Skip to main content
Pressemeddelelse: Skråen
14. januar 2026

International EDM-stjerne Ummet Ozcan rammer Skråen

Lørdag den 6. juni 2026 bliver Skråen centrum for international EDM, når hollandske Ummet Ozcan gæster Aalborg med et eksplosivt live-set!

 

Ummet Ozcan er et globalt anerkendt navn på den elektroniske musikscene og kendt for sin kompromisløse energi og massive produktioner. Med udgivelser på Spinnin’ Records og samarbejder med nogle af verdens største DJ’s – herunder Armin van Buuren, Tiësto, Calvin Harris, Hardwell og Sander van Doorn – har Ozcan cementeret sin position som en af genrens mest markante kunstnere.

 

Ud over sin karriere som producer og DJ er Ummet Ozcan også kendt for sit softsynth- og soundbank-design til veletablerede musiksoftwarehuse som Rob Papen (Albino, Predator) samt hardwareenheder som Access Virus.

Bag DJ-pulten er Ummet Ozcan kendt for massive drops, melodiske hooks og et unikt lydunivers, og med anmelderroste hits som “Shamballa”, “Arcadia” og “TimeWave Zero” – alle udgivet under Spinnin’ Records – har han sat ild i klubber og festivaler verden over. Og nu gælder det så Aalborg og Skråen!

 

I slutningen af 2012 blev han en fast del af big room-scenen side om side med navne som Dimitri Vegas & Like Mike og R3hab, og han har siden leveret remixes til internationale stjerner som Tiësto (“Wasted”) og Axwell & Ingrosso (“More Than You Know”). I de senere år har han udforsket nye undergenrer og fortsat udviklet sit karakteristiske, kraftfulde lydunivers.

Fra techno-influeret trance til big room house og videre til nye elektroniske udtryk – Ummet Ozcan er garant for en aften, du ikke glemmer!

Annonce

Support/opvarmning annonceres senere.

 

Billetsalget er netop startet:

  • Billetpris: 280 kr
  • Billetsalg i Salling (Aalborg), Skråens Billetsalg (torsdag kl. 15.00-17.00) samt på skraaen.dk

Nyeste artikler

  For at fejre 50-året for hittet “Dancing Queen”, fik Aalborg Kongres & Kultur Center besøg af det  anmelderroste show “THE SHOW – a Tribu…

Logo for APPETIZE Magasin
APPETIZE Magasin er et slow-medie, der indbyder til ro og fordybelse. Vi er det eneste af sin slags i Nordjylland, og vi tror på, at værdien af vores seks årlige udgivelser gør en forskel på oplevelsen af at høre til og være en del af den nordjyske DNA. Vi er stolte af vores region og sætter stor pris på at fortælle om alle de nordjyder, der gør en forskel. Både de private og virksomhederne.

Tilmeld nyhedsbrev