JC Fiskegrej og Fritid – Klar til vinterfiskeri?
Sæby er et mekka for lystfiskere af alle slags. Både med sine strande og havne – og i særdeleshed fordi JC Fiskegrej og Fritid, en lokal butik med passion for fiskeri, er beliggende på Sæby havn. Butikken er helt sikkert et besøg værd og især her i vintertiden, hvor fiskeri kan være fantastisk, er der god rådgivning at få hos det dygtige personale.
For 25 år siden startede indehaver Jesper Christensen JC Fiskegrej og Fritid i Sæby. Butikken blev hurtigt et mekka med alt, hvad hjertet begærer indenfor lystfiskeri.
– Butikken er blevet meget mere end en lystfiskerbutik. Vi oplever, den er blevet et samlingspunkt for fiskeentusiaster fra ind- og udland, hvor man kan finde alt, hvad der behøves for, at fisketuren bliver en succes, fortæller Jesper.
Jesper fortæller videre, at butikken henvender sig til alle lystfiskere, uanset om man er nybegynder eller erfaren fisker. Hos JC Fiskegrej og Fritid vil man altid finde kompetent rådgivning og et bredt udvalg af udstyr til brug året rundt.
Vintervejr er fiskevejr
Vinterfiskeri kræver forberedelse og her har Jesper nogle råd. For eksempel skal man fiske dybt og selvfølgelig bruge varmt og vandtæt tøj:
– Tålmodighed er et must, for fiskene er mindre aktive her om vinteren. Derfor er det også bedst at vælge agn, der imiterer naturlige byttedyr. Man skal fiske langsomt, især i P&T søer, hvor det er fordelagtigt at fiske ved bunden og bruge små agn, som for eksempel microblink eller powerbait.
På kysten, fortæller Jesper, kan man prøve at finde lavvandede områder, som hurtigt bliver varmet op af solen. Her vil fiskene samle sig, og der bruges især små og lette blink eller flydende bombarda og flue, som ikke behøver hurtig indspinning. Lyse pastelfarver og hvide nuancer er at foretrække på dine blink og fluer.
Praktiske tips til vinterfiskeri
Når man taler om vinterfiskeri, er specielt tøjet meget vigtigt. Vælg varmt, vandtæt og vindtæt tøj. Brug gerne lag-på-lag-princippet, for så er det nemt at regulere mængden af lag, alt efter om man har det varmt eller fryser. Uld er et ”must” som en del af beklædningen.
En anden vigtig ting, når man vinterfisker, er mad, varme drikke og måske en lille én til at varme sig på, fortæller Jesper med et smil.
Fiskesteder i vinterhalvåret
Vintertid betyder havfisketur efter torsk. Her er Hirtshals et godt bud på en tur. Der bliver fanget godt med torsk på de kystnære ture, som arrangeres af turbådene i Hirtshals.
Havnene i både Skagen og Frederikshavn kan byde på et fint fiskeri efter torsk, når mørket falder på. Her kan varmt anbefales at fiske med jigs (krog med støbt metalhoved og hale af gummi) i størrelsen 15-30 gram.
Hvis man er til kystfiskeri, er der mulighed for en fin havørred eller nogle at de rigtig fine skrubber, som østkysten leverer. Så længe havtemperaturen ikke kommer for langt ned (under 3-4 grader), er der rigtig gode muligheder.
Vandet omkring os byder på mange forskellige fiskeoplevelser. Hvis man har fået lyst til at fiske om vinteren og lige mangler lidt grej og professionel vejledning, så tag en tur til Sæby og besøg JC Fiskegrej og Fritid – en af landets bedste fiskebutikker.
ÅBNINGSTIDER
Mandag – Fredag: 10:00 – 17:00
Lørdag: 09:00 – 15:00
Søndag: 10:00 – 15:00
HAVNEN 12 G | 9300 SÆBY
TLF.: 43122600
www.jcfisk.dk

