Skip to main content
Tekst Redaktionen | Foto Aalborg Symfoniorkester
29. marts 2019

Rock at the Symphony vender tilbage

Aalborg Symfoniorkester havde sidst ’Rock at the Symphony på plakaten i 2012, hvor det var en kæmpe publikumssucces. De har længe haft et ønske om at kunne præsentere konceptet igen og nu lykkedes det endelig.

Da Aalborg Symfoniorkester sidste gang præsenterede Rock at the Symphony, var koncertsalen fyldt til sidste plads. Derfor opføres koncerten to gange i træk i år, nemlig torsdag den 6. og fredag den 7. juni 2019 kl. 20.00.

Til koncerten vil det erfarne symfoniorkester flirte med rockgenren i det, der populært kaldes crossover, hvor to musikgenrer mødes i en skøn forening af rytme og stor vellyd. Aalborg Symfoniorkester har kastet sig ud i en fortolkning af nogle af tidens største musikalske rock- og pophits af bl.a. The Beatles, Queen, Metallica, Coldplay, The Eagles, Led Zeppelin, Toto.

Til daglig er Aalborg Symfoniorkester et klassisk symfoniorkester med strygere, oboer og harpe, men de har allieret sig med nogle af landets bedste rytmiske musikere, fire kendte sangsolister (Maria Lucia, Bobo Moreno, Christoffer Brodersen og Eskild Dohn), en hårdtslående rytmegruppe og otte korsangere i ryggen og vil fortolke nogle af tidens mest kendte rock- og pop sange bl.a. Nothing Else Matters (Metallica), Hotel California (The Eagles) og Bohemian Rhapsody (Queen).

Maria Lucia er en af solisterne til ‘Rock at the Symphony’ | Foto Anja Ekstrøm

Alsidige musikere

Musikerne i Aalborg Symfoniorkester er specialister i klassisk musik, men også specialister i at være alsidige.

Filmmusik, crossover, Grand Prix og tv-shows og naturligvis klassiske koncerter er en fast del af en moderne symfonikers hverdag og de kendte sange er i gode hænder. Det er dog altid med en vis spænding i maven, at man fortolker musik, som så mange mennesker har et rodfæstet forhold til.

Koncerterne finder sted i koncertsalen i Musikkens Hus, men rammer og indhold bliver ikke helt som det plejer. Symfoniorkesteret sidder i en til lejligheden – speciel sceneopsætning med et ”rocket udtryk” skabt af podier og en hel speciel lyssætning.

Musik, der vækker minder

Alle sejl er sat til for at give publikum den ultimative oplevelse med musik, der vækker minder. Aalborg Symfoniorkester fortæller, at de allerede mærker stor opmærksomhed omkring koncerten og billetsalget går hurtigt, så man skal ikke vente for længe.

Koncerten ledes af den erfarne dirigent Christian Baltzer som til daglig arbejder med netop denne genre i DR. Med et brandvarmt solisthold, en rå rytmegruppe, et toptunet kor, en koncertsal indrettet til lejligheden og symfoniorkesterets storslåede lyd er der garanti for gåsehud, når Aalborg Symfoniorkester inviterer publikum til:

Rock at the Symphony torsdag den 6. og fredag den 7. juni 2019 kl. 20.00

Se mere her: https://www.aalborgsymfoni.dk/Koncerter/ROCK-AT-THE-SYMPHONY,06-06-2019


Nyeste artikler

Mick Øgendahl har taget hul på sin tour rundt i Danmark med onemanshowet ’Bad Boy’ efter en pause fra scenen på syv år. Den 51-årige komiker har gi…
Sangerinden Ellen Bathum, der er bedre kendt under kunstnernavnet Elba, flyttede tilbage til roen og naturen i hjemstavnen Thy, da hun havde brug f…

Logo for APPETIZE Magasin
APPETIZE Magasin er et slow-medie, der indbyder til ro og fordybelse. Vi er det eneste af sin slags i Nordjylland, og vi tror på, at værdien af vores seks årlige udgivelser gør en forskel på oplevelsen af at høre til og være en del af den nordjyske DNA. Vi er stolte af vores region og sætter stor pris på at fortælle om alle de nordjyder, der gør en forskel. Både de private og virksomhederne.

Tilmeld nyhedsbrev