Bad Boy fra Falster gi’r ikke en fuck

Mick Øgendahl har taget hul på sin tour rundt i Danmark med onemanshowet ’Bad Boy’ efter en pause fra scenen på syv år. Den 51-årige komiker har givet sig god tid til at gruble over den verden, vi alle sammen lever i. Han føler sig supermotiveret til at møde publikum for at dreje på gashåndtaget og give emner som wokeness, kropspositivisme og krænkelseskultur en ordentlig overhaling.

Den rutinerede og populære komiker er draget ud i det ganske danske land på sin gule knallert med hjelmen spændt for at køre landevejene tynde med sit nye, hæsblæsende show, som strækker sig helt frem til juni 2025. Allerede inden premieren, som var i Odense 6. september, er der blevet sat ekstra shows i kalenderen, da billetterne er blevet revet væk.

– Jeg har solgt 100.000 billetter inden premieren, og det er vanvittigt. Det er en kæmpe kærlighedserklæring og en stor tiltro, jeg bliver tildelt af publikum. Det er jeg supertaknemmelig over, for på et eller andet tidspunkt stopper det jo. Med det følger også et kæmpe ansvar. Jeg tror, at man som komiker har en eller anden form for mentalt brist, hvor man tror, at det show, man laver lige nu, det er det bedste og vigtigste, man nogensinde har lavet. Der følger selvfølgelig et pres med og noget nervøsitet, men jeg føler, at jeg er blevet bedre til at tackle det, fortæller Mick Øgendahl.

Underholdning til folket

På trods af udsigten til stor succes med billetsalget er det bestemt ikke uden bekymring, at han drager ud for at levere underholdning til folket, og nervøsitet og søvnløse nætter har da også meldt sig op til premieren og vil præge de efterfølgende uger.

– Jeg har lavet 45 prøveshows, men da jeg havde premiere i Odense, så var der alligevel nerver på. Jeg tænker, at det er også sådan, det skal være. Hvis man ikke har nerver på, er det nok fordi, det ikke betyder noget. Prøveshows er fødselsforberedelsen, og premieren er jo fødslen. Der er mange ting, der kan gå galt. Der var også hjerterytme, der faldt lidt og nogle andre småting. Fødslen gik godt, og barnet kom til verden. Nu skal den nurses og have den bedste pleje. Men jeg har sovet ad helvede til i nat. Showet er i orden, og det er, som det skal være, men der er altid ting, man kan finpudse og justere. Det blev for øvrigt en hen, siger Mick i vanlig humoristisk jargon.

Apropos kønspolitik og seksualitet, så tager bad boy’en fra Falster fat i følsomme og ømtålelige emner i sit show, da han føler et stort behov for at sige tingene højt og vende små og store spørgsmål, som godt kan forvirre ham.

– Titlen på showet er også sagt med et glimt i øjet. Jeg er jo ikke en bad boy. Jeg har ikke nogen tatoveringer, jeg har aldrig været oppe at slås. Jeg har fået tæsk, men det er jo ikke det samme som at slås. I tidligere shows har jeg kaldt mig bad boy’en fra Falster. Jeg tror egentlig også, der er noget mentalt rigtigt i det, fordi en bad boy også er en, der ikke gi’r en fuck for noget. Og jeg synes, der sker nogle ting lige i øjeblikket, som jeg ikke rigtig gi’r en fuck for. Jeg kan godt forstå det, men jeg vil også have lov til at sætte spørgsmålstegn ved det. Jeg tænker på den grønne omstilling, på wokeness og virkeligheder på SoMe, der ender med at blive endegyldig virkelighed i traditionelle medier, forklarer Mick.

Hofnar og alligevel klogere end staten

Imens Mick Øgendahl glæder sig over sin egen succes, er han bestemt også glad for, at mange af kollegerne drager rundt og underholder for udsolgte sale. Den store interesse for komikken tilskriver han den mentale tilstand, vi alle befinder os i, hvor der er brug for noget at grine af  – og vi har mere end nogensinde brug for at grine af os selv, mener han.

– Jeg tænker i den grad, vi har brug for en bad boy netop nu. Vi har brug for at have selvironi og ikke tage os selv alt for alvorligt. En stat, en befolkning og en nation har brug for en hofnar, der popper ventilen på alt det, der ligger og bobler indeni. Jeg tager fat i det medmenneskelige, altså det som presser os alle sammen som mennesker i dagligdagen, uanset om man smider det op på den store satiriske klinge eller ej. Jeg tror faktisk, at der hvor vi alle føler os pressede som mennesker, og som ikke nødvendigvis er den store klinge, også er den humor, der er brug for i øjeblikket. Jeg tror, mange føler sig en lille smule kanøflet af systemer, kasser, politiske og ideologiske overbevisninger. Det gør, at man bliver jævnt træt som menneske, forklarer Mick.

Mick er blandt andet træt af at være vidne til tvivlsomme beslutninger, som kradser i hans pandebrask, men han ser det alligevel som en gave til komikken:

– Vi har en hjernedød tvangsdigitalisering, hvor børn skal lære på iPads i skolen. Vi har en afskaffelse af kontantsystemet, som jeg fra starten har tænkt er idiotisk, fordi vi maler os op i et hjørne, hvor vi er fuldstændig afhængige af teknologi og dem, der leverer den ydelse. Så kom krigen mellem Rusland og Ukraine, og så kommer Beredskabsstyrelsen gudhjælpemig med en anbefaling om at have kontanter liggende derhjemme. Jeg siger bare, at bad boy’en fra Falster var klogere, end hele staten var fra starten. Man må jo godt lige tænke sig lidt om, siger Mick lettere hovedrystende.

Drevet af nysgerrighed, skepsis og forvirring

For øvrigt er der ikke noget, Mick ikke vil lave grin med i et show, så længe man har gjort sit forarbejde og har vinklen på plads:

– I showet snakker jeg både om hudfarve og pædofile. Jeg kan mærke, at folk bliver stille, lige når jeg starter på det. Men når de får pointen, ånder de lettet op. Måske lige de to eksempler er beviser på, at du kan snakke om alt. Det er i hvert fald bad boy at stille sig op på en scene og snakke om det, jeg vil snakke om, og ”I don’t give a fuck, hvad I siger, jeg må snakke om”. Jeg

lever nok som en mental bonderøvs-bad boy fra Falster anno 1980’erne. Jeg vil gerne have lov til at gøre nar med wokeness og kropspositivisme, men jeg siger også i showet, at jeg faktisk hilser det velkomment. Man kan godt være en dreng, uden at have sår på knæene og spille fodbold, ligesom jeg synes, at det er superfedt, det er blevet sådan, at piger kan have hår på benene, hår på og under armene. Drenge kan tage makeup på, og det er superfint. Det stiller os alle sammen fri, men i den proces er der også ting, som gør én forvirret, og det vil jeg også gerne have lov til at sige højt. Jeg håber, at folk går hjem fra mit show med en følelse af, at uanset hvem fanden du er, og hvordan du er, så er du faktisk okay. På den måde er jeg jo egentlig også lidt woke, siger Mick.

Stille og lydsensibel enspænder

En af Micks kendetegn er at være en meget energisk og fysisk spradebasse-komiker på scenen. Men han har til gengæld brug for fred og ro, når han skal forberede sig mentalt til et show, hvor folk egentlig bare skal ”fucke af”, som han selv udtrykker det.  Han har bestemt heller ikke altid været en dreng, som råber op og tiltrækker sig opmærksomhed.

– Jeg tror egentlig, jeg var en ret vellidt blandt kammeraterne. Men indtil 7.-8. klasse kunne jeg også godt være en ret stille dreng. Jeg er jo enebarn, og har egentlig brugt meget tid på at være alene. Jeg har det superfint med at være alene og i mit eget selskab. Jeg er god til at være alene. Hvis du ikke havde siddet her nu og interviewet mig, så havde jeg jo været alene og siddet med min guitar, min setliste og scenografi. Så havde jeg lavet lydprøve, publikum var kommet, og så ville jeg gå hjem og være alene igen. Min forberedelse er, at jeg bare skal være mig selv. Jeg er ikke god til meget distraktion og larm. Hvis jeg for eksempel skal køre med flere i en bil, så kan jeg ikke have, at der er fire som sidder og streamer et eller andet på deres telefoner. Der må de tage hovedtelefoner på. Den der kakofoni af ligegyldighed, bliver jeg sindssyg af. Jeg er nok lidt lydsensibel, siger Mick.

Som ung komiker i 90’erne var spillereglerne og omstændighederne noget anderledes, og Mick tænkte ikke så meget over tingene, som han gør i dag, hvor han er mere bevidst om, hvad han bidrager med rent kunstnerisk og indholdsmæssigt.

– I dag handler det om for mig at føle, at jeg kan byde ind med et eller andet. Hvis du ikke føler, at du kan det, så skal du måske lige vente og holde din kæft, indtil du har noget. Det er jo syv år siden, jeg har været afsted med et onemanshow, og jeg er af den overbevisning, at hvis du ikke har noget fundamentalt og substansmæssigt at byde ind med, så skal du måske vente. Da jeg var ung komiker, var det ikke så vigtigt. Sådan skal det nok også være, at ungdommens bad boy har en livsglæde og gnist til at have det fedt og sjovt, når man er ude at optræde. Nu er jeg blevet over 50 år, og det er blevet vigtigt for mig, at have noget at hænge min hat på for ikke at stagnere rent kunstnerisk, fremsætter han.

Tryk på pauseknappen

Med årene har Mick Øgendahl også opbygget en succesfuld karriere som skuespiller, instruktør, manuskriptforfatter og filmmager. Humoren er omdrejningspunkt for alt, hvad han beskæftiger sig med. Men der er nu ét sted, hvor han føler sig mest på hjemmebane.

– Lige nu laver jeg dét, jeg allerhelst vil. Den reaktion jeg får fra publikum, når jeg står på scenen, det er bare fedt. Jeg sætter alle andre ting lidt på pause. Jeg har prøvet at lave lidt for mange ting på en gang, og det gik ikke så godt, som jeg også berørte i mit forrige onemanshow, hvor jeg talte om at gå ned med stress. Jeg prøver ligesom at være en klog bad boy, der har lært af fortidens synder. Der er to-tre ting, der ligger og lurer lidt i baggrunden, men det sætter jeg på pause indtil videre, siger han.

Vil vække publikums glæde

Motivationen er den samme i dag, som den altid har været for Mick Øgendahl, hvor det handler om at vække publikums glæde, begejstring og mærke deres umiddelbare reaktioner. Han husker tydeligt første gang, hvor han virkelig mærkede stoltheden over at blive klappet ad scenen.

– Jeg havde en klokkeklar aha-oplevelse, da jeg for første gang kom med på det show, der engang hed Talegaver til børn. Det var 18-20 komikere, der fik lov til at lave fire-fem minutter til en supergalla, hvor alle pengene gik til velgørenhed. Det var noget, man rigtig gerne ville som ung komiker. Jeg havde på det tidspunkt været i gang i tre år, og det føltes lidt som at blive udtaget til landsholdet af komikere. Der var jeg en ret ukendt komiker for de fleste, der var inde for at se det show, og det gik pissegodt. Det er ligesom for et stort publikum, som får øjnene op for mig, og til allersidst kommer alle komikere ind for at bukke, og da jeg bliver præsenteret, får jeg et kæmpe bifald. Jeg tror, det er dér, jeg tænker, at måske kan jeg mere end at stå på den lille klubscene, hvor jeg har en appel og en kvalitet som komiker, der kan mere end at stå på et diskotek i Holbæk om onsdagen kl. 22, lige inden stripperen skal på. Det var en skelsættende oplevelse for mig, fortæller Mick.

Omtrent 30 år senere vil den kloge og modne bad boy mene, at der er to sider af medaljen ved at få succes og anerkendelse, da presset og forventninger naturligt følger med berømmelsen.

– Det fede ved at starte som komiker er, at man kan komme som en dark horse, og du kan komme bagfra. Når du så først bliver etableret, og du har bevist, at du kan noget, så går folk ind og ser dig og tænker, at du kan noget, men hvad kan du oveni. Det bliver på en måde skruen uden ende, og på et eller andet tidspunkt skal du jo skuffe. Så håber jeg bare ikke, at det er nu. Det må blive næste gang, siger Mick med et smil på læben.

Det sidste show

Flere komikere har efterhånden – måske nok i komikkens tegn – proklameret deres afskedsshows. Men bag komikken gemmer sig alligevel en snert af alvor, da der ifølge Mick hviler en frygt i enhver skabende kunstner for, at kreativiteten og idéerne slipper op, og der ikke er mere at give af.

– Jeg tænker også, at det måske er mit sidste show. Ikke at det bliver det, men jeg tænker sådan, fordi jeg bruger mig selv og mine tanker som menneske, og jeg opbruger mig selv en lille smule hver gang, jeg går ind i et onemanshow. Det er lidt som en maraton, hvor jeg tænker, gad vide om der er flere kilometer i benene bagefter. Jeg har et super hold omkring mig, og jeg bliver supporteret pissegodt på alle leder og kanter, men det ændrer bare ikke på, at der er én chef for indhold, og det er mig. Der er én, der har i hvert fald tre kasketter på som manuskriptforfatter, instruktør og kunstner på scenen, og det er mig, forklarer han.

Mick Øgendahl har intet mindre end otte onemanshows på CV’et og har medvirket i flere film og tv-serier som blandt andre tæller titler som ’Blå mænd’, ’Alle for’-filmene og ’Mink-avlerne’. Alligevel har han en iboende frygt for, at der ikke kommer mere spas ud af ham.

– Alle kunstnere, kreative og skabende kræfter er nok bange for at løbe tør. Dem der siger, at det er en uudtømmelig kilde, de er fulde af lort. Man er jo sit eget produkt. I det øjeblik jeg ikke er kreativ eller ikke kan behandle et eller andet på en komisk måde, hvis det forsvinder, så er der jo ikke nogen Mick Øgendahl som scenepersona. Så er dit produkt jo dødt, og det giver en form for angst eller frygt for at miste sin kreativitet. Når jeg er færdig med touren, så skal jeg lige trække (biiiip) ud og slappe af, og så skal den op at stå igen, siger Mick Øgendahl.

(Du bør selvfølgelig høre hele det ucensurerede interview med Bad Boy-Mick som podcast på appetize.dk – helt uden biiiip.)

Fremtiden bliver klumpedumpe – men ikke i ler

I de næste mange måneder er fremtidsplanen lagt med shows i ét væk, hvor bad boy’en naturligvis også kigger forbi Nordjylland og AKKC i Aalborg.

– Det er første gang, jeg skal optræde med et onemanshow i AKKC, men jeg har været der med ’Den grå side’, og det var et sindssygt vildt publikum. Man kan ikke sige, at gamle fordomme om jyder, jysk lune og tilbageholdenhed eksisterer mere. Jeg synes, at folk har fået den samme humor i Danmark, uanset om du rammer nordjyden, fynboen eller en falstring, siger Mick.

Når touren er veloverstået, har Mick ikke planer om at lavet noget i ler, som han ellers siger er så populært.

– Jeg går i gang med at famle lidt med noget kreativt, går steder hen som ikke nødvendigvis udmønter sig i et nyt show, men måske bliver noget klumpedumpe, som jeg alligevel på en eller anden mærkelig måde kan tage med mig, næste gang jeg skal ud for at optræde, slutter Mick.

Tilbage i nutiden og i nær fremtid kan og bør du opleve Mick Øgendahls fabelagtige Bad Boy-show, hvis du er heldig at få billetter. Skribenter giver i hvert fald Mick seks kæmpestore og funklende stjerner for et fuldstændig galt og genialt show, der vitterligt fik tårerne til at trille ned ad kinderne efter vilde grineflip.

Find alle show nær dig på mickoegendahl.dk

Hør interviewet med Mick

Gå ikke glip af at høre interviewet med Mick som podcast på appetize.dk, hvor du blandt andet kan høre Mick fortælle om sine forbilleder indenfor komikken.

Tre hurtige om Mick Øgendahl

• Han har boet et halvt år i Hjallerup, spillet fodbold i Hjallerup og arbejdet på en trævarefabrik i Klokkerholm.
• Micks far har boet i Jylland hele sit liv og bor i dag i Hals. Hans mor og far blev skilt ret tidligt, og moren flyttede til Falster og tog ham med.
• I dag bor Mick Øgendahl i Holte i Nordsjælland sammen med sin kone Marlene, som også er hans manager. Sammen har de tre børn på 11, 16 og 18 år.

Fakta

Navn Mick Øgendahl
Født 7. april 1973
Opvokset Silkeborg, Hjallerup & Falster
Civilstand Gift
Børn 3 stk
Karriere Komiker, skuespiller og manuskriptforfatter siden 1993