Backstage interviews på ’Terkel The Motherfårking Musical’
Selvom den var længe undervejs, er ’Terkel The Motherfårking Musical’ nu endelig en realitet. Musicalen, der er baseret på den populære animationsfilm ’Terkel i Knibe’ fra 2004, havde torsdag aften den 14. februar på Valentins Dag premiere i Tivolis Koncertsal i København. Appetize var så heldige at være inviteret med i anledning af at musicalen også rammer Aalborg under deres turné, hvor den spiller hos Aalborg Kongres & Kultur Center. Det sker fra onsdag den 24. april til søndag den 28. april. Men det gælder om at være hurtig, hvis man vil have billetter, da billetsalget allerede har solgt forrygende godt.
På rollelisten byder blandt andre på Ruben Søltoft (Terkel), Clemens (Jason), Martin Brygman (Arne), Thomas Bo Larsen (Stewart Stardust) og Lea Thiim (Fede Dorit). Instruktionen har været under ledelse af Nikolaj Cederholm, og musikken skrevet af Anders ’Anden’ Matthesen og Clemens.
Inden selve premieren sendte vi live på Appetizes Facebook-side, hvor vi havde fornøjelsen af blandt andet at tale med Vicki Berlin, Anders Hemmingsen, David Owe og Joey Moe.
Efterfølgende fik vi et kvarters tid til lige at være med bag kulisserne og snakke lidt med nogle af musicalens medvirkende, hvilket kan ses herunder: