Anmeldelse: Hvem er bange for Virginia Woolf

(6 stjerner)

Titel: Edward Albee’s Hvem er bange for Virginia Woolf?
Spiller 19. februar til 12. marts på Aalborg Teaters store scene
Se mere: aalborgteater.dk

Aalborg Teaters nyeste stykke er en amerikansk klassiker, der første gang havde premiere i New York tilbage i 1962, og blev en kæmpe succes både blandt anmeldere og publikum. I 1966 blev stykket så filmatiseret med ikoniske Elizabeth Taylor og Richard Burton i de bærende roller som ægteparret George og Martha.

På Aalborg Teater sidder publikum midt i ægteparret George og Marthas stue, da de kommer hjem. Der er nemlig ingen vægge, og under forestillingen skal det vise sig, at vi får alt at se, når scenen drejer rundt, så vi kan se alle detaljer og vinkler.

Parret ankommer småberusede, fjollede og leende efter en fest. Stemningen og energien er først høj og legende, men da George afviser Martha, ændres retorikken og bliver mere hård. Hårde ord blandes med latter, og skaber lidt forvirring, som udløser latter i salen – da det nærmest er helt grotesk, det som udvikler sig på scenen. Der er høje bølger under opsejling. Lyset og musikken præger stemningen og understøtter de følelser, parret udtrykker overfor hinanden. Vi er altså i følelsernes vold.

Parret får besøg af et yngre par midt om natten, som også har deltaget i samme fest. De er klædt i lyse sandfarver og forsigtige af sig. De er høflige og lidt usikre – og virker først lidt anonyme, og meget afventende. Men som aftenen skrider frem og alkoholen serveres i rigelige mængder, ændres det yngre pars adfærd til lettere frisindige.

Sikke en rejse, vi er med på. Fra en høflig og typisk engelsk-korrekt gebærden til en løsere og løsere adfærd, hvor hæmningerne slippes, og følelserne får lov at komme til udtryk. Både kropsligt og verbalt. Som vi alle kender det, når alkoholen får sit tag.

Vi sidder opløste i latter, til dyb, dyb forargelse, til tristhed og sorg til fortabthed. En rutchetur, som virkelig udløser følelser i dig som tilskuer. Og så med en slutning, som får dig til at sidde og fundere over, hvad der har udviklet sig på scenen. Hvad der blev sagt og gjort. Måske endda hvad du selv nåede at fordømme.

Meget professionelle skuespillere. Flotte performances, især ægteparret George og Martha er så hengivende og dygtige i sine roller. Marie Knudsen Fogh gav alt, hvad hun havde i rollen som Martha, og man kunne mærke hver eneste følelse i de verbale angreb, der blev fyret af sted mod Martin Ringmose, der spiller den absolut ligeværdige modstander, ægtemanden George.

Som publikum kan mange nok relatere til, hvordan den verbale dialog kan være ødelæggende og udløse en spiral, som synes at tage personerne med sig i et greb, de ikke kan komme ud af igen. Om end de gør sig flere forsøg.

Det er en helt igennem en fantastisk forestilling, og ikke mindst en oplevelse, som du tager med dig. Den sidder i dig, når ordene du lige skulle til at slynge afsted, måske ved eftertanke var en kende for hårde.