Filmanmeldelse: Star Wars Episode VIII – The Last Jedi (2017)
Siden Star Wars havde premiere i sidste uge, så har den virkelig formået at skabe røre i andedammen. De fleste anmeldere var nærmest overstrømmende positive, mens mange hardcore fans dømte filmen som en af de værste i serien. Den har, mildt sagt, delt vandene mellem to lejre, der enten elsker eller hader den.
Da den første Star Wars havde premiere tilbage i 1977, var der nok ikke mange der havde spået hvor stort et fænomen den ville blive. 40 år efter er der ni film (inklusiv Rouge One) og mange flere på vej. De har fans i alle aldre og hvert år bliver der afholdt kæmpestore Star Wars konferencer i det meste af den vestlige verden, der trækker tusindvis af publikummer.
Den nyeste film i rækken er nummer to i en ny trilogi, der følger heltene Poe, Rey og Finn, mens de kæmper imod den onde First Order. Rey har opsporet Luke Skywalker på en øde ø, hvor hun ville have hans hjælp til at tøjle den kraft, der vokser i hende. I mens forsøger resten af modstandsbevægelsen at flygte fra The First Order, der ledes af den grumme Snoke og hans lærling, Kylo Ren.
Enhver ny Star Wars-film vil aldrig kunne tilfredsstille alle fans. Mens den foregående The Force Awakens (2015) havde mange referencer til den første trilogi, så bevæger denne sig ned af nye veje og bringer mytologien videre. Som filmen antyder, så er Jedi-ordenen i fare for at uddø med Luke Skywalker som værende den sidste. Det fører til et spændende tema om godt og ondt og at det hele måske ikke er så sort og hvidt. Kylo Ren er i den henseende en interessant skurk, da han også er fyldt med konflikter. Mens man tidligere var enten ond eller god, så er billedet nu lidt mere mudret.
Blandt tunge overvejelser om fortid vs. fremtid og det gode vs. det onde, så er der blevet plads til en god portion humor, der bringer minder om de første film. Det klæder i den grad universet, der er allerværst, når det tager sig selv for alvorligt (bare se episode 1 og 2).
Kort sagt, så er The Last Jedi alt hvad jeg kunne ønske mig af en Star Wars-film. Den er medrivende og jeg var grebet lige fra da første tone af det ikoniske soundtrack lød. Rey, Finn og Poe er værdige arvtagere til den originale trio, som tager deres afsked i disse film. Det bliver jo desværre også til en afsked med Carrie Fischer (Leia), der desværre døde sidste år, men denne film gør hende ære.
