Historien om hele Nordjyllands legeplads

Da Fårup Sommerland slog dørene op for første gang i 1975, var det den store legeplads og de mange trampoliner, der var hovedattraktionerne. Siden da er der kommet både store rutsjebaner og andre forlystelser til, men det er stadig legepladsen, der er kernen i det originale sommerland.

Når man tænker på Fårup Sommerland, er Jomfru Ane Gade i Aalborg måske ikke det første der dukker op, men det er faktisk der, historien starter. I 1885 blev Kragelunds Fabrikker grundlagt i centrum af Aalborg. I begyndelsen var det kolonialvarer, der var det primære produkt, men når efterspørgslen ændrede sig, skiftede virksomheden spor.

Den tidligere ejer af Fårup Sommerland, Søren Kragelund, der er barnebarn af stifteren af Kragelunds Fabrikker, har tidligere fortalt APPETIZE, at fokus i en periode var på salg af kemiske produkter, blandt andet rengøringsartikler til skoler. Det gjorde, at det var ekstra sjovt at besøge familiens arbejdsplads, da han var barn.

– Jeg kan huske, at vi havde et stort laboratorium i Jomfru Ane Gade, hvor der sad en masse damer og blandede kemiske stoffer i kolber og bøtter, og det var meget spændende at besøge det laboratorium, fortalte Søren til APPETIZE i 2016.

Det var dog ikke det eneste erhverv, som Kragelunds Fabrikker har haft i Jomfru Ane Gade. De havde for eksempel saltlager i den bygning, der senere kom til at huse et diskotek og en restaurant, der inspireret af fortiden tog navnet ’Saltlageret’. Det er svært at forestille sig i dag, men Kragelunds Fabrikker har også holdt kyllinger på første sal i bygningen på hjørnet af Jomfru Ane Gade.

– Så der er meget Aalborg-historie i tilblivelsen af Fårup, bemærker Rasmus Mortensen, der er marketingdirektør i Fårup.

Da tiderne skiftede, og industriproduktion fik sværere kår, søgte ejeren Anders Kragelund efter nye brancher, der var på vej op. Han besøgte den amerikanske ambassade i 1969, hvor han blev rådet til, at turisme og IT var der, hvor fremtiden lå. Derfor startede Anders Fårup Sommerland med sin søster, Kamma, i 1975. Fem år efter blev Anders’ søn, Søren Kragelund en del af driften.

Rasmus bemærker, hvordan historien om Kragelunds Fabrikker og Fårup Sommerland er et godt eksempel på den samfundstendens, der var på vej i hele Europa.

– Det er en meget god manifestation af den måde, som økonomien i Danmark og Europa er skiftet fra at være en produktionsøkonomi til at være en oplevelsesøkonomi, siger Rasmus.

Det originale Sommerland

Rasmus fortæller, at Fårup faktisk var det første sommerland af sin slags, hvor man betalte for indgangen og derefter var alle forlystelser gratis. Siden da er der kommet mange andre lignende parker til.

– På et tidspunkt var der måske 30 sommerlande i Skandinavien, tror jeg. Nu er der ikke så mange tilbage, men der er jo stadigvæk os selv, Djurs Sommerland, Sommerland Sjælland, Skara Sommerland i Sverige og Bø Sommerland, fortæller Rasmus.

Parken var stolt af at være de første, så derfor havde de i mange år sloganet ’Det originale Sommerland’.

– Man definerede en helt ny måde at lave en forlystelsespark på. Da det blev etableret, kiggede man rigtig meget på andre forlystelsesparker som Tivoli, men det var enormt dyrt at drive, fordi du har så stor bemanding. Så i stedet for, at man har billettering ved hver eneste forlystelse, lavede de et stort hegn omkring parken, og havde én mand, der stod ved entréen, hvorefter alt indenfor var gratis. Det blev konceptet, som man definerede i 1975. Det holder vi fast ved, og er stadigvæk det, vi mener, der er den rigtige forretningshotel for Fårup, siger Rasmus.

Nogle af de første forlystelser i Fårup var legepladsen, heste, bueskydning og robåde. Mange husker også kærligt tilbage på svævebanen over søen. Trampolinerne blev så stor en succes, at der på et tidspunkt var over 100, hvor børn i alle aldre kunne bruge flere timer, hvis de fik lov.

På tværs af generationer

Næste år kan Fårup fejre 50-års jubilæum, og har i alle årene været velbesøgt af både turister og nordjyderne selv.

– Det er jo interessant, at man nu kører på tredje generation af nordjyder, som har trådt deres barnesko i Fårup. Det skaber en eller anden form for historie, og noget, man deler på tværs af generationer. Det synes jeg, er ret fedt, fortæller Rasmus.

Det er ikke kun gæsterne, der har et nært forhold til parken. Rasmus fortæller, at mange af hans kollegaer i ledergruppen startede som 13, 14, 15-årige som sæson-arbejdere. Efter de har taget uddannelse, er de vendt ’hjem’ til et fuldtidsjob i parken.

– Vi har en enorm lang anciennitet. Jeg har været i Fårup i 13-14 år, og jeg er jo stadigvæk en af de nye i ledergruppen. Vi har for eksempel Else, der står nede ved hestene, og hun har været her i over 40 år, siger Rasmus.

Det bliver i familien

Det tætte og langvarige tilhørsforhold gælder også for ejerne af parken. Oprindeligt var det søskendeparret Anders og Kamma, der grundlagte parken. Ikke længe efter overtog deres børn, fætrene Søren Kragelund og Henrik Schnack, hvor Søren i mange år var ansigtet udadtil, indtil han ville på pension og Henrik købte hans andel. Nu er det Henriks børn, der har overtaget stafetten.

Rasmus fortæller, at det, at ejerskabet er blevet i den samme familie i stedet for at blive solgt til for eksempel en kapitalfond, er en stor fordel.

– For Fårup var det enormt godt, for det betyder, at man kan fortsætte med at udvikle med et langt sigte. Når vi laver noget, så gør vi det ikke for at tjene penge i næste kvartal. Vi gør det for at styrke forretningen og oplevelsen over de næste 10 år. Man kunne optimere forretningen på rigtig mange måder, hvis man kiggede ned i Fårup. Det ville ikke være svært at tjene markant flere penge på kort sigt. Men det ville ødelægge noget af oplevelsen, bemærker Rasmus.

Legen er i fokus

Da Fårup Sommerland åbnede, var det primært en legeplads, og det blev hurtigt tydeligt, at det var noget, som var stor succes. Der var ikke penge til store forlystelser som i Tivoli, men gæsterne var yderst tilfredse med alt det, der blev tilbudt i stedet.

– Man kan sige, at sommerlandet var én stor legeplads. Der var det, som man ville finde på et velassorteret fritidshjem i dag. Vi havde ikke en tradition i Skandinavien for at bygge store rutsjebaner og karruseller, men man havde heller ikke pengene. Så man skulle lave nogle forlystelser, hvor kroppen var en aktiv del af det, og de fungerede virkelig, virkelig godt, da man åbnede. Man gik jo fra 50.000 gæster det første år, til omkring 350.000 gæster på bare fem år, fortæller Rasmus.

Fårup er gradvist blevet mere og mere en forlystelsespark, hvor rutsjebanerne og forlystelserne er blevet større og vildere. Men de har stadig fokus på at holde fast i de oplevelser, som gjorde parken til en succes i 70’erne.

– Vi skal forsøge at holde fast i det, som vi kalder en Fårup Classic-oplevelse.

En vaskeægte klassisk Fårup-oplevelse kan man få i en forlystelse, der er kendt af de fleste, men under mange forskellige navne.

– Det vi kalder Skattejagten i dag, men som jeg stadig kalder junglestien eller tarzanstien. Den har mange navne, og de færreste kalder det Skattejagten. Den er indbegrebet af oplevelsen i Fårup, for det er noget, vi gør sammen. Der er et eller andet fysisk eller kropsligt i det.

Ligegyldigt hvilken navn den har, så har Skattejagten altid været populær.

– Når vi spørger gæsterne, så ligger den stort set altid i Top 10 af de mest populære forlystelser. I virkeligheden er det bare én lang legeplads, der ligesom er strækket ud gennem skoven. Men det er sådan en ting, man oplever sammen hele familien.

Skattejagten har udviklet sig igennem årene, men konceptet har altid været det samme.

– Tanken er jo, at man ikke skal røre jorden. Sådan er nogle, der bruger den, mens andre bruger den på alle mulige andre måder. I virkeligheden er det jo et canvas, man kan lege på. Når vi renoverer på den, kan det være, at vi skifter en rutsjebane eller bygger et eller andet til, vi synes kunne være sjovt. Men konceptet er hele tiden det her med, at det er en lang legeplads eller en forhindringsbane, som man skal igennem.

En af de udvidelser, der er blevet tilføjet på Skattejagten, er Sørøverskibet.

– Det var faktisk et sørøverskib, vi købte af vores revisors far. Han var fisker. Skibet hedder Anita, for det var navnet på den fiskekutter, han havde. Og så byggede vi det der sørøver-noget ovenpå.

Rutsjebaner i verdensklasse

I de senere år har Fårup fået et øget fokus på de større forlystelser, som rutsjebaner, hvor der ligger rigtig mange timer og passion i planlægningen og udførelsen. Det kan blandt andet mærkes i den opmærksomhed som Fønix, der åbnede i 2022, har fået både i Danmark og udlandet. De nye forlystelser medfører blandt andet, at Fårup også er blevet et rejsemål for rutsjebane-entusiaster.

– Det er jo en del af vores strategi, at vi vil bygge rigtig gode rutsjebaner og rides. Når du gør det, så kommer de her entusiaster med. Det, som vi har været enormt heldige med, eller dygtige til, er at skabe en oplevelse i Fønix, som er ekstraordinær. Vi har arbejdet meget sammen med hollandske Vekoma, som har bygget den til os, i forhold til at skabe en rutsjebane, som er virkelig, virkelig fin. Den har også vundet flere priser.

Selvom der var store forventninger til Fønix, så blev Rasmus selv mere imponeret over Fønix, end han havde regnet med.

– Personligt er jeg blevet overrasket over, at den er blevet så vellykket, som den er. Det må jeg indrømme. Men det er jo meget nede i sådan nogle nørdede detaljer. Det er sådan noget med, hvor glat den bevæger sig. Det er noget med, hvordan de her inversions passer sammen. Jeg er også ret imponeret af det her stall loop, som er et loop med en omvendt camelback på. Det gør, at man sætter farten ned i loopet, og du får en vægtløs fornemmelse, som du forlænger. Man kan ikke rigtig se det, når man kigger på Fønix. Men man kan virkelig mærke det, når man kører i den. Og det er jo sådan en ting, som de her entusiaster virkelig har tappet ind i, fortæller Rasmus.

Fælles oplevelser

På trods af, at Fårup har været igennem en større udvikling, sørger de hele tiden for at holde fast i den klassiske Fårup-oplevelse.

– Det er jo en tilgang, man har, at vi har de her oplevelser, hvor kroppen er en del af oplevelsen. Altså det, at du skal være fysisk aktiv, skal være en del af det.

Det er vigtigt, at hele familien kan have en fælles oplevelse, og derfor bygger de for eksempel altid en legeplads ved siden af de store forlystelser.

– Vores bærende princip er, at de største oplevelser, det er noget, du har sammen med andre. Så vores fornemmeste opgave er at skabe oplevelser, hvor man kan være sammen med dem, man gerne vil være sammen med. Det er ofte ens familier. Man skal prøve at skabe oplevelser, som går på tværs af den gruppe, man er der i. Der er ofte nogle større søskende, som er meget modige, og gerne vil prøve sådan noget som Fønix. Og så har man nogle, som enten er knap så modige eller ikke er høje nok, som skal have noget andet at prøve. Man skal derfor prøve at skabe en samlet oplevelse det sted, hvor man er. Derfor har vi et princip om, at hvis vi laver en stor forlystelse, så bygger vi også en legeplads eller noget til de mindste, sådan at oplevelsen ikke foregår i hver sin ende af parken. Selvfølgelig er der nogle teenagere, som løber rundt alene, og det er så fint. Men muligheden for, at man har en stærk oplevelse som familie, det skal vi prøve at skubbe i retning af. Vi vil hele tiden gerne prøve at mixe det sådan, at familien er sammen omkring oplevelsen.

Derfor er trampoliner og hoppepuder stadig nogle af de mest populære forlystelser i Fårup.

– Det er jo sjovt. Trampoliner er ikke en god forlystelse at have i forhold til ulykkesstatistik. Men der er hele tiden folk på dem.

På rejse i tiden

Rundrejsen er en af de nyeste forlystelser i Fårup, men her er det hverken loops eller højde, der skaber oplevelsen. Det er i stedet en klassisk karrusel, hvor selv de mindste kan komme med på en rundtur. Den er placeret ved siden af legepladsen og udsmykket med håndmalede billeder, der fortæller historien om Fårup.

– Vi fjernede for nogle år siden den karrusel, vi havde før. Så har vi egentlig altid gerne vil have en karrusel, som var langt mere i Fårup-stil, end det var tilfældet med den gamle. Det har vi gået og arbejdet på nogle år, og fandt en leverandør, som kunne lave noget, vi gerne ville have, og Rundrejsen var jo bare populær fra dag ét, for det er noget, som er så relaterbart i forhold til en forlystelsespark. Ligesom med Rafting og Skattejagten, er det er jo der, hvor du kan tage de mindste med hen, og de kan have deres forældre, bedsteforældre, og større søskende med ind. Og det er fedt. Det fungerer godt.

For de forældre, der for eksempel har en højde, der gør det svært at passe ned i Pindsvinets vogne eller kan mærke det i ryggen, når man endnu engang skal halse efter ungerne på Skattejagten, så er Rundrejsen på alle måder også en forældre- og bedsteforældrevenlig forlystelse.

– Ja, det kan du sige. Afhængig af forældrenes vovemod og fysik og alt muligt andet. Det er rigtigt, griner Rasmus.

De malede billeder på Rundrejsen giver rig mulighed for at mindes, hvis man er nostalgisk anlagt. Blandt andet kan man se den UFO, der på et tidspunkt stod på den store legeplads.

– Hvorfor man har haft en UFO, det aner jeg simpelthen ikke. Men det var sådan en glasfiber-UFO, der var fyldt med kugler indeni. Der kravlede man op og legede, mindes Rasmus.

Der var også rutsjebanen med ruller på, hvor mange nok har fået lidt knubs. Hvis der skulle fart på, så var det kutyme at stjæle en bakke fra Loen.

– Så sad man på de ruller, og så blev man skudt af sted, fortæller Rasmus med et smil.