Min favorit lasagne
Her kommer opskriften på min favorit lasagne. Den er en masse god smag, konsistensen er lækker cremet og børn elsker den!
Lasagne opskrift:
- Jeg brugte 1 1/2 pakke friske lasagneplader til denne opskrift
- Grøn pesto
- Frisk mozzarella
- Tomatsauce:
- 3 dåser flåede tomater
- 1 dåse tomat koncentrat
- 3 fed hvidløg
- 2 løg
- 1 dl rødvin
- En håndfuld basilikum
- 2 spsk sukker
- 1 dl oksebouillon
- Salt og peber.
- 1 pakke hakket oksekød
Parmesansauce:
- 3 spsk smør
- 2 spsk mel
- Mælk
- En stor håndfuld friskrevet parmesan
- Lidt peber
Fremgangsmåde:
Hak løg og hvidløg og brun oksekødet af på en brandvarm pande, kom derefter løg, hvidløg og tomat koncentrat på. Hæld derefter rødvin i gryden og lad det koge igennem et par minutter, derefter hældes flåede tomater, bouillon, sukker og hakket basilikum over. Lad det hele små simre 15-30 minutter.
Smelt smør i en gryde og hæld mel i. Lad det stege igennem et par minutter. Hæld derefter mælk i, til saucen har en cremet konsistens. Til sidst kommes der revet parmesan og peber i.
Nu skal lasagnen samles. Start med kødsauce i bunden, friske lasagneplader og derefter parmesansauce. Fortsæt i den rækkefølge. Jeg sluttede af med kødsauce. Til sidst en masse frisk mozzarella på toppen. Lasagnen fik 45 minutter ved 175C varmluft. Lad lasagnen hvile i 15 minutter og slut af med grøn pesto på toppen.
Følg endelig med på min Instagram, hvor jeg laver en masse spændende og lækre retter!