Den nye Drew Sycamore

Sangerinden Drew Sycamore er vokset op i en lillebitte by i bunden af Nordjylland. Med den nordjyske jordnærhed og en urokkelig tro på, at succesen nok skulle komme, med i bagagen, har hun haft en karriere, som er de færreste forundt.

Da Michelle Katarina Drew Nielsen blev født i 1990, var det starten på et årti, hvor popmusikken fik lov at fylde. Stjerner som Michael Jackson, Christina Aguilera og danske EyeQ var nogle af dem, der inspirerede og satte de første frø til den karriere, som den dansk-walisiske Drew har i dag.

I dag udgiver hun musik under navnet Drew Sycamore, og er en af de mest populære artister på den danske musikscene.

Efter en pause er hun tilbage med sangen ’Another lovesong’, der udkom i august. Det er allerede blevet en ørehænger, som er blevet spillet flittigt i radioen lige siden.

Det stille landsbyliv gav et skub

Drew Sycamore er vokset op i landsbyen Hvilsom, der ligger i bunden af Nordjylland. Barndommen i stille og rolige omgivelser bød på både fordele og ulemper.

– Min opvækst var tryg og god. Jeg føler mig heldig med at have vokset op i så lille en landsby, hvor alle kender alle. Dengang var det jo før internettet, så der var stadig en bank og en købmand og alt muligt i byen. Det blev selvfølgelig lidt mere kedeligt, som jeg blev ældre og min udlængsel blev større, men det ser jeg som noget, der måske har været godt til at give mig et skub ud i verden, fortæller Drew.

Mens det stille landsbyliv gik sin gang, begyndte der at spire et ønske om noget større hos Drew. Da et helt nyt TV-program fik premiere i 00‘erne, hvor unge almindelige mennesker fik mulighed for at vinde en pladekontrakt og blive popstjerner, begyndte drømmen om en sangkarriere for alvor at spire.

– Musik var en stor del af hjemmet og noget begge mine forældre ofte satte på. Min interesse for musik som en karriere startede tidligt. Jeg blev stor fan af Michael Jackson, og var enormt fascineret af hans sceneoptræden. Senere, i starten af 00’erne, rullede Popstars over skærmen og vi så tilblivelsen af EyeQ. Hele den proces, der blev vist i tv-programmet, var meget inspirerende for mig, husker jeg. Det var måske deromkring, jeg blev lidt mere sangorienteret og begyndte at øve mig. 

En livsstil som kunstner

I gymnasiet begyndte Drew for alvor at skrive sine egne sange, men havde svært ved at stille sig på scenen.

– Jeg har altid været lidt en slow bloomer og min sceneskræk var en stor hæmsko for mig i disse år.

Mens forældrene var glade for musik, så havde Drew ikke nogen musiske forbilleder at spejle sig i i nærområdet.

– Der var ingen, der spillede musik i miles omkreds, så jeg var meget alene med det. Men jeg havde et tæt forhold til Anita Houvenagel, som er en dansk kunstmaler, der dengang var bosat i Hvilsom. Jeg legede en del med hendes barnebarn og kom meget i hendes hus. Hun levede af sin kunst og viste mig i en tidlig alder, hvad den livsstil indebærer. Anita lavede mange initiativer i byen, blandt andet dukketeater som jeg var en del af, og hun har unægtelig gjort et stort indtryk på mig og den levevej, jeg har valgt, husker Drew.

Rødder i Wales

Mens Drew Sycamore er vokset op i Nordjylland, så har hun også rødder i Wales, som hendes mor stammede fra. Wales er en del af Storbritannien, og et land for sig selv, ligesom Irland

og Skotland. De har deres eget sprog og kultur, og er kendt for en enormt smuk natur.

– Det er lidt specielt, det med at være af walisisk herkomst. For uanset hvor lidt walisisk man er, så er man altså walisisk. Måske fordi der ikke er så mange. Min mormor var meget stolt af sine rødder og talte meget om sin tid i Wales, da hun var barn og ung. Kulturelt ved jeg ikke, hvor meget det har betydet, men jeg fik altid at vide af min mormor, at min stemme og trangen til at synge måtte komme fra Wales. Og så ligner jeg hende meget med mørkt hår og mørke øjne.

Helt nede på jorden

Udover Wales, så er Nordjylland også en del af hendes kulturelle rygsæk.

– Nordjyder har jo et særligt gemyt. Noget jeg måske ikke altid har kunne spejle mig i i mine ’larger than life’-ungdomsår. Men jo ældre jeg er blevet, har jeg forstået, hvad min nordjyskhed har givet mig med på rejsen. Det er ikke for sjov, at man siger, at nordjyder er nede på jorden. Den jordnærhed, tror jeg, har været en styrke for mig. Og jordnærhed kan måske komme til at blive misforstået som pessimistisk eller drømmeløs, og det er det ikke. Det er at vide, hvor man kommer fra. Noget selverkendelse og en lille smule sund skepsis.

Den nordjyske måde at reagere på har til tider forvirret folk omkring hende.

– Og så er jeg ikke kendt for at fejre mine sejre før resultaterne kan ses. Hvilket kan være lidt svært for min ærkekøbenhavnske manager, som er hurtigere end sin egen skygge. Dengang han tilbage i 2021 skulle fortælle mig, at jeg skulle åbne orange scene på Roskilde Festival blev han så skuffet, da mit svar var: ‘Seriøst? Nå hvor fedt!’. Det er ofte min reaktion ikke altid matcher den begejstring, som folk forventer, og det er ikke fordi, jeg ikke er begejstret. Jeg er bare ikke særlig dramatisk. Da jeg fortæller nyheden videre til bandet, begyndte de at græde og skrige af begejstring, og der opdagede jeg, at det var den reaktion som

han jo nok havde forventet. Da jeg stod på scenen i sommeren 2022 og da koncerten var færdig, var jeg begejstret og jeg er ikke i tvivl om det kunne ses. Men jeg holder altid hovedet koldt som en nordjyde og det holder jeg aldrig op med.

Forfulgte drømmen i England

Mens der er fordele ved den nordjyske jordnærhed, så kan janteloven også være tung i denne del af landet. Det var en af grundene til, at Drew valgte at flytte fra Danmark efter gymnasiet, for at forfølge drømmen om musikken.

– Jeg følte, at jeg skulle rejse langt væk fra Danmark og den føromtalte jantelov. Jeg skulle opdage, hvem jeg var uden de bånd, der bandt mig her. Den engelske musikscene og det magiske land, det havde været i årtier, skulle udforskes.

Drew bemærker, at der kan være stor forskel på drømmen om et land, og hvordan virkeligheden ser ud.

– Som alt andet er realiteten mange facetteret, når man prøver at bo i et nyt land. England er et U-land på så mange måder, og det opdagede jeg, da jeg flyttede derover. Menneskerne er fantastiske. Jeg følte mig så hjemme, og troede aldrig, jeg skulle komme tilbage til Danmark igen.

– Humoren, gæstfriheden og åbenheden -De har så mange kvaliteter, som jeg længes efter her i Danmark. Men i al den tid jeg boede der, blev jeg også meget klar over, hvor meget Danmark er et luksusland, hvor der er styr på sagerne.

Mens hun var i England, fik Drew for første gang succes med musikken. Sammen med en medstuderende fra Tyskland startede hun med at lave elektronisk musik under navnet DREWXHILL.

Duoen blev en stor succes på den elektroniske scene, hvor de blandt andet blev spillet meget af den engelske DJ Pete Tong, der er et stort navn indenfor den verden. 

Vælger lyset

På trods af succesen, så valgte Drew at flytte hjem til Danmark efter nogle år. Her bragede hun igennem som soloartist, hvor mange for alvor fik øjnene op for hende i 2020, og da hun vandt P3-prisen i 2021.

– Det er jo sket hen over længere tid end offentligheden har oplevet det. Jeg tror, mange føler jeg opstod natten over, men det var en proces på 3 års opbygning til, at jeg havde oplevelsen af at ‘slå igennem’. Der er en del af mig, som var meget lidt overrasket over min succes, fordi jeg vidste at det ville ske, men samtidig har der selvfølgelig også været meget håb og tvivl undervejs. Jeg har kun mødt medgang på så mange måder, og jeg har altid følt at både branchen og offentligheden gerne ville mig, hvilket jeg er meget taknemmelig for. Min indstilling til livet og mine visioner er klart det vigtigste redskab i sådan en proces. Mine positive forventninger til min succes er det, jeg føler, der kan flytte bjerge. Det er måske her, jeg bliver lidt mindre nordjysk i spyttet, men det er stadig sandt. Jeg tror på, at vi har en effekt på alt, der sker for os og verden omkring os, og vi kan påvirke den med vores forventning til den. En oplevelse kommer ned til perspektiv og hvis man vælger at se det tunge og svære, så er det tungt og svært. Der vælger jeg som udgangspunkt lyset, og det har jeg fra min mor.

Mens sceneskrækken hæmmede Drew i hendes teenageår, så er det ikke noget, der påvirker hende mere. Hun ved dog, at den kan dukke op igen.

– Jeg har ikke været på scenen i et år, men jeg tror ikke, det bliver et problem. Jeg har opdaget, at sceneskræk ofte kun kommer, hvis man ikke føler, man kan sit shit, og det kan jeg sgu godt efterhånden. Jeg hviler lidt mere i det. Men det kan melde sig på de mærkeligste tidspunkter, fortæller hun.

Forholdet til de asociale medier

Drew Sycamore har beskrevet sig selv som hyperintrovert på Instagram, og deler kun meget lidt fra hendes privatliv. Mens hun er meget bevidst om, hvilke dele af sig selv, hun har lyst til at dele med omverdenen, så er forholdet til Instagram naturligt blevet mindre, når overskuddet ikke er der.

– Det er et spørgsmål om, at jeg har skulle gøre op med mig selv, hvilken del af mig, der var til salg. Hvilken del af mig og mit liv skal være markedsføringsmateriale, og hvad er privat. Det er lidt mærkeligt i dag med ”asociale” medier, for det er en stor promotionkanal. Men det er også et medie som kræver alt, og det er aldrig nok. Da jeg i 2022 havde den vildeste og travleste sommer, blev det bare helt naturligt mindre overskueligt at poste på de kanaler, og siden da har jeg prøvet at finde ud af, hvad mit forhold skulle været til dem. Det, at jeg ikke deler mit privatliv, er meget intentionelt, men det er også fordi, jeg er meget i nuet og der, hvor jeg er.

Den nye Drew

I sensommeren udkom singlen ‚Another lovesong‘ efter Drew Sycamore havde holdt en længere pause fra musikken.

– Det har været spændende og specielt, fordi jeg er ikke som jeg var sidst, jeg kom med musik. Det er The New Drew. Præcis hvad new Drew indebærer ved jeg mere og mere om for hver dag, men det er ikke nemt at forklare. Jeg er stadig ved at smide nogle vaner fra før, som jeg ikke vil have med mere, så det har ikke været perfekt. Men det, der er så fedt ved kunst, er, at man som kunstner udtrykker sig, der hvor man er. Vi bliver jo aldrig færdige, så alle udgivelser er øjebliksbilleder af en proces, der er i konstant udvikling, og det har især været processen på det album, jeg har lavet den her gang.

Inspirerende ledestjerne

Mens Drew Sycamore tidligere har fortalt, hvordan hun blev inspireret af sangerinder som Christina Aguilera og Oh Land, da hun voksede op, så er hun selv blevet et forbillede for piger, der vokser op i dag.

– Det er lidt abstrakt at tænke på sig selv i den kontekst, men jeg er da særligt bevidst om, hvad for en betydning det har, at jeg er så autentisk som muligt, og nogle unge kvinder kan lade sig

inspirere af den måde at være sig selv på. Det var essentielt for mig at se nogle kvinder udtrykke sig med så store talerør som gjorde, at jeg selv kunne forestille mig sådan et liv. Og det er jo en fornem opgave at være den katalysator for andre. Selv er hun inspireret af en amerikansk sangerinde, der i dag er lige så respekteret for blandt andet hendes digte, som den imponerende musikkarriere.

– Patti Smith vil for altid være en ledestjerne for mig. Hun er en artist, jeg kommer tilbage til igen og igen. Hendes udtryk og hendes liv er enormt inspirerende. Den kvinde hun er og den måde hun har lavet kunst hele sit liv er et road map for mig, og et kunstnerliv jeg i den grad ser op til.

Fakta

Navn Drew Sycamore
Født 1. juni 1990
Opvokset Hvilsom i Nordjylland
Gift med Mattias Kolstrup
Beskæftigelse Soloartist siden 2018