyst til at tænke på. Vores lille nation havde en strategisk position, der g…
Mens melankolien er tydelig i Tommas Jørgensens malerier, så er der altid et glimt af humor. På samme måde virker han selv som en alvorlig mand ved…

APPETIZE Magasin er et slow-medie, der indbyder til ro og fordybelse. Vi er det eneste af sin slags i Nordjylland, og vi tror på, at værdien af vores seks årlige udgivelser gør en forskel på oplevelsen af at høre til og være en del af den nordjyske DNA. Vi er stolte af vores region og sætter stor pris på at fortælle om alle de nordjyder, der gør en forskel. Både de private og virksomhederne.

Tilmeld nyhedsbrev