Skip to main content
Pressemeddelelse: Nibe Festival / Foto: Kenneth Brandborg
4. juli 2025

Millionoverskud bliver til hjælp: Nibe Festival støtter Reden og Værdig

Nibe Festival er meget mere end musik og fest. Som nonprofitorganisation har festivalen i årevis støttet en bred vifte af projekter og organisationer, der gør en forskel. I år uddeler festivalen 2 millioner kroner fra overskuddet i 2024.

 

– At kunne give tilbage er en helt central del af vores DNA, siger talsmand Peter Møller Madsen.

 

– Når vi hvert år samler tusindvis af mennesker til fest og fællesskab, så er det med en klar ambition om, at overskuddet skal videre til dem, der har allermest brug for det. Det er det, der driver os.

 

I alt har festivalen modtaget 113 ansøgninger om at få en del af overskuddet fra sidste år, hvoraf cirka 60 initiativer får støtte. Blandt årets modtagere er Reden og Værdig – to organisationer, der på hver sin måde arbejder for at hjælpe udsatte og skabe værdige livsforhold for mennesker i sårbare positioner.

 

Og midt i afviklingen af Nibe 2025 er de to modtagere inviteret en tur i skoven for at få overrakt deres donationer på henholdsvis 200.000 kroner til Reden og 245.000 kroner til Værdig.

 

Den økonomiske støtte betyder meget for begge organisationer. De modtagne midler skal blandt andet bruges til at støtte op om en værdig organdonationsproces og støtte Redens indsats med sundhedsydelser til kvinder i udsatte positioner.

 

– Det er med til at holde liv i vigtigt – men også ellers lukningstruet – indsats, lyder det fra Jeanette Dam Kaastrup, der er forstander for Reden Aalborg.

 

– Hos Værdig kommer vi til at bruge nogle af pengene på at finde ud af, hvilke initiativer der skal skabes for pårørende til organdonation, siger Maj Kær, der er stifter af Værdig.

 

Strategisk støtte med hjerte og omtanke

Festivalens arbejde med udlodninger sker ikke tilfældigt. Ifølge bestyrelsesformand Thomas Larsen er det et nøje kurateret område:

 

– Vi arbejder hele tiden på at sikre, at pengene havner de rigtige steder. Vi vil gerne støtte de gode initiativer, og vi lægger vægt på at vælge modtagere, hvor vi kan se, at støtten gør en konkret forskel. Det handler om at skabe mest mulig værdi – for flest muligt.

 

Midlerne bliver fordelt mellem både etablerede organisationer og nye initiativer, og det samlede beløb for 2024 markerer endnu en gang, at Nibe Festival er en stor bidragsydere til sociale formål i regionen.

 


Nyeste artikler

Da jeg var barn, troede jeg, at livet ville følge en plan. Ikke nødvendigvis en særlig vild plan. Bare den klassiske. Jeg skulle møde den store kærli…
Der findes noget, der er akkurat lige så livsvigtigt som mad og drikke, ilt og kærlighed. Og det er MOD. Mod er også en finurlig størrelse, der komme…

Logo for APPETIZE Magasin
APPETIZE Magasin er et slow-medie, der indbyder til ro og fordybelse. Vi er det eneste af sin slags i Nordjylland, og vi tror på, at værdien af vores seks årlige udgivelser gør en forskel på oplevelsen af at høre til og være en del af den nordjyske DNA. Vi er stolte af vores region og sætter stor pris på at fortælle om alle de nordjyder, der gør en forskel. Både de private og virksomhederne.

Tilmeld nyhedsbrev