uno forms ikoniske køkkendesign fra 60’erne lanceres nu i farver
I 1968 satte Arne Munch nye standarder for tidløs elegance med snedkerkøkkenet Classic. Nu genfortolker uno form det ikoniske design med en nøje kurateret farvepalet, der udvider det kreative spillerum.
Med sit stringente formsprog har Classic-køkkenet for længst opnået ikonstatus i design-verdenen. Køkkenet, der produceres på uno forms snedkerværksted i Farsø, er indtil nu blevet fremstillet med lameller i massivt træ som hvid ask, valnød og eg. Nu tilføjes yderligere 11 nøje kuraterede farver, herunder Dusty Rose, Sky Blue, Ocean Blue og Burgundy Red.
– Det har altid været vores mission at levere skræddersyet luksus. Nu tilføjer vi en ekstra dimension til det løfte. Med Classic Colour Collection giver vi kreativ frihed til vores kunder – uden at gå på kompromis med kvalitet og funktionalitet,” fortæller Henrik Carstens Johansen, butikschef i uno form Aalborg.

Unikke farver. Unikke kombinationer
Nyfortolkningen af Classic-serien er sket med den dybeste respekt for Arne Munchs originale design. Hver enkelt farve er nøje udvalgt af uno forms designteam – i nuancer, der komplementerer hinanden og fremhæver årestrukturen i de massive trælameller. Resultatet er et eksklusivt og dybt personligt udtryk.
– Classic Colour Collection taler ind i en markant bevægelse mod rigere farver med dybde og karakter. Serien skubber til den traditionelle opfattelse af et køkken og giver mulighed for at skabe et urbant, stemningsfyldt og personligt udtryk, hvor legen med farver bliver drivkraften, fortæller Henrik Carstens Johansen og uddyber:
– Nogle foretrækker en enkelt gennemgående farve, der giver ro, harmoni og balance. Andre drømmer om et mere komplekst rum, hvor stærke kontraster og dristige kombinationer skaber dynamik og liv – f.eks. med forskellige farver på køkkenøen, højskabene og benstellet. Uanset hvor på skalaen man befinder sig, kan man udleve sin kreative vision med Classic Colour Collection.
Upcycling giver mindre spild
Det er dog ikke kun den kreative frihed, kunderne kan glæde sig over. Classic Colour Collection bidrager også til et endnu mere ansvarligt forbrug af jordens dyrebare ressourcer.
– Når vi producerer vores Classic-køkken på snedkeriet i Farsø, vil vi ofte være nødsaget til at frasortere råmaterialer, udelukkende af visuelle årsager. Med den nye Classic Colour Collection maler vi med heldækkende farver, hvilket betyder, at vi kan upcycle både massivtræ og finer. Kvaliteten er præcis den samme, men spildet er væsentligt mindre, og samtidig gør upcyclingen det muligt at ramme et attraktivt prisniveau, forklarer Henrik Carstens Johansen.
– uno form arbejder konstant i retning af en mere ansvarlig produktion. Vi anvender udelukkende træ fra FSC®-certificerede skove og andre kontrollerede kilder (FSC® C068191) og kører på grøn strøm på snedkeriet og i alle showrooms. Classic Colour Collection er endnu et skridt i den rigtige retning.

Besøg uno form Aalborg
Et unikt hjem fortjener et unikt køkken, skræddersyet til husets indretning og arkitektur – og det er netop, hvad du får med Classic Colour Collection. Med 11 nøje kuraterede farver kan du slippe kreativiteten løs og skabe netop det udtryk, du drømmer om.
Oplev det klassiske snedkerkøkken hos
uno form Aalborg
Stenbukken 11, 9200 Aalborg
98 18 77 33
aalborg@unoform.com

