Skip to main content
Pressemeddelelse: Musikkens Hus / Foto: Presse
7. november 2025

Sort Sol vender tilbage til livescenen og rammer Musikkens Hus i Aalborg til maj

Siden Sort Sols eksklusive finalekoncert på Copenhell sidste år – bandets eneste fuldtonede show i seks år – har gruppens fans vedholdende efterspurgt flere optrædener. Og de kommer nu. Til foråret indleder Sort Sol en danmarksturné, som lørdag 2. maj tager bandet til Aalborg. Billetsalget åbner fredag 7. november kl. 10.

 

De stiller naturligvis i stærkeste formation: Steen Jørgensen (vokal), Lars Top-Galia (guitar) og Tomas Ortved (trommer), kompetent flankeret af to tidligere Raveonettes-musikere: AC (bas) og Manoj Ramdas (guitar).

 

Sort Sol plejer både at være garanter for spektakulær lyssætning og en musikalske diversitet, der gør liveoplevelsen helt speciel, og der er sange nok at tage af i det omfattende bagkatalog. Det kunne være numre som Siggimund Blue, Popcorn, Holler High, Daughter of Sad eller Let Your Fingers Do The Walking. Uanset hvad, bliver det en magisk aften fra et legendarisk band, som siden 1970’erne har været med til at forme og forny lyden af dansk rock.

 

Det hele begyndte i 1977, da det unge punkband Sods blev dannet i København. Den oprindelige sammensætning bestod af Steen Jørgensen (vokal), Peter “Peter” Schneidermann (guitar), Knud Odde (bas) og Tomas Ortved (trommer). De udgav deres første studiealbum, Minutes to Go, i februar 1979 – et album, som i dag betragtet som det første danske punkalbum.

 

I 1983 udgav gruppen sit første album i Danmark under navnet Sort Sol, Dagger & Guitar, og senere fulgte i 1988 Everything That Rises Must Converge der blev beskrevet som deres gennembrud. Et endnu bredere publikum nåede de med det prisvindende album Flow My Firetear i 1991, og i 1993 eksploderede det helt med albummet Glamourpuss, som indeholdt nummeret Let Your Fingers Do the Walking, der blev gruppens absolut største hit. Sangen blev brugt året efter i den succesfulde film Nattevagten. I 2022 havde albummet solgt over 120.000 eksemplarer i Danmark og vundet flere priser.

 

Sort Sol

Lørdag 2. maj 2026 kl. 20 i Koncertsalen

 

 

 

 


Nyeste artikler

Da jeg var barn, troede jeg, at livet ville følge en plan. Ikke nødvendigvis en særlig vild plan. Bare den klassiske. Jeg skulle møde den store kærli…
Der findes noget, der er akkurat lige så livsvigtigt som mad og drikke, ilt og kærlighed. Og det er MOD. Mod er også en finurlig størrelse, der komme…

Logo for APPETIZE Magasin
APPETIZE Magasin er et slow-medie, der indbyder til ro og fordybelse. Vi er det eneste af sin slags i Nordjylland, og vi tror på, at værdien af vores seks årlige udgivelser gør en forskel på oplevelsen af at høre til og være en del af den nordjyske DNA. Vi er stolte af vores region og sætter stor pris på at fortælle om alle de nordjyder, der gør en forskel. Både de private og virksomhederne.

Tilmeld nyhedsbrev