Filmanmeldelse: Blackbird
Genre: Drama
Biografpremiere: 12. maj 2021
Medvirkende: Susan Sarandon, Sam Neill, Kate Winslet og Mia Wasikowska
Instruktør: Roger Michell
Længde: 1 time 37 minutter
Er der noget, vi danskere er gode til, så er det at lave film, der ikke er bange for at grave dér, hvor det gør allermest ondt. Det gjorde Stille Hjerte fra 2014, hvor det centrale tema er aktiv dødshjælp. Filmen havde et stærkt hold med blandt andre Ghita Nørby, Paprika Steen, Morten Grunwald, Pilou Asbæk og Danica Curcic foran kameraet, og Bille August i instruktørstolen.
Stille Hjerte blev på det tidspunkt udråbt til årets film og idéen blev solgt videre til det udenlandske marked på trods af det kontroversielle tema. Man kan undre sig over amerikanernes modvilje over at se film med undertekster, men det er vist en diskussion til en anden dag.
Jeg har desværre ikke set den danske udgave, men til gengæld har historien nu fået en amerikansk udgave i Blackbird, der har dansk biografpremiere i dag. I den denne udgave spiller Susan Sarandon den dødeligt syge matriark, der inviterer hele familien på weekend en sidste gang, inden hun planlægger at tage sit eget liv ved hjælp af aktiv dødshjælp.
Hendes mand, bedste veninde, to voksne døtre og deres partnere, samt et enkelt barnebarn er alle med for at tage del i hendes sidste dage. Der bringer selvfølgelig en masse følelser på bordet og sår fra fortiden bliver brudt op igen.
Som i den danske version, så er Blackbird et spændende indblik i, hvordan man reagerer, når den person man sørger over, stadig sidder lyslevende i stuen. Hvordan siger man farvel og kan man tillade sig at være vred på en person, der selv har valgt at forlade denne verden?
Denne slags film balancerer altid på en hårfin grænse mellem følelsesporno og stærkt drama. Desværre synes jeg ikke altid, at Blackbird rammer helt rent. Det er en solid film, men følelserne rammer ikke dybt nok for mig. Der er nogle interessante passager, men jeg sidder ikke tilbage med en fornemmelse af at filmen kommer ind under huden på mig. Det skal denne slags dramaer helst.
Se Blackbird, hvis du trænger til at solidt familiedramaer med et rigtig godt skuespilhold. For ramte den ikke dybt nok, men det er stadig en seværdig film. Jeg ville dog nok se originalen i stedet.
