Skip to main content
Tekst Mie Hedeman Mortensen | Foto Presse
9. december 2019

Boligklumme: „Og så er det jul igen“

Jeg har aldrig været så meget til røde farver, hvilket man jo må betegne som den primær julefarve. Derfor er det altid lidt udfordrende at pynte op til jul og det bliver derfor altid et anderledes udtryk hos mig end hos de fleste.

Noget jeg holder af, er at trække naturen ind på forskellige måder. Man kan virkelig skabe et spændende udtryk ved at arbejde med sanselighed, tekstur og forskellige typer materialer.

Jeg går i skoven og finder kogler, mos, grene og fælder gerne eget juletræ, som jeg sætter på terassen tæt på huset med lys på, så det giver hygge ind i stuen, lige så snart mørket falder på.

I år har jeg pyntet tidligt op og har virkelig glædet mig til at skulle gøre noget ud af dekorationer og skabe den rette hygge og julestemning, som jeg ligeledes har lyst til at kigge på og være i hele november og december.

Julen er, for de fleste, en meget traditionsbunden tid, hvor man kan have tradition for at finde julepynt frem fra sine gemmer, som man har samlet igennem mange år og måske selv har lavet, eller taget med hjem fra rejser i udlandet. Jeg synes lige netop at det er sådan en personlighed og de individuelle juletraditioner, der gør, at man sikrer den rette julestemning.

Det er altid fascinerende at betragte andre menneskers måder at gøre ting på og julen er ingen undtagelse. Her er der virkelig en diversitet i hvor vidt hele forhaver kan være oplyst med blinkende dyr i plastik, julemænd, træer og kulørte lamper i alle farver eller om man går lidt mere klassisk og moderat til værks.

Det vigtigste aspekt for mig i at pynte til jul er kreativiteten. Nogle gange har jeg en plan, andre gange ser jeg bare, hvad der opstår ud af det, der ligger foran mig. Heri ligger også en kæmpe tilfredsstillelse i at kunne skabe noget ud af de ting man har og ikke altid skal ud at investere i nyt.

Jeg har dog i år købt smukke kugler i krystal og glas, som jeg er sikker på, at jeg vil blive ved med at synes er smukke og tidsløse. Pyntet på de mest autentiske og mosbeklædte grene hængende fra loftet.

Her er opskriften, der sikrer dig en endnu hyggeligere jul. I Italien får man tit serveret et lille glas afkølet limoncello enten helt rent eller som bestandel i drink. Jeg har lavet min egen Limoncello i år og vil servere den til mine julegæster.

Limoncello cocktail med gin og danskvand

– helt enkelt og lækkert

  • Limoncello (hjemmelavet på gin eller vodka)
  • Isterninger
  • Citron, i skiver
  • Danskvand
  • Frisk mynte, kanel, enebær eller eget kreativt valg

Shake isterninger, limoncello og gin godt sammen og fordel i glas med citronskiver. Top med danskvand eller hyldeblomstbrus – og pynt med mynteblade, enebær eller f.eks. kanelstænger.

 


Nyeste artikler

Mick Øgendahl har taget hul på sin tour rundt i Danmark med onemanshowet ’Bad Boy’ efter en pause fra scenen på syv år. Den 51-årige komiker har gi…
Sangerinden Ellen Bathum, der er bedre kendt under kunstnernavnet Elba, flyttede tilbage til roen og naturen i hjemstavnen Thy, da hun havde brug f…

Logo for APPETIZE Magasin
APPETIZE Magasin er et slow-medie, der indbyder til ro og fordybelse. Vi er det eneste af sin slags i Nordjylland, og vi tror på, at værdien af vores seks årlige udgivelser gør en forskel på oplevelsen af at høre til og være en del af den nordjyske DNA. Vi er stolte af vores region og sætter stor pris på at fortælle om alle de nordjyder, der gør en forskel. Både de private og virksomhederne.

Tilmeld nyhedsbrev