Skip to main content
Tekst Kit Sørensen | Foto Presse
9. juli 2020

Anmeldelse: ‘Bo bedre med Vandkunsten’ på Utzon

Jeg er begejstret…

Utzon Center viser frem til 18.10.2020 udstillingen Bo Bedre med Vandkunsten.

Udstillingen kunne ikke komme på et bedre tidspunkt. Her tænker jeg især på Danmarks lockdown under coronakrisen. Vi fik tid til refleksion. Naturen blev betrådt som aldrig før. Hundekenneler landet over meldte udsolgt. Forbruget blev sat på pause og familier rundt i det det danske hjem spillede spil og samlede puslespil som aldrig før. Så hvad har alt dette med Bo bedre med Vandkunsten at gøre?…

Arkitekttegnestuen Vandkunsten har siden 1970´erne blandt andet stået bag minimalboliger, bofællesskaber og byplaner, hvor en grøn, bæredygtig og alternativ arkitektur er i højsædet.

Jeg bliver budt velkommen af en sød og venlig servicemedarbejder på Utzon. Med begejstring i stemmen giver hun mig den fornødne information, inden jeg begiver mig ind i den store sal. Et minisamfund åbner sig op. Torveplads, udestue, drivhus, fælleshus og en minibolig på 37 m2. som selvfølgelig er bygget af genbrugstræ fra tidligere udstillinger. Miniboligen indeholder stue, soveværelse, kontor, badeværelse og køkken. Begejstringen ville ingen ende tage…

Og, som om det ikke var nok, kunne man via en trappe gå op på husets tagterrasse, hvor man med udsigt havde placeret husets udendørsbruser. 37 m2 kunne det passe? Det måtte være en fejl. Huset virkede langt større. Med raske skridt gik jeg tilbage til den søde servicemedarbejder, og med hænderne i siden og rynkede pande, spurgte jeg, om det nu også kunne være korrekt målestok. Igen med begejstring i stemmen, bekræftede hun husets størrelse. 37 m2.

Hvad er det så helt konkret arkitekttegnestuen Vandkunsten ønsker at formidle? Jo, de ønsker vi skal bo mindre og bo bedre. Bygge boliger i bæredygtige materialer. Lukke naturen ind, og lade græsset gro, så og sige. Dette vil unægtelig give mere tid til selvfordybelse, nærhed og tid til fælleskab. Var det netop ikke det, vi oplevede under coronakrisen?

Man behøver ikke at være uddannet arkitekt eller bygningsinstruktør for at forstå Vandkunstens budskab. Jeg er solgt… og jeg lader tankerne flyve. Drømmen om en husbådepark står lysende klart. Fælleshus på land, stjerneklar nattehimmel, klukkende bølger og fornemmelse af frihed.


Nyeste artikler

Mick Øgendahl har taget hul på sin tour rundt i Danmark med onemanshowet ’Bad Boy’ efter en pause fra scenen på syv år. Den 51-årige komiker har gi…
Sangerinden Ellen Bathum, der er bedre kendt under kunstnernavnet Elba, flyttede tilbage til roen og naturen i hjemstavnen Thy, da hun havde brug f…

Logo for APPETIZE Magasin
APPETIZE Magasin er et slow-medie, der indbyder til ro og fordybelse. Vi er det eneste af sin slags i Nordjylland, og vi tror på, at værdien af vores seks årlige udgivelser gør en forskel på oplevelsen af at høre til og være en del af den nordjyske DNA. Vi er stolte af vores region og sætter stor pris på at fortælle om alle de nordjyder, der gør en forskel. Både de private og virksomhederne.

Tilmeld nyhedsbrev