Skip to main content
REKLAME I HOS PIA
22. april 2025

Hos Pia

Annonce

Butikken “Hos Pia” er placeret midt i hals på Torvet 5. Her møder vi Pia, som har formået at lave et sted med masser af lækre specialiteter, brugskunst, gardiner, skønne tøj-brands til kvinder og et stort udvalg af gode produkter til personlig pleje. Pias drøm har altid været at skabe et univers, der bliver ved med at udvikle sig, så kunderne stadig, også nu efter 10 år, synes, at Hos Pia er en lækker og attraktiv butik.

”Hos Pia” startede mere eller mindre på få minutter en eftermiddag i 2014. Pia selv var i en meget stresset periode på sit arbejde, og sad midt i sin sygemelding og besluttede, at det ikke var det, hun skulle blive ved med.

– Jeg arbejdede i en børnehave som special pædagog hvor ressourcer ikke fulgte med det antal børn, vi skulle have. Jeg husker denne eftermiddag meget tydelig, hvor jeg fortalte min mand, jeg ikke ville fortsætte på mit arbejde. Han var sød og bakkede mig op, og sagde det skulle jeg da heller ikke, når det var sådan jeg havde det. Men samtidig spurgte han mig om, hvad jeg så ville?.

Pia fik sagt, at hun godt kunne tænke sig en butik der solgte brugskunst. Ægtemanden svarede bare ”fint, så er det det, vi gør” og fire uger efter åbnede de den første butik med brugskunst og gardiner.

I dag ligger butikken på en mere central beliggenhed, det har den gjort siden 2017. Pia er ikke i tvivl om, at den rigtige beliggenhed er meget vigtig. Det er en af de mange ting, hun har lært ved at drive egen virksomhed. Butikken rummer brugskunst, gardiner, tøj til kvinder, specialiteter og hud/kropspleje. I sommerhalvåret kan man spille en runde på den fine 9 hullers minigolf-bane og nyde en forfriskning på café-terrassen. Her serveres for eksempel kaffe & kage, øl, vand og vin. Butikken udvider sortimentet løbende, så der altid er noget nyt at kigge på som kunde i butikken. Pia smiler og fortæller:

– Noget af det, der er super hot lige nu, er de smukke kunstige blomster. Her er det vigtigt, at man har sans for kvalitet, så man ikke ender med en blomst, der ligner en af dem, man har skudt ned på Hjallerup Marked. Her har vi også taget et valg og handler kun på messer, hvor vi kan både føle og se. På den måde er vi sikre på, at vores kunder får den bedste kvalitet for pengene.

Specialiteter og personlige plejeprodukter pakkes nemt til fantastiske gavekurve, som vil glæde fødselaren, værtinden eller veninden. Hos Pia sælges også gardiner, markiser og insektnet – alt på specialmål. Kontakt gerne butikken for et uforpligtende møde og en pris.

Vigtigt med den gode kvalitet

”Hos Pia” findes designertøj til feminine og velklædte kvinder, der interesserer sig for trends, mode og god kvalitet. Her præsenteres seks årlige kollektioner, som dækker ethvert behov lige fra feminine kjoler til særlige begivenheder og mode til den travle hverdag. Alle styles fås til overkommelige priser. Butikken sørger for at have sæsonens must-haves – uden at glemme det perfekte look.

Lokal opbakning

”Hos Pia” er en butik, der er lokal forankret og Pia har besluttet, at støtte mange af foreningernes tiltag i Hals som for eksempel HFS, Skansefest og Skansespillet, Fjordfest, Hals Turistforening, Julelyslaug, ErhvervsForeningen, Husflid skolen, Lions Club, Golfturneringer, Kunstudvalget og meget mere. Som Pia fortæller:

– Alt dette skulle jo gerne give en synergieffekt, for foreningslivet kan ikke undvære erhvervslivet og vi kan bestemt heller ikke undvære brugerne af foreningslivet. Om sommeren har vi turisterne, men udenfor sæson er det super vigtigt, at de lokale bakker op.

Butikken ”Hos Pia” er selvfølgelig medlem af Hals Erhvervsforening, som arbejder på at sikkre et godt erhvervsliv i Hals året rundt. Hele sommerperioden er der hver onsdag Onsdagsmarked med kræmmer, musik, liv og glade dage. Der arrangeres også Den store Vandkamp på Skansen, hvor alle kan møde op og brandstationen kommer forbi med det store udstyr, så der er en god chance for at blive våd. Til jul har byen besøg af Julemanden til Hals Julemarked. Aalborg Garden spiller op til dans om juletræet og der er slikposer til alle børn. Der serveres Gløgg og æbleskiver, og det skaber masser af jule hygge i hele byen.

Et godt samarbejde med leverandører

At holde sig opdateret på tidens trends vil være uoverskuelig, hvis ikke Pia havde sine fantastiske leverandører.

– Det kræver mange års erfaring at lære at købe rigtigt ind. Vi besøger flere messer og leverandører i deres showrooms, både for at følge med i tidens trends og ikke mindst for at handle. Men vi har også ofte besøg af vores leverandører, der gerne kommer og viser de sidste nyheder frem. Endvidere holder vi selvfølgelig øje med andre, som vi mener, vi kan sammenligne os med, smiler Pia.

Der er ingen tvivl om, at butikken ”Hos Pia” sælger mest tøj, men Pia kan ikke undvære nogen af varegrupperne, for tilsammen giver det en helhed og ikke mindst en spændende forretning at besøge. ”Hos Pia” afholder også modeshows og kunde-aftener, så hvis du og veninderne eller kollegerne har lyst til et par hyggelige timer i en spændende butik, er I velkomne til at tage kontakt.

Det sidste nye skud på stammen er webshoppen hospia.dk, som Pia håber kunderne vil tage godt imod.

Hos Pia
Torvet 5, 9370 Hals
+45 31 41 61 21
webshop@hospia.dk


Nyeste artikler

Thilde Maria Haukohl Kristensens forbindelse til blomster blev skabt allerede, da hun blev født. Hendes bedstemor havde bundet en mor og barn-buket m…
Psykolog, komiker og rytter – det kunne være starten på en klassisk vits, men i denne forbindelse er det bare nogle af de titler, som Danielle Dahlhu…

Logo for APPETIZE Magasin
APPETIZE Magasin er et slow-medie, der indbyder til ro og fordybelse. Vi er det eneste af sin slags i Nordjylland, og vi tror på, at værdien af vores seks årlige udgivelser gør en forskel på oplevelsen af at høre til og være en del af den nordjyske DNA. Vi er stolte af vores region og sætter stor pris på at fortælle om alle de nordjyder, der gør en forskel. Både de private og virksomhederne.

Tilmeld nyhedsbrev