Torsdagskoncerter i Aalborgs smukkeste gård
Aalborg gemmer på mange små perler, og en af dem er den stemningsfulde Hjelmerstald, der ligger som en sidegade til Algade. Der finder man Lange Kunsthåndværk, der, ud over værkstedet og butikken, omfatter en skulpturhave og et galleri med skiftende udstillinger.
Familien bag Lange Kunsthåndværk består af Lisbet og Peter og deres voksne datter Louise, der arbejder side i deres fælles værksted. Her har de specialiseret sig i keramik og glaskunst i gennem flere årtier.
Hver sommer holder Lang Kunsthåndværk torsdagskoncerter i den smukke gård, med alt lige fra konservatoriestuderende til internationale kunstnere.
Torsdag den 6/6. kl. 16.00
Første koncert i år bliver torsdag den 6/6 kl. 16.00 med Svanborg Kardyb duo. Det er dansk jazz spillet på trommer og Würlitzer elklaver. De 2 århusianske musikeres debutalbum ” knob” udkom den 15. marts 2019. Albummet består af fængende melodier og store lyduniverser i et ambient lydbillede.
Torsdag den 13/ 6 kl. 16.00
Under synonymet R.NOOR finder vi Rikke Mølbæk Thomsen. Den rodløse sangskriver har afsæt i både Grønland og Sønderjylland, men er nu endt i Aalborg , hvilket vi godt kan være glade for. Hendes sangskrivning er ærlig og dybtfølt med tydeligt afsæt i særdeles dygtigt guitarspil, hvilket hun har vundet flere priser for.
Torsdag den 20/6 kl 16.00
Tundra har netop udgivet deres første plade ” Tundra”. De laver pop, inspireret af musik fra hele verden. Fra det nordligste Skandinavien til det sydligste Indien. Fra det vestligste Afrika til det østligste Asien.
Torsdag den 27/ 6 kl. 16.00
Den 27/6 spiller Ginne Marker med band.Ginne har sin helt egen særlige lyd. Hendes jazzede melodier og krøllede tekster giver en uforglemmelig stemning. Hun har vundet flere priser for sit talent.
I butikken kan man hente plakaten.
Husk alle koncerter er gratis og starter kl. 16.00.