Skip to main content
Tekst Pressemeddelse (Erhvervsforeningen Destination Blokhus) | Foto Presse
5. august 2019

Syng med på de største SHU-BI-DUA hits på Blokhus Torv

”Hvalen Hvalborg”, ”Står På En Alpetop” & ”Sexchikane”. Blokhus inviterer til fællessang torsdag den 8. august, når drengene fra Hardinger Band, som det sidste band, går på scenen til årets populære Musik på Torvet koncerter.

I sidste uge væltede rocklegenden Johnny Madsen Blokhus, foran et feststemt publikum. Øllet flød i stride strømme, mens Johnny Madsen med sin hæse stemme, skålede med de mange fremmødte og udbrød – “Jeg tænkte nok, I havde noget i glassene. Ja, jeg foretrækker noget stærkere, det går hurtigere”.

Torvet føles derfor stadig varmt, når det sidste band går på scenen til dette års Musik på Torvet. Der vil igen være kolde fadøl, når baren åbner op til endnu en feststemt torsdag i selskab med Hardinger Band.

– Vi håber på at se mange, glade gæster til den sidste koncert på Torvet. Efter en vellykket sæson, med større opbakning end nogensinde, er vi klar til at byde det sidste band velkommen på scenen for denne sommer, udtaler Jannie Ratke, eventansvarlig for Erhvervsforeningen Destination Blokhus.

Det tætteste vi kommer på Shu-bi-dua

Hardinger Band er i dag det tætteste, vi kommer på Shu-bi-dua, med de tre originale medlemmer
 Michael Hardinger, Jørgen Thorup og Kim Daugaard. Derudover består bandet også af de anerkendte musikere B-Joe og Flemming Olsen. Hardinger Band er kendt for deres fantastiske sceneoptræden, hvor de leverer de velkendte numre skrevet til Shu-bi-dua op igennem 70’erne, 80’erne og 90’erne.

– Shu-bi-duas 240 sange får en stærk kop generator-bouillon! Hvalen Hvalborg lever i bedste hvalgående! Vi sætter strøm til “Den Rød-glødende Tråd” og “Fed Rock”, siger Michael Hardinger og fortsætter:

-Syng med! Se om I kan overdøve os. Vi glæder os helt vildt til at se jer.

Opfordring

Som ved de tidligere koncerter, opfordrer arrangørerne publikum til at medbringe kontanter.

– Selvom betaling med betalingskort er blevet optimeret, er det stadig langt hurtigere, når publikum betaler med kontanter, udtaler musikansvarlig Karl Korfits og forsætter;

– Desuden vil vi af sikkerhedsmæssige grunde, opfordre folk til kun at placere klapstole bagerst på Torvet, da klapstole midt på det fyldte torv virker som snublefælder for andre koncertgæster, afslutter Karl Korfits.

Opvarmning med The Pretenders

Til at varme Hardinger Band op, kommer The Pretenders, som er et revivalband fra Brønderslev. De var i 60’erne b.la. kendt for sine mange Hollies-kopier. Repertoiret er i dag udvidet med 70’er/80’er numre m.m. The Prentenders går på scenen kl. 19.00 og Hardinger Band kl. 20.30.


Nyeste artikler

Mick Øgendahl har taget hul på sin tour rundt i Danmark med onemanshowet ’Bad Boy’ efter en pause fra scenen på syv år. Den 51-årige komiker har gi…
Sangerinden Ellen Bathum, der er bedre kendt under kunstnernavnet Elba, flyttede tilbage til roen og naturen i hjemstavnen Thy, da hun havde brug f…

Logo for APPETIZE Magasin
APPETIZE Magasin er et slow-medie, der indbyder til ro og fordybelse. Vi er det eneste af sin slags i Nordjylland, og vi tror på, at værdien af vores seks årlige udgivelser gør en forskel på oplevelsen af at høre til og være en del af den nordjyske DNA. Vi er stolte af vores region og sætter stor pris på at fortælle om alle de nordjyder, der gør en forskel. Både de private og virksomhederne.

Tilmeld nyhedsbrev