Anmeldelse af ’Star Wars: A New Hope in Concert’
Tirsdag og onsdag aften drog AKKC til en fjern, fjern galakse, da filmkoncerten ’Star Wars in Concert’ foldede sig ud.
’Star Wars in Concert’, der er produceret af Disney Concerts i samarbejde med 20th Century Fox og Warner/Chapell Music, blev fremført af Aalborg Symfoniorkester med David Firman i spidsen som dirigent. AKKC havde desuden fint besøg fra den danske kostumeklub Danish Garrison, som er en dansk afdeling af verdens største Star Wars kostumeklub; 501st Legion. De var med til at skabe den rette stemning både forud for koncerten samt i pausen, hvor man f.eks. kunne få en selfie med en Stormtrooper eller selveste Darth Vader.
Det krillede allerede lidt i maven, da jeg kom ind i salen og fandt min plads. Folk omkring mig smånynnede titelmusikken fra Star Wars, og stemningen var således sat godt i scene. Det føltes også næsten som om alle holdt vejret i spænding, da åbningsscenen med den legendariske titelmelodi skulle til at begynde. Symfoniorkesterets tilstedeværelse nede foran det store lærred distraherede ganske vist en smule i starten. Men inden længe glemte jeg dem og blev suget ind i filmen. Jeg kunne selvfølgelig ikke lade være med at sidde og betragte dem indimellem, da det var yderst betagende at se dem arbejde og være med til at understøtte og bygge filmen op. Normalt tænker man nok ikke så meget over, hvor bærende filmmusik faktisk er, da de forskellige lydspor ofte bare glider sammen for tilskueren. Så dette arrangement gav et godt indblik samt skabte en forståelse for, hvorfor filmen, ’A New Hope’, tilbage i 1978 faktisk vandt hele 6 Oscar statuetter – blandt andet for ’Bedste Musik’ og ’Bedste’ Lyd’.
Selvom filmen var fra 1977, så var den stadig godt filmet og klippet sammen. Men også billedkvaliteten og humoren var stadig ganske duelig, og jeg lagde faktisk mærke til endnu flere detaljer end jeg plejer som f.eks. krummelurer på kostumerne, dingenoter på robotterne, svedperler osv. Én af slutscenerne, hvor rebellerne forsøger at destruere Dødstjernen, fandt jeg også mere intens end jeg nogensinde tidligere havde oplevet dén. Måske fordi symfoniorkesteret forstærkede mine sanser meget mere samt at oplevelsen generelt bare var anderledes.
Normalt springer de fleste rulleteksterne over, men her var der en god grund til at blive. For symfoniorkesteret var ikke færdige med at spille før den sidste rulletekst var rullet over lærredet. Men alt i alt var rulleteksterne faktisk ret hurtigt overstået og orkesteret blev efterfølende modtaget med stående bifald.
Det er lidt en eksklusiv følelse at have et live symfoniorkester siddende foran én og spille samtidig med at filmen kører. Det gav også rig mulighed for at beskue, hvordan dirigenten hele tiden sørgede for at alle kom ind på rette tid og holdt det rette tempo. Den slags kræver både finesse og koncentration. Men ét kritikpunkt var der dog, og det var at musikken desværre indimellem var for høj i forhold til at kunne høre skuespillerenes replikker i filmen. Men derudover var der ingen tvivl om, at det var en forestilling på højt niveau, og jeg nød virkelig at se, hvordan instrumenterne blev anvendt. Man skal derfor ikke undervurdere magien af et live symfoniorkester til en gammel spillefilm, og jeg havde da også lyst til efterfølgende at gå hjem og se alle de andre Star Wars film. AKKC, Aalborg Symfoniorkester og Danish Garrison sørgede i fællesskab for at skabe en speciel aften i stjerneeventyrets tegn, og for det fortjener de 5 ud af 6 stjerner.
