Skip to main content
Pressemeddelse (AKKC) | FOTO Presse
30. september 2019

Musikalsk kærlighedserklæring til Giro 413

’Så længe mit hjerte slår’ er en musikalsk kærlighedserklæring til sangene fra radioprogrammet Giro 413. Samtidig er det en semi-romantisk musical fuldt med humor, kærlighed, alvor og inderlighed. Der er altså lidt for enhver smag, når ’Så længe mit hjerte slår’ indtager den store scene i Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) søndag 3. november. 

Anmeldere gav i 2017 musicalen ’Så længe mit hjerte slår’ fem stjerner og kaldte den ”Varm og charmerende dansk pop-musical om knuste hjerter og brækkede ben” (Jyllands-Posten) og ”Humoristisk, skæv og rørende lægeromanmusical” (Fyns Stiftstidende). I 2018 blev musicalen Reumert-nomineret som bedste musikforestilling. Nu, i 2019, genopsættes den storladen og humoristiske musical hele 32 forskellige steder i Danmark – blandt andet i Aalborg i AKKC.

Det musikalske univers man præsenteres for i musicalen, er inspireret af de mange kendte og elskede sange spillet på Giro 413. Det bliver blandt andet til et genhør med radioklassikere som Rør ved migRigtige vennerTo lys på et bordGlemmer duLille SommerfuglSkibet skal sejle i nat, og mange flere. Det bliver på samme tid nostalgisk og nutidigt. Musikken har nemlig fået et anderledes twist af den talentfulde unge musiker Adi Zukanovic. Hans arrangement af musikken tilfører melodierne en moderne klang, uden at de mister deres evergreen-kvaliteter.

Men ikke nok med det. ’Så længe mit hjerte slår’ byder også på et gribende plot. I musicalen møder publikum en moden sygeplejerske, som bor sammen med sin mor og først kan flytte hjemmefra, da moderen dør. Sygeplejersken forelsker sig i en overlæge, som er gift, men alligevel lover hende guld og grønne skove – indtil hun bliver gravid. Derefter beslutter han sig for at gå tilbage til sin kone. I stedet for at gå i spåner, lærer hun at stå på egne ben og opdager, at hun ikke er alene. Hun er omgivet af mennesker, der også søger kærlighed og fællesskab. 

Billetter til ’Så længe mit hjerte slår’ i Aalborghallen søndag den 3. november kl. 20.00 er i salg, og kan købes i AKKC’s billetkontor tlf. 9935 5566 eller via akkc.dk og ticketmaster.dk. Billetprisen er A: 375 kr., B: 325 kr., C: 275 kr. Billetter til showet kan også købes med 50 kr. i rabat under Spar2 flerkøbsordningen. Læs mere på AKKC.dk


Nyeste artikler

Mick Øgendahl har taget hul på sin tour rundt i Danmark med onemanshowet ’Bad Boy’ efter en pause fra scenen på syv år. Den 51-årige komiker har gi…
Sangerinden Ellen Bathum, der er bedre kendt under kunstnernavnet Elba, flyttede tilbage til roen og naturen i hjemstavnen Thy, da hun havde brug f…

Logo for APPETIZE Magasin
APPETIZE Magasin er et slow-medie, der indbyder til ro og fordybelse. Vi er det eneste af sin slags i Nordjylland, og vi tror på, at værdien af vores seks årlige udgivelser gør en forskel på oplevelsen af at høre til og være en del af den nordjyske DNA. Vi er stolte af vores region og sætter stor pris på at fortælle om alle de nordjyder, der gør en forskel. Både de private og virksomhederne.

Tilmeld nyhedsbrev