Skip to main content
Pressemeddelelse: Salling Group / Foto: Morten Jerichau
9. oktober 2024

Julelystænding i Salling med akustisk Medina-koncert

Traditionen tro bliver den lysende julegave tændt på Sallings facade i både Aalborg og Aarhus. Det sker fredag 1. november med efterfølgende akustisk koncert med Medina.

Julen er fyldt med traditioner, og derfor inviterer Salling i Aalborg og Aarhus igen i år til lystændingsfest, når de mange tusinde julelys, som pryder facaden i november og december, bliver tændt.

Traditionen tro tæller Karin Salling og direktør i Salling, Marianne Bedsted, sammen med de fremmødte ned og trykker på knappen til den lysende og store julegave, som stormagasinerne er pakket ind i.

Den magiske aften finder sted fredag 1. november klokken klokken 17.00 i Aalborg og klokken klokken 19.00 i Aarhus, hvor Medina efterfølgende giver akustisk koncert og er med til at sætte julestemningen i gang.

“Det er altid et helt særligt øjeblik, når julelysene bliver tændt, og byen bliver fyldt med julestemning. Hos Salling ser vi frem til denne begivenhed hvert år. Julen er en tid, hvor vi samler os på tværs af generationer, og for mange begynder julefejringen netop med vores lystænding. Vi glæder os til, at Medina optræder, til at afsløre vores julevinduer og til at byde vores kunder velkommen i et julepyntet Salling. Traditionen tro har vi på dagen også spændende konkurrencer og gode tilbud,” siger eventchef i Salling, Heidi Klixbüll.

Når den lysende julegave er tændt, går Medina på og giver akustisk koncert, mens julestemningen sænker sig over byen. Medina har i mange år været en del af den danske musikscene, og hendes optræden vil med garanti skabe en særlig atmosfære for de fremmødte.

Masser af julestemning

Fredag 1. november åbner den hyggelige Winther Lodge på Salling ROOFTOP, som er fyldt med julestemning, og hvor man kan købe flere af julens lækkerier, mens man nyder udsigten over byen.

Og her stopper juletraditionerne ikke. Sallings mangeårige traditionsrige julekatalog kommer også på gaden igen i år. Det sker 1. november, hvor kataloget lander i postkassen og på salling.dk, ligesom man også kan tage det med sig hjem fra stormagasinet i forbindelse med julelystændingsfesten.

Derudover inviterer Salling til den traditionsrige afsløring af LEGO-vinduerne i både Aarhus og Aalborg lørdag 26. oktober klokken 10.

 

Fakta om julelysene

 


Nyeste artikler

Thilde Maria Haukohl Kristensens forbindelse til blomster blev skabt allerede, da hun blev født. Hendes bedstemor havde bundet en mor og barn-buket m…
Psykolog, komiker og rytter – det kunne være starten på en klassisk vits, men i denne forbindelse er det bare nogle af de titler, som Danielle Dahlhu…
Jeg gik rundt nede i Netto i går, en anelse ved siden af mig selv, mens jeg tunede ind på smukke, sprøde grønsager, en frisk selvsikker basilikum, fi…

Logo for APPETIZE Magasin
APPETIZE Magasin er et slow-medie, der indbyder til ro og fordybelse. Vi er det eneste af sin slags i Nordjylland, og vi tror på, at værdien af vores seks årlige udgivelser gør en forskel på oplevelsen af at høre til og være en del af den nordjyske DNA. Vi er stolte af vores region og sætter stor pris på at fortælle om alle de nordjyder, der gør en forskel. Både de private og virksomhederne.

Tilmeld nyhedsbrev