Blog: Fordi det findes derude…
Savner du magi? Noget af det vigtigste, jeg lærte i 2019, er, at magi i livet, i hverdagen og i øjeblikkene… det er noget, man skal få øje på, før det er der. Og er det der ikke, selvom man kigger godt efter, kan man skabe det.
Man skal egentlig mest bare have en realistisk – sjovt nok, nu vi faktisk taler om magi – forventning til, hvad man skal kigge efter.
F.eks. er det ret vigtigt at vide, at Klokkeblomst ikke kommer flyvende med en kurv fyldt med chokolade, man ikke tager på af. Der kommer ikke pludselig en hvid hest travende, som kan tale, og som egentlig er en forhekset prins/prinsesse, der bare venter på at finde lige præcis dig. Og – lidt i samme dur – George Clooney (synes vi egentlig stadig, han er sexet? Nå, men det synes jeg…) vil ikke lige pludselig banke på hoveddøren og tage dig med til Hollywood. Afhængigt af præferencen hos dig, der læser dette, kan George Clooney også laves om til f.eks. Scarlett Johansson. Pointen er bare: Not gonna happen…
Til gengæld er det som om, at hvis man først har set dét. Den der ulmende, forunderlige strøm af ting, der med de rette øjne er dybt utrolige og fantastiske… så kan man ikke lade være med at se det igen og igen.
For… i det forgangne år var der i mit liv vitterligt ikke engang snerten af en kanin med hatten fyldt med guld og løfter om evig ungdom.
Til gengæld, så tror jeg ikke, jeg nogensinde før har følt mig draget ind i så smukke solnedgange, som jeg gjorde hele sidste år. Aldrig har jeg oplevet så mange, og aldrig har deres farvetræk hen over himlen sat så dybe aftryk i mig.
Aldrig har årets cyklus… med januars dvale, der alligevel rummer bitte, bitte små tegn på nyt. Med forårets dufte, hvor naturen vækkes helt igen, trænger ind over det hele. Med sommerens høje solhimler og varme sandkorn. Og med efterårets fugtige væren, der lægger sig overalt og signalerer, at tiden er til at kigge indad og bygge vinterhi. Aldrig har årets atmosfæriske hjul føltes så meningsfyldt og smukt for mig.
Faktisk er det en fantastisk modvægt mod alle de ting, hverdagen også er. Gamle madpakker, rodede skuffer og stressende forventninger til os selv og hinanden. De ting, og mange andre, kan ryge lidt i baggrunden, hvis man lover sig selv en vis portion magi hver dag/uge/måned, er min erfaring.
Virkelighedsmagi kan se ud på et uendeligt antal af måder. Det er ikke Klokkeblomst, men for mit vedkommende kan det være…
….varmende solstråler ind ad vinduet, efter flere dages gråvejr. At bade ansigtet i det giver sjælevarme.
….morgenmad i selskab med den blideste jazz i radioen. Den type musik tager dit trætte Jeg i hånden på en helt særlig måde.
….at sætte fodspor i sandet langs Vesterhavet. At gå dér, i saltluft og bølgelyde, mens dine aftryk ligger bag ved dig, er meditativt.
….et enkelt, levende lys i vinduet i en mørk stue – for det indbyder til refleksion.
….duften af nybagt brød. Ingen duft er mere hjemlig.
….lydene i skoven. Uanset om det blæser, regner eller er stille. Altid er de rare at lytte til.
Måske ligner det ingenting. Men hvor har ovenstående punkter – plus mange andre – reddet mit fokus gang på gang, når den grå hverdag med bleer, træthed og first-world problems har haft potentiale til at overtage lidt for meget.
Virkelighedsmagi er hverdagsmagi.
—–
Tak, fordi du læste med 🙂