Økonomi er sjovere i fællesskab
Penge er sjældent noget, vi snakker højt om. Mens de fleste af os drømmer om økonomisk uafhængighed, kan det virke uoverskueligt at få gjort noget ved det. For kræver det ikke en kæmpe lønseddel, en masse viden og måske endda en portion held, hvis man skal have en bankkonto, der rimer på frihed i stedet for rudekuverter? Ikke nødvendigvis.
Hverken Linnéa Schmidt eller Ann-Christina Lykke Motzfeldt (i daglig tale kaldt AC) har en baggrund fra finansverdenen, men med virksomheden Moneypenny har de en mission om at inspirere kvinder (og mænd) til at tage magten over deres egen økonomi.
Kort sagt er Moneypenny et investeringsfællesskab for kvinder, hvor formålet er at hjælpes ad mod en bedre økonomi for alle. Det hele startede med, at Linnéa havde et ønske om at få mere overblik over sin økonomi.
– Jeg er uddannet farmaceut, så det kom bag på mig, at jeg syntes, det var så spændende at gøre det, jeg gør i dag. Men det startede egentlig med, at jeg tog et lån sammen med min nu mand for at købe en lejlighed. Jeg følte, at jeg ikke havde styr på mine penge, selvom jeg ikke havde nogen gæld, og havde betalt mine regninger. Men jeg vidste ikke helt, hvad jeg brugte penge på, og havde ikke et budget. Så det var nok den økonomiske angst over det faktum, at jeg ikke havde styr på det, der fik skubbet mig i gang.
Ikke rocket science
Noget af det, der overraskede Linnéa, var, hvor nemt det var at komme i gang med at handle med aktier.
– Det er ikke rocket science. Det kan være komplekst at investere, men det kan også være nemt.
Linnéa, der er svensk, startede med at investere i 2015, da hun stadig boede i Sverige. Hun ville gerne lære mere, og søgte derfor efter investeringsgrupper på facebook.
– I de grupper, jeg kunne finde med både mænd og kvinder, følte jeg mig ikke klædt nok på. Jeg følte, at alle mine spørgsmål var dumme, og at jeg ikke fik særlig søde svar tilbage. Nogle gange fik jeg slet ikke svar. Så kvinde-forum kunne bare noget, for der var der faktisk ingen dumme spørgsmål. Jeg tror ikke, jeg var kommet i gang, hvis det ikke var for de kvinder, som hjalp mig dengang.
Da Linnéa flyttede til Danmark ledte hun efter lignende grupper, der var rettet mod kvinder, men fandt ikke nogen.
– Så jeg tænkte, at jeg måtte gøre noget, smiler Linnéa.
Det blev startskuddet til facebookgruppen Moneypenny, der voksede lige så stille. Inden længe fik Linnéa en idé til udvide fællesskabet ude i virkeligheden.
– Jeg startede fysiske investeringscaféer, fordi jeg også gerne ville mødes og snakke med nogen. Det var tidligt i gruppens liv, hvor jeg mødte Ann-Christina.
I dag er Linnéa og familien flyttet til Nordjylland med fast bopæl i Vejgaard og sommerhus ved østkysten, mens Ann-Christina stadig bor i Århus. Afstanden er heldigvis ingen hindring for driften af Moneypenny.
Myter og fordomme passede ikke
I Ann-Christina begyndte at investere i 2008, hvor finanskrisen rasede.
– Jeg hørte en, der anbefalede sin søn at købe aktier nu, for de aldrig havde været lavere, og så var jeg sådan lidt, ’hov, kan man godt bare købe aktier som helt almindelige mennesker?’ Jeg troede kun, det var store pensionskasser, firmaer og meget rige mænd, som investerede. Så jeg tappede selv fuldstændig ind i alle de her myter.
Myterne passede heldigvis ikke, så Ann-Christina ville gerne vide mere.
– Jeg fandt en enkelt bog, der hed noget med ’Tjen en million på aktier’, og tænkte, ’det er en god titel, den napper jeg’. Jeg blev overrasket over, hvor spændende jeg syntes, det var. Under finanskrisen dykkede markedet ret meget, men på et tidspunkt var det ligesom om, at nu gik det fremad. Så tænkte jeg, at nu tør jeg at springe på, og havde en pulje penge, som jeg satte ind.
Derefter gjorde Ann-Christina ikke mere ved det, så depotkontoen med de nyindkøbte aktier fik lov at stå i en længere periode.
– På et tidspunkt skulle jeg købe hus med min mand, så vi skrabede alle de penge ind, vi kunne, til udbetaling. Så kom jeg i tanke om, at de der depoter, hvad står der egentlig der? Det var over fordoblet, og jeg tænkte bare, ’wow’. De penge, jeg havde brugt lang tid på at spare sammen af min løn, kunne lave nye penge til mig. Det var en øjenåbner for mig, at penge kan lave penge. Så det var en fed åbenbaring, hvor jeg var sådan, okay, jeg skal have nogle flere penge ind i det her smarte aktiemarked. Derefter oprettede jeg to pensionsdepoter, hvor jeg satte nogle penge ind, og så kørte det bare.
Fælles om passionen
Da Ann-Christina blev fyret og ramt af flere store omvæltninger i privatlivet, besluttede hun at gøre noget mere ved interessen for aktiehandel.
– Jeg sad med salg fra et hus og nogle penge efter en skilsmisse, og tænkte, at det kunne være sjovt, hvis man kunne gøre noget mere med dem, indtil jeg vidste, hvad jeg ellers skulle. Så begyndte jeg at investere lidt mere på daglig plan, og tænkte, at der må være nogle forummer, ligesom Linnéa havde fundet i Sverige. Jeg fandt også nogle grupper med mange mænd, hvor tonen var hård. Jeg stillede to spørgsmål, og så stoppede jeg med det, smiler Ann-Christina.
– En dag faldt jeg over Moneypenny, og tænkte, at det var lige præcis det, jeg havde savnet. Så så jeg, at Linnéa havde investeringscaféer i Århus. Det var der, vi mødtes og bare klikkede.
De klikkede faktisk så godt, at Linnéa inviterede Ann-Christina til at blive en del af Moneypenny, og siden da har de været fælles om virksomheden.
– Jeg ville ikke kunne gøre det alene, og det er meget sjovere at gøre ting sammen.
Der er mange i projekter på ønskebrættet for Moneypenny.
– Vi er kun to i firmaet, og har mange bolde i luften, siger Linnéa med et smil.
– Vi klarer jo alt selv, så det tager lidt tid nogle gange at få alle ideerne igennem, afslutter Ann-Christina.
En blødere tilgang
I dag arbejder både Ann-Christina og Linnéa på fuld tid med Moneypenny, men det startede som et sideprojekt for dem begge.
– Jeg var fuldtid med mit eget reklamebureau i nogle år, inden jeg mødte Linnéa. Det har jeg skåret mere og mere ned på efter Moneypenny har fået mere og mere succes. Fordi du (Linnéa, red.) var jo heller ikke fuldtid på det i starten. Der var du også kræftforsker, og skulle også lige have to børn og barsler inden, at vi kunne gå all in på alle de her drømme sammen. Nu er vi ved at være fuldtid begge to, siger Ann-Christina.
Én af grundene til, at Moneypenny har specielt fokus på kvinder, er, at de statistisk set halter økonomisk bagud i forhold til mænd, når det for eksempel gælder pensionsopsparing.
– Det er jo en af motivationerne til, at kvinder især skal spare op på investering. Kvinder har for eksempel en lavere pension end mænd, fordi de har en lavere løn, på grund af barsel og fordi de arbejder mere deltid. Der er mange faktorer, som gør, at kvinder står økonomisk dårligere stillet som ældre, men det kan man jo ændre på ved at investere mere, forklarer Linnéa.
At Moneypenny er rettet mod kvinder, betyder dog ikke, at mænd ikke er velkomne.
– Der er jo også masser af mænd, som godt kan lide en lidt blødere tilgang til penge. Det er jo bare i de facebook-grupper, hvor der er nogle mænd, som har en hård tone, der fylder meget. Det er det, man ser, hvis ikke der bliver slået ned på det, forklarer Ann-Christina.
Dansede i morens køkken
Ann-Christina fortæller, at den første aktie, hun investerede i, var Danske Bank, mens Linnéa startede med at investere i en svensk indeksfond.
– Jeg tjente også 300 kroner på en lille svenske drone-aktie, og dansede rundt i min mors køkken. Jeg syntes simpelthen, at det var helt vildt. Hvordan kunne jeg bare tjene 300 kroner? Det er de oplevelser, man husker tilbage på, smiler Linnéa.
– Det giver power, ikke? At tage ens økonomi i egen hånd, og få den til at vokse. Det er ikke kun noget mænd kan finde ud af. Det kan vi faktisk også, tilføjer Ann-Christina.
Øget pengebevidsthed kan finde glemte kroner
Moneypennys mission handler ikke kun om at inspirere andre til at investere, men også om en øget finansiel bevidsthed. Linnéa griner, da Ann-Christina straks sender næste spørgsmål videre til ’budgetnørden’. Da Linnéa begyndte at investere blev hun nemlig også meget optaget af, hvordan hun brugte sine penge.
– Jeg blev meget mere bevidst om, hvordan jeg bruger mine penge, og at det, jeg bruger dem på, også skal give mig værdi. Jeg tænkte, ’okay, jeg investerer 100 kroner per måned på aktiemarkedet, så hvorfor skal jeg gå i Normal og bruge 100 kroner på noget, jeg har glemt i morgen?’ Jeg gør det stadig og bliver så sur, griner Linnéa.
– Jeg vil skabe mere bevidsthed om, hvordan man bruger sine penge. Og det er ikke fordi man ikke må bruge dem på en café latte eller på shopping. Det er mere at være bevidst om det, du bruger dine penge på. Fordi det skal give dig glæde, og det er jo forskelligt for alle. Jeg lavede for eksempel en opfølgning på mit budget, hvor jeg kiggede på, hvor jeg brugte penge på den seneste måned. Og så ser jeg den her post med 300 kr. på en brunch. Fedt, den husker jeg. Det var en dejlig dag, så man bliver lidt mere glad for det, man faktisk bruger penge på, fortæller hun.
Ofte er der ting, som vi bruger penge på i hverdagen, der sagtens kunne undværes uden vi egentlig lægger mærke til det. Det gælder for eksempel det ubrugte fitness-abonnement, plastikposer, når man handler ind, eller en flaske kildevand på turen.
– Det løber op i en sum, som faktisk kan batte noget, hvis du investerer i det. Og du kan sagtens komme i gang med 100 kroner per måned, so what‘s stopping you?
Start med penge uden følelser
Det bedste råd Linnéa og Ann-Christina kan give, hvis man gerne vil i gang med at investere, er simpelt;
– Kast dig ud i det!
Derudover kan det være en god idé at starte småt, så der er ro til at øve sig uden større risiko.
– Jeg startede min gratisportefølje i 2022, som er et depot, jeg bare har navngivet gratisporteføljen. Det er alle de penge, jeg definerer som gratis. Hvis jeg for eksempel panter dåser og får 38 kroner, så overfører jeg det med det samme til mit depot, som er vokset til 16.000 kroner nu. Det behøver ikke at være en stor ting at investere, forklarer Linnéa.
Da Ann-Christina startede, skulle hun først kontakte sin bank for at komme i gang, men i dag kan man starte med en telefon i hånden hjemme i sofaen.
– Der er så mange muligheder i dag, som er mere specialiserede og kan en masse ting. Man skal ikke ned i banken og have et fysisk brev hver eneste gang, man skal handle til og fra. Nu kan man sidde i frokostpausen og kigge kurser og sælge og købe, hvis man vil. I princippet er det så nemt med de digitale apps og muligheder, forklarer Ann-Christina.
– Apps som for eksempel Nordnet eller Lysa er måske det absolut nemmeste. De stiller bare nogle spørgsmål omkring ens risikoprofil for at finde ud af, hvor man ligger henne risikomæssigt. Så giver de et forslag en portefølje, og så er man i gang, forklarer Linnéa.
Man skal dog gerne have is i maven og en god tålmodighed, for afkastet på en aktieportefølje kan svinge meget.
– Når man kigger tilbage historisk set, er det cirka 7% afkast i gennemsnit per år. Og det er jo et gennemsnit, så nogle år er det 21-25%, og i andre år er det -20%. Så det svinger rigtig meget og nogle år er det bare lidt kedeligt. Men i snit er det 7%, forklarer Linnéa.
Hun nævner, at man helst skal have en tidshorisont på minimum 3-5 år for at investere.
– Men det er også bare dejligt at vide, at man har noget godt i gang. Noget, der kan vokse og blive til noget godt senere, indskyder Ann-Christina.
Investér i hverdagen
Der kan både være noget sjovt og fornuftigt i at investere i de virksomheder, man selv ser og bruger i hverdagen.
– De produkter, man selv kan lide og bruger meget, og ved, at mange mennesker også bruger i deres dagligdag, kan jo være et fint sted at starte med at købe aktier, forklarer Ann-Christina.
Under corona-tiden havde Linnéa for eksempel held med en aktie fra en virksomhed, der tilbød et produkt, som pludseligt blev brugt rigtig meget, da mange blev sendt hjem for at arbejde.
– Der var jeg heldig, for jeg har en bror, som har antennerne ude. Han syntes, at jeg skulle købe nogle Zoom-aktier, og den gik jo megagodt, fortæller Linnéa.
Man behøver ikke vide alt
I modsætning til, hvad mange måske tror, så behøver det ikke at koste alverden at komme i gang med at investere.
– Det er faktisk noget, vi støder på ofte, at folk tror, der skal mange penge til for at starte. Jeg tror, det er et gammelt levn fra bankerne, hvor man minimum skulle have 50.000 før det kunne svare sig at investere i forhold til høje gebyrer, deres årlige depotgebyrer og en rådgiver. Men efter alle de her digitale løsninger er kommet, er det jo netop nemt selv at gøre det, og så kan man holde omkostningen nede, fortæller Ann-Christina.
– Alle tror også, at de skal vide så meget på forhånd og læse en milliard bøger. Man behøver altså ikke at vide alt. Alt andet lærer man jo også undervejs. Man kan også læse om at cykle, men man lærer det ikke, før man sidder cyklen. Man kan ikke lære balance af at læse sig til det, slutter Ann-Christina.
