Skip to main content
Pressemeddelelse: Skråen / Foto: Morten Fog
20. oktober 2025

Niels Hausgaard vender tilbage til Skråens Royal Stage i 2026

Der er lagt op til både eftertænksomhed, varme og velkendt Hausgaard’sk humor, når Niels Hausgaard igen gæster Skråens Royal Stage i Aalborg – denne gang med showet “Sammen kaster vi den første sten”.

Niels Hausgaard optræder i Skråens Royal Stage tre aftener i træk: den 12., 13. og 14. februar 2026.

Billetsalget starter torsdag den 23. oktober kl. 10.00 via skraaen.dk.

Showet hedder “Sammen kaster vi den første sten” og herom siger Hausgaard selv:
“Titlen vil jeg ikke prøve på at forklare. Tanken kom til mig, og jeg fandt ud af, at den er god at tænke over.”

Med sig på scenen har han igen Rikke Thomsen, som også var med på touren i år. Det glæder Hausgaard: “Hun er en spændende musiker og en god ven. Hun er ung og en del af en verden, der aldrig bliver min. Vi er meget forskellige. Er det ikke fantastisk?”

Selv i en tid, der – som Hausgaard udtrykker det – “ikke inspirerer til megen munterhed”, lover han publikum et show, hvor der både bliver plads til alvor og smil: “Det skal nok gå. Vi overvejer en frisk version af: Er De dus med Himlens fugle.”

Skråen glæder sig til endnu engang at byde Niels Hausgaard og publikum velkommen i Skråen Royal Stage – til tre helt forrygende aftener i det eftertænksomme og humoristiske selskab, som kun Hausgaard kan levere.

 

 


Nyeste artikler

Da jeg var barn, troede jeg, at livet ville følge en plan. Ikke nødvendigvis en særlig vild plan. Bare den klassiske. Jeg skulle møde den store kærli…
Der findes noget, der er akkurat lige så livsvigtigt som mad og drikke, ilt og kærlighed. Og det er MOD. Mod er også en finurlig størrelse, der komme…

Logo for APPETIZE Magasin
APPETIZE Magasin er et slow-medie, der indbyder til ro og fordybelse. Vi er det eneste af sin slags i Nordjylland, og vi tror på, at værdien af vores seks årlige udgivelser gør en forskel på oplevelsen af at høre til og være en del af den nordjyske DNA. Vi er stolte af vores region og sætter stor pris på at fortælle om alle de nordjyder, der gør en forskel. Både de private og virksomhederne.

Tilmeld nyhedsbrev