Giv dit hjem mere liv – med kunst
Foråret er sæson for nye begyndelser. Mange flytter, renoverer eller indretter sig på ny – og her opstår ofte spørgsmålet: Hvad skal der på væggene?
For nogle falder det naturligt. For andre kan det være svært at komme i gang med kunst – især fordi man er i tvivl om valg, størrelse og placering,
– Kunst skaber stemning i et hjem, siger gallerist Kent Wolfsen fra Galerie Wolfsen.
– Farverne og udtrykket, gør, at man bliver i godt humør, når man er i hjemmet.
Find din egen smag i kunstens verden
Siden 1992 har Kent hjulpet både nye og erfarne købere med at finde kunst, der passer til deres hjem – også dem, der ikke ved, hvor de skal starte.
– Man behøver ikke at være ekspert, når man skal købe kunst. Det handler om at opleve kunsten og finde ud af, hvad man selv kan lide.

En god start er at gå på opdagelse – på museet, i boligmagasiner og ikke mindst på gallerier. Find ud af, hvad du kan lide. Hos Galerie Wolfsen er der fokus på at gøre det trygt at komme i gang med at købe kunst. Her kan du tage dig tid, stille spørgsmål og få rådgivning efter behov.
– Vi er her for at hjælpe – ikke for at presse folk. Der er ingen dumme spørgsmål.
Prøv kunsten i dit hjem
Er du i tvivl, kan du tage kunsten med hjem og opleve den i dine egne omgivelser. Galerie Wolfsen hjælper også gerne med ophængning, så værket hænger rigtigt og fungerer i rummet – noget, der kan være afgørende for det samlede udtryk.
– Det skal føles rigtigt, siger Kent Wolfsen.
Hans vigtigste råd til førstegangskøbere er enkelt: Køb det, du selv kan lide.
Når kunsten finder sin plads, føles et hus som et hjem med identitet og personlighed.
GALERIE WOLFSEN
Aalborg
Tiendeladen 6
9000 Aalborg
+45 9813 7566
Skagen
Sct. Laurentii Vej 80
9990 Skagen
+45 9813 7566

