Skip to main content
Pressemeddelelse: Aalborg Symfoniorkester
25. juni 2025

Opera for begyndere – med to kendte podcastværter og to operasangere

Hvorfor dør heltinden altid til sidst i en opera? Skal man være tyk for at synge Wagner? Og hvorfor synger de det samme igen og igen? Disse spørgsmål og mange flere vil blive taget under kærlig og humoristisk behandling, når de to populære podcastværter Anders Wortmann og Matilde Alexandra er værter ved en anderledes og uhøjtidelig koncert, som går bagom hele opera-konceptet – med kompetent hjælp fra to operasangere.

 

Opera er en musikgenre, som flere og flere fatter interesse for. Nogle føler sig måske en smule usikre på, hvad et besøg i operaen indebærer, mens andre bare gerne vil blive lidt klogere på hele konceptet. Denne koncert er for dem – og for alle andre, som gerne vil have lidt god underholdning. Sammen med sopran Signe Sneh Durholm og baryton Thomas Storm tager de to podcastværter fordomme om opera under kærlig behandling, når de dykker ned i operaens verden og ser tingene fra nye vinkler. Der venter publikum en koncert fyldt med skønne operahits og en masse uhøjtideligt sjov.

 

Det nordjyske publikum kender måske Anders Wortmann og Matilde Alexandra fra deres tid som morgenværter på ANR, hvor de skabte radiosuccessen Mortenkøterne, som i 2021-22 vandt prisen som Danmarks bedste morgenflade. I september 2023 valgte de imidlertid at udgive programmet som en ugentlig podcast i stedet, så i dag kan deres trofaste lyttere fornøje sig med podcasten Anders og Matildes verden, hvor de taler livets finurligheder, hverdagens misforståelser og stort og småt – alt sammen i en humoristisk tone, der kan få smilet frem hos enhver.

 

Matilde Alexandra er sanger og pianist. Hun er uddannet i musikvidenskab fra Aalborg Universitet.

Hun spiller hvert år en række koncerter, bl.a. de populære mindekoncerter i nordjyske kirker. I år kan hun høres til en række intime julekoncerter i Aalborg og omegn.

 

Musikken kan tale der, hvor ord ikke rækker. Den åbner op og fylder os ud. Den skaber rum og plads til at mærke efter og formulerer følelser, vi ikke selv kan beskrive”, siger Matilde Alexandra.

 

Udover rollen som radiovært fik Anders Wortmann under Corona-nedlukningen hul på Instagram med sjove sange, som han skrev til sin kæreste. Siden er hans univers der bare vokset. Han er netop nu aktuel med sit andet stand-up show Far til 2.

 

Tid og sted og billetter

Torsdag 21. august 2025 kl. 19.30 i Intimsalen i Musikkens Hus. Billetpris 220 kr. inkl. gebyr

 

 


Nyeste artikler

Da jeg var barn, troede jeg, at livet ville følge en plan. Ikke nødvendigvis en særlig vild plan. Bare den klassiske. Jeg skulle møde den store kærli…
Der findes noget, der er akkurat lige så livsvigtigt som mad og drikke, ilt og kærlighed. Og det er MOD. Mod er også en finurlig størrelse, der komme…

Logo for APPETIZE Magasin
APPETIZE Magasin er et slow-medie, der indbyder til ro og fordybelse. Vi er det eneste af sin slags i Nordjylland, og vi tror på, at værdien af vores seks årlige udgivelser gør en forskel på oplevelsen af at høre til og være en del af den nordjyske DNA. Vi er stolte af vores region og sætter stor pris på at fortælle om alle de nordjyder, der gør en forskel. Både de private og virksomhederne.

Tilmeld nyhedsbrev